Ørevoks

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Ophobning af voks observeres ved otoskopi

Behandling

  • Øreskylning evt. efter blødgøring med mad-/babyolie
  • Oprensning med sug ved øre-næse-halslæge

Henvisning

  • Hvis fjernelse ikke lykkes
  • Ved trommehindeatrofi eller - perforation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund ved otoskopi

Sygehistorie

  • Pludselig hørenedsættelse, f.eks. efter hårvask eller svømning
  • Ubehag i form af trykken og kløe
  • Propfornemmelse i øregangen
  • Konstant propfornemmelse hvis voksproppen aflukker helt, nedsat hørelse, øresusen og nogle gange let svimmelhed
  • Øregangsbetændelse

Kliniske fund

  • Ved otoskopi ser man voks, som helt eller delvist spærrer for indsynet til trommehinden

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hvis hele trommehinden ikke kan ses, er det en god ide at måle mellemøretrykket (tympanometri) før man evt. skyller øret. Undgå at skylle hvis der er et stort volumen, som tyder på en trommehindeperforation 

Andre undersøgelser hos specialist

  • Undersøgelse med øremikroskop
  • Måling af mellemøretrykket og høreprøve hvis behandlingen ikke hjælper på symptomerne

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Fjerne ørevoks og evt. genoprette habituel hørelse

Generelt om behandlingen

  • Ørevoks kan fjernes ved hjælp af blødgørende midler og/eller øreskylning, evt. mekanisk fjernelse med tang eller sug

Håndtering i almen praksis

  • Øreskylning ved læge eller sundhedspersonale 

Råd til patienten

  • Undgå brug af vatpinde, hårnåle o.lign.

Medicinsk behandling

  • Madolie/babyolie
    • Dryppes i øregangen, virker blødgørende
    • Kommercielt olieprodukt som leveres sammen med skylleballon, sådan at patienten selv kan skylle øret efter, at vokset delvist er blødgjort
    • Kommercielle produkter købt på apoteket har ikke bedre effekt end madolie/babyolie og saltvand

Anden behandling

  • Ørevoks kan evt. fjernes med cerumenslynge. 
    • Pga. risiko for beskadigelse af huden i øregangen kræver det en samarbejdende patient og en vis færdighed
  • Ørevoks kan fjernes ved øreskylning
    • Træk øret op og bagover for at udrette øregangen. Sprøjtespidsen rettes mod øvre, bagre del af øregangen
    • Der må aldrig benyttes en stump sprøjteadaptor, der kan forhindre fuldstændig frit tilbageløb af skyllevæsken
    • Kontraindikationer
      • Ved mistanke om skade på trommehinden bør man ikke skylle, men fjerne ørevoksklumpen instrumentelt eller med sug
      • Ved tidligere otitis anamnese og/eller opereret øre
    • Hårde klumper kan med fordel opblødes ved at dryppe lidt madolie/babyolie i øregangen et par dage før
  • Kontroller med otoskopi før og efter fjernelse af ørevoks
  • Ørevoks kan suges væk med øresug (ØNH-læge)

Forebyggende behandling

  • Undgå generelt brug af ørepinde o.l. som ofte kun fører vokset længere ind og komprimerer det til en prop
  • Nogle patienter kan lære selv at skylle ørerne, mens andre jævnligt må komme med henblik på skylning i konsultationen
  • Ved regelmæssigt at dryppe med madolie/babyolie kan man reducere forekomsten af ørevokspropper og aflukkede øregange. Der er ikke påvist skadelige effekter af dette

Henvisning

  • Hvis fjernelse ikke lykkes

Opfølgning

Plan

  • Øreskylning hvis nødvendigt pga. propdannelse

Hvad bør man kontrollere

  • Otoskopi og evt. mellemøretryk

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Forekomsten øges ofte med alderen

Komplikationer

Prognose

  • Ofte tiltagende gener med alderen

Baggrundsoplysninger1,2,3

Definition

  • Ørevoks, cerumen, består af afstødt øregangsepitel og sekret fra øregangskirtlerne (modificerede svedkirtler). Det har baktericide egenskaber og beskytter øregangen
  • Ørevoks vil som regel komme ud af øregangen af sig selv. Men det kan samle sig til en klump, der lukker øregangen. Det kan medføre gener som nedsat hørelse, øresusen og smerter. Når øregangen normalt er selvrensende, skyldes det den spontane migration af epitel fra trommehinden og den mediale del af øregangen i retning af øregangsåbningen
  • Ørevoks findes i en våd (fedtet) og en tør type, som er genetisk bestemt. Østasiater og den oprindelige befolkning i Amerika har fortrinsvis den tørre type, mens afrikanere og europæere oftest har den våde type

Forekomst

  • Gener af ørevoks er en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis. Ørevoks regnes for at være den hyppigste årsag til svigt af høreapparater

Ætiologi og patogenese

  • De fleste tilfælde af ørevokspropper skyldes sandsynligvis, at man har manipuleret i øregangen med vatpinde eller lignende
  • Hvis øregangen er snæver, ved ujævnheder eller rigelig hårvækst i øregangen, vil ørevoks lettere hobes op
  • Fysiske barrierer mod udstødning af voks som f.eks. bomuldstotter, høreapparat, høreværn giver også øget forekomst af obturerende ørevoks

Disponerende faktorer

  • Pillen og kradsen i øregangen kan øge produktionen af ørevoks - og øger risikoen for øregangseksem og dannelse af vokspropper

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Undgå skylning, hvis trommehinden er tynd eller defekt
  • Undgå også skylning, hvis øret tidligere er opereret, med mindre ØNH-lægen har sanktioneret det
  • Undgå at rense øregangen med vatpinde

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Ovesen T, Buchwald C. Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2013.
  2. Schwartz SR, Magit AE, Rosenfeld RM, Ballachanda BB, Hackell JM, Krouse HJ, Lawlor CM, Lin K, Parham K, Stutz DR, Walsh S, Woodson EA, Yanagisawa K, Cunningham ER Jr. Clinical Practice Guideline (Update). Otolaryngol Head Neck Surg. 2017; 156.; 14-29. Vis kilde
  3. Akuthåndbogen. DSAM Vejledning. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen