Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Typiske symptomer og kliniske fund
- Nasal tale (lukket snøvl), mundånding, nasalstenose, snorken
- Inspektion med fiberrhinoskopi eller spejl i rhinopharynx
Sygehistorie
- Mekanisk påvirkning af luftpassagen og tubaostierne, infektiøst og inflammatorisk betingede
- Tillukning af næsen bagtil medfører nasalstenose med hørlig vejrtrækning, mundånding, lukket snøvl (rhinolalia clausa), snorken og urolig nattesøvn. I udtalte tilfælde obstruktiv søvnapnø
- Okklusion af tubaostier kan give hørenedsættelse som følge af undertryk i mellemøret og sekretorisk otitis media
- Ved infektion af adenoide vegetationer kan man finde hævelse af lymfeknuder på halsen og i nakkeregionen
- Træthed på baggrund af nasalstenose, som giver påvirket søvn samt tilbagevendende øvre luftvejsinfektioner
Kliniske fund
- Lukket snøvl og typisk "adenoidt" udseende
- Åben mund, træt ansigtsudtryk, let forstørrede lymfeknuder på halsen
- Ved inspektion af pharynx kan man i nogle tilfælde se adenoide vegetationer bag den bløde gane
- Som følge af det rumopfyldende adenoide væv kan den bløde ganes bevægelser være forstyrret
- Ved forreste rhinoskopi kan man undertiden se det adenoide væv bagtil i næsehulen
- Ved undersøgelse med spejl eller fiberskop (ved øre-næse-halslæge) kan rhinofarynx og det adenoide væv visualiseres
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Ingen prøver har specifik diagnostisk værdi
Andre undersøgelser hos specialist
- Fiberskopi gennem næsen er meget velegnet og kan gennemføres på de fleste børn
- CT eller MR kan bekræfte diagnosen, men er ikke led i den rutinemæssige diagnostik, da fiberskopi giver diagnosen
- Palpation i narkose; det gøres evt. som verifikation forud for selve proceduren og hyppigt i forbindelse med tubulation af trommehinder
Differentialdiagnoser
- Andre årsager til nasalstenose
- Visse anomalier, særligt store fremstående overmundstænder og høj hvælvet gane
Behandling
Behandlingsmål
- Symptombedring, herunder bedring af søvnen
- Forhindre sekundære mellemøreproblemer (tubaocclusion og sekretorisk otitis media)
- Normalisere udviklingen af sprog og tale
Generelt om behandlingen
- Ved lette symptomer gives ingen behandling
- Ved mere udtalte symptomer er adenotomi en mulighed
Håndtering i almen praksis
- Ingen behandlingsmuligheder bortset fra henvisning til øre-næse-halslæge
Råd til patienten
- Børn bør skånes for passiv rygning
Medicinsk behandling
- Som regel ingen indikation for antibiotika, kan dog være indiceret i forbindelse med purulent rhinopharyngitis
- Detumescerende næsedråber/spray kan være en hjælp i en kort behandlingsperiode, men benyttes stort set kun i udtalte tilfælde af ledsagende forkølelse
- Nasalsteroid i 4-8 uger havde midlertidig effekt på nasalstenosen fundet i et Cochrane-review
- Tilstanden disponerer til mellemøreproblemer, behandlingsbehov vurderes efter normale retningslinjer
Kirurgi
Adenotomi1
- Sammen med tonsillotomi/-ektomi er dette blandt de hyppigste udførte operationer i barnealderen
- I Danmark udføres indgrebet ca. 11.500 gange årligt
- Indikationer
- Mundånding, kronisk nasalstenose, snorken, urolig søvn, søvnapnø
- Sekretorisk eller recidiverende mellemørebetændelse
- Recidiverende øvre luftvejsinfektioner
- Ved milde gener anbefales en afventende holdning
- Kontraindikationer
- Hæmoragisk diatese
- Akut infektion
- Ganesejlsparese, ganespalte og ganeinsufficiens som kan ses ved submukøs ganespalte og bifid uvula
- Operationsteknik
- Operationen sker som regel ambulant hos en praktiserende øre-næse-halslæge eller i specielle tilfælde på hospital
- Operationen foretages i generel anæstesi
- En adenotom (vinklet vævshøvl) føres gennem mundhulen op bag den bløde gane, og det adenoide væv skrabes af rhinofarynxvæggen
- Efter operationen lægges barnet i sideleje med hovedet lavt, under nøje observation
Henvisning
- Børn med dårlig søvn og snorketendens. Ved tilbagevendende øreproblemer, tendens til mundrespiration, lukket snøvl, søvnproblemer og udtaleproblemer
Opfølgning
- Der er generelt ikke grund til opfølgning, medmindre generne recidiverer
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Udvikling af
- Mundånding, kronisk nasalstenose, snorken, urolig søvn og evt. søvnapnø
- Sekretorisk eller recidiverende mellemørebetændelse
- Recidiverende øvre luftvejsinfektioner
Størrelsen af adenoide vegetationer vil oftest aftage med alderen, men er oftest en årelang tilstand.
Komplikationer
- Mellemørebetændelser
- Obstruktion af tuba auditiva, sekretorisk otitis, recidiverende akut otitis media, dannelse af adhærencer, evt. progression til kronisk mellemørebetændelse og nedsat hørelse (konduktivt tab)
- Bihulebetændelser
- Dog sjældent hos børn som har mindre udviklede bihuler
- Kronisk purulent rhinitis
- I sjældne tilfælde vækst- og udviklingsforstyrrelser i ansigtsskelettet, specielt høj gane og underudviklet mandibel
- Forstyrret tale- og sprogudvikling
- Påvirket søvnkvalitet som følge af kronisk luftvejsobstruktion og hypoksi under søvn samt øget CO2 indhold i blodet
- Kan medføre uro, træthed om dagen, apati, koncentrationsbesvær i skolen
Komplikationer til adenotomi
- Efterblødning
- Som regel pga. en efterladt rest af det adenoide væv; reoperation kan være nødvendig men er sjældent nødvendig
- Efterblødning bør medføre sygehusindlæggelse
- Taleforstyrrelser
- Nedsat funktion af ganesejlet, som regel dog kun midlertidig
- Årsagen hertil kan være det operative traume, samt at ganesejlets bevægelser tidligere har været tilpasset andre pladsforhold i rhinofarynx
- Patienter med ganespalte bør kun opereres efter nøje overvejelser
- Det kan blive aktuelt med talepædagogisk behandling
Prognose
- Prognosen er god, da størrelsen af adenoide vegetationer oftest aftager med alderen
- Der er generelt god effekt af adenotomi, omend recidiver forekommer
Baggrundsoplysninger2,3,1
Definition
- Adenoide vegetationer består af lymfoidt væv i rhinofarynx, kaldes også blot børnepolypper eller AV-væv. Betegnelsen 'polypper' bør undgås, da betegnelsen er vildledende og let forveksles med næsepolypper
- Hyperplasi af det lymfoide væv er et fysiologisk fænomen, specielt hos børn med hyppige forkølelser
- De har ingen sammenhæng med næsepolypper, som primært ses hos voksne
Forekomst
- Findes hos børn i alle aldre, kan også ses hos yngre voksne
- Hyppigst et problem i 3-8-årsalderen
Ætiologi og patogenese
- Hyperplasi skyldes som regel immunologisk respons på hyppige infektioner (inflammation)
- Tonsilhypertrofi ses hyppigere hos børn med adenoide vegetationer
Disponerende faktorer
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Hvad er adenoid hyperplasi
- Hvordan påvirkes sproget
- Risiko for mellemørekomplikationer
- Mulighed for kirurgisk behandling
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Link til vejledninger
- Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb
Illustrationer
Plancher eller tegninger
