Akillesseneruptur

Martin Lind

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk anamnese med pludselig indsættende smerter og nedsat kraft ved forceret belastning
  • Ofte palpabel defekt i senesubstansen
  • Patienten kan ikke stå på tæer, og der er positiv Thompsons test

Behandling

  • Langt de fleste patienter behandles konservativt med immobilisering i crusbandage og aflastning, eventuelt kombineret med tidlig mobilisering
  • Operation forbeholdes yngre aktive patienter, da der er relativt stor risiko for sårproblemer

Henvisning

  • På klinisk mistanke om ruptur

Seneste væsentlige ændringer

  • ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie
  • Ved komplet ruptur palperes ofte en følelig defekt i senen
  • Manglende plantarflektion af foden med kraft
  • Obs: Ofte er aktiv plantarflektion mulig i liggende stilling uden modstand trods akilleseneruptur, idet m. plantaris longus er intakt, og tibialis post + flex. digitorum også virker som flexorer i anklen    

Sygehistorie

Komplet ruptur

  • Typisk er akutte smerter i læggen og ofte et hørbart smæld. Mange fortæller, at de troede, at de blev sparket i læggen
    • Kan være et indirekte traume (spontant), eller som et resultat af et direkte stumpt traume
  • Oftest under aktiviteter som fodbold, badminton, squash og lignende, som giver stor belastning på akillessenen
  • I en del tilfælde kan patienten beskrive forudgående gener i akillessenen

Partiel ruptur

  • Ofte sparsomme smerter initialt
  • Smerte i det afficerede område ved belastning og efter belastningens ophør
  • Smerte ved begyndelsen af aktivitet, som aftager efter nogen tid, men genopstår mod slutningen af aktivitetsperioden
  • Morgensmerte/stivhed

Kliniske fund

Komplet ruptur

  • Smerter og ømhed i lægmuskulaturen
  • Ikke muligt at stå på tæerne pga. svigtende plantarfleksion
  • Ved komplet ruptur palperes ofte en defekt i senen 2-6 cm over fæstnet til calcaneus og tilsvarende formændring af lægmuskulaturen, men blødning og hævelse kan medføre, at der ikke er en følelig defekt 
  • Echymoser
  • Thompsons test
    • Testen: Manglende plantarfleksion af foden ved sammenklemning af gastrocnemius/soleus, mens patienten ligger på maven
    • Er positiv ved komplet ruptur

Partiel ruptur

  • Ofte smerte ved dorsalfleksion af tæer
  • Af og til hævelse som udtryk for arvævsdannelse
  • En partiel ruptur kan være vanskelig at diagnosticere, men der vil være palpationsømhed over rupturen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen ud over grundig klinisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ultralyd, evt. MR
    • Bekræfter diagnosen, men foretages ikke rutinemæssigt
    • Mest nyttig ved partielle rupturer
  • Røntgen ved mistanke om evt. knogleafrivning fra calcaneus (ømhed ved seneinsertionen), anomalier eller frakturer af calcaneus

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Restitution af funktion

Generelt om behandlingen1,2,3,4

  • Førstehjælp
    • RICE (ro, is, kompression og elevation)
  • Ved komplet ruptur
    • Høj alder og proksimal ruptur taler for konservativ behandling, men denne behandling giver øget risiko for re-ruptur
    • Yngre aktive patienter anbefales generelt operation
    • Konservativ dynamisk behandling anvendes dog i tiltagende grad til yngre og til ældre fysisk aktive patienter
  • Ved partiel ruptur
    • Aflastning er vigtig i 2-4 uger, eller til smerterne aftager
    • Initialt gives NSAID i 3 dage
    • Hælforhøjelse, 5-10 mm i flere uger
    • Ved kroniske tilfælde kan kirurgi overvejes
  • Rehabilitering
    • Gradvis mobilisering efter afsluttet gips- eller ROM-Walker, fysioterapi

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning til skadestue/ortopædkirurgisk afdeling ved klinisk mistanke om ruptur 

Råd til patienten

  • Forsigtig og gradvis optræning efter fjernelse af gips
  • Tidsperspektiv 6 måneder

Medicinsk behandling

  • Evt. NSAID for at dæmpe den inflammatoriske reaktion

Konservativ behandling

  • Traditionelt anvendes støvlegips/skinnebandage fra tæer til knæled med anklen i spidsfod (plantarflekteret) i 4 uger, efterfulgt af gips med gængesål og ankel i hvilestilling (ca. 105 gr.) i 4 uger
  • Forsigtig vægtbelastning med krykker tillades fra 4. uge, og patienten har gips i totalt 8 uger
  • Efter fjernelse af gipsen tilrådes det at bruge en indlægssål under hælen på ca. 2 cm i ca. 4 - 8 uger
  • Evt. henvisning til fysioterapeut for optræning efter gipsfjernelse
  • Ikke kontaktidræt før efter yderligere 3-4 måneder
  • Nyere behandlingsregimer med hurtig belastning og gradvis dynamisering i specialstøvle anvendes i stigende omfang5. Den samlede bandageringstid er typisk 8 uger6

Effekt

  • Fordelene ved konservativ behandling er færre infektioner og mindre hudproblemer
  • Operativ behandling giver dog lavere risiko for re-ruptur, og muligvis også bedre kraft over ankelleddet 

Kirurgi

  • Sutur af senen er beskrevet med forskellige teknikker, der oftest indebærer ende-til-ende sammensyning af senen, med eller uden fascie- eller seneforstærkning 
  • Postoperativ aflastning
    • Foden aflastes med gips eller ortose i plantarflekteret stilling i 2-3 uger, derefter kontrol med suturfjernelse
    • Derefter ny gips med ankel i hvilestilling i 3-4 nye uger
    • Foden kan ikke belastes fuldt før 3-4 uger efter operationen
    • Ingen kontaktidræt eller fuld belastning (f.eks. jogging) før efter 3-4 måneder
  • Effekt
    • Operation nedsætter risikoen for re-ruptur
    • Operation medfører risiko for infektion, føleforstyrrelser og hudproblemer ved operationsarret
    • I flere undersøgelser er funktionen fundet ligeværdig efter behandling med operation sammenlignet med konservativ behandling

Rehabiliteringstræning

  • I starten forsigtige passive bevægelser i anklen og subtalar-leddene
  • Efter 2 uger øvelser med progressivt øget modstand
  • Omkring 10 uger startes med aggressiv gangtræning og efter nogen tid mere varieret træning
  • Genoptagelse af normale aktiviteter efter ca. 4-6 måneder afhængig af belastning 
  • Patientens restitution er afhængig af kvaliteten af rehabiliteringsprogrammet, motivation og fokus

Forebyggende behandling

  • Opvarmning før intensiv træning og idrætsaktiviteter
  • Udstrækning for at øge fleksibiliteten i muskel og sene
  • Hensigtsmæssige sko
  • Styrketræning af triceps surae

Henvisning

  • Ved mistanke om akillesseneruptur henvises patienten akut til hospital

Opfølgning

  • Normalt på hospital

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Afhænger af den valgte behandling (se ovenfor)

Komplikationer

  • Risikoen for re-ruptur er størst i de første 2-3 måneder efter gipsfjernelse ved belastninger med stor kraft eller hurtige bevægelser
  • Enkelte kan generes af recidiverende tendinitter
  • Operative komplikationer er sårkomplikationer, adhærencer, i sjældne tilfælde skade på n. suralis (særlig ved lateral incision)

Prognose

  • De fleste bruger mindst et halvt år for at genvinde det tidligere aktivitetsniveau
  • Re-ruptur
    • Der er øget risiko for re-ruptur, særlig hvis skaden initialt er behandlet konservativt
    • Re-ruptur-raten efter operation er 1-5 % 
    • Re-ruptur-raten ved konservativ behandling er 12-18 %
  • Patienter som er reopererede, har dårligere prognose end de patienter, som kun er opereret en gang

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Overrivning af akillessenen, helt eller delvis
  • Optræder som oftest spontant, men der kan have forudgående læg- eller hælsmerter

Forekomst

  • Skaden rammer oftest mænd 30-60 år gamle under fysisk aktivitet7
  • Gennemsnitsalderen er ca. 40 år

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen til ruptur
    • Reduceret kvalitet af senevævet gennem en fysiologisk aldringsproces, kronisk overbelastning med mikrotraumer, tendinose eller reaktion på medikamentel påvirkning (kortison, immunsuppressiva)8
  • Skademekanisme
    • Hurtig dorsalbevægelse i fodleddet med stor kraftudvikling i triceps surae, hyppigt under sportsaktivitet, eksempelvis afsæt ved badminton eller hopskud ved håndbold
  • Lokalisation
    • Senerupturen er oftest lokaliseret til selve senen, ca. 2-6 cm proksimalt for fæstnet på calcaneus
    • Dette område af akillessenen har nedsat blodforsyning, hvilket gør senen udsat for irritation, degeneration og ruptur

Disponerende faktorer

  • Nedsat styrke og/eller fleksibilitet i muskel-sene
  • Dårlig fysisk form, evt. "weekend-atleter"
  • Relativ høj alder
  • Overbelastning eller pludselig omlægning af træningstype, intensitet eller aktivitetsniveau
  • Tidligere akillessene-gener
  • Gentagne kortisoninjektioner i senen

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

DS86.0

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Overrivning af akillessenen kan være delvis eller komplet
  • Ved komplet overrivning kan det være nødvendigt med operation, hvor senen sys sammen specielt hos unge
  • Hos de fleste giver konservativ behandling godt resultat og færre komplikationer
  • Når gipsbehandlingen er færdig, må man begynde gradvis optræning
  • Ofte kan der gå mere end 6 måneder, før man kan være tilbage til normal aktivitet
  • Der bliver ofte en permanent fortykkelse af senen

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Animation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Erickson BJ, Mascarenhas R, Saltzman BM, Walton D, Lee S, Cole BJ, Bach BR Jr. Is Operative Treatment of Achilles Tendon Ruptures Superior to Nonoperative Treatment?: A Systematic Review of Overlapping Meta-analyses. Orthop J Sports Med. 2015; 3(4).; 2325967115579188. Vis kilde
  2. Zhang H, Tang H, He Q, Wei Q, Tong D, Wang C, Wu D, Wang G, Zhang X, Ding W, Li D, Ding C, Liu K, Ji F. Surgical Versus Conservative Intervention for Acute Achilles Tendon Rupture: A PRISMA-Compliant Systematic Review of Overlapping Meta-Analyses. Medicine (Baltimore). 2015; 94.; e1951. Vis kilde
  3. Cooper MT. Acute Achilles Tendon Ruptures: Does Surgery Offer Superior Results (and Other Confusing Issues)?. Clin Sports Med. 2015; 34(4).; 595-606. Vis kilde
  4. McCormack R, Bovard J. Early functional rehabilitation or cast immobilisation for the postoperative management of acute Achilles tendon rupture? A systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. Br J Sports Med. 2015; 49.; 1329-35. Vis kilde
  5. Zellers JA, Christensen M, Kjær IL, Rathleff MS, Silbernagel KG. Defining Components of Early Functional Rehabilitation for Acute Achilles Tendon Rupture: A Systematic Review. Orthop J Sports Med. 2019; 7.; 2325967119884071. Vis kilde
  6. Glazebrook M, Rubinger D. Functional Rehabilitation for Nonsurgical Treatment of Acute Achilles Tendon Rupture. Foot Ankle Clin. 2019; 24.; 387-398. Vis kilde
  7. Gross CE, Nunley JA 2nd. Acute Achilles Tendon Ruptures. Foot Ankle Int. 2016; 37(2).; 233-9. Vis kilde
  8. Claessen FM, de Vos RJ, Reijman M, Meuffels DE. Predictors of primary Achilles tendon ruptures. Sports Med. 2014; 44(9).; 1241-59. Vis kilde

Supplerende læsning

     

      Fagmedarbejdere

      Martin Lind

      overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen