Lægehåndbogen

Ankel, bruskskader

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Opstår på baggrund af ankeltraume
  • Typiske symptomer er smerte, stivhed og aflåsning
  • Røntgenundersøgelse kan af og til vise læsionen, men ofte kræves der MR for at stille diagnosen
  • Artroskopi anvendes både til yderligere diagnostik og behandling

Behandling

  • Aflastning i lettere tilfælde
  • Fjernelse af løse fragmenter eller refiksation
  • Oprensning af læsionerne 

Henvisning

  • Ved mere vedvarende symptomer og mistanke om, at det ikke er en simpel distorsion
  • Hvis røntgenundersøgelse giver mistanke om osteochondral fraktur

Seneste væsentlige ændringer

  • Evt. brug af ortose/gængesål ved persisterende gener, som ikke kan kuperes medicinsk eller kirurgisk

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorien giver mistanken
  • Billeddiagnostik
    • Første valg er røntgen (der vil ofte være et lille knoglefragment, som er fraktureret af samtidigt med bruskskaden)
    • Ved negative røntgen og fortsat klinisk mistanke kan laves MR-scanning

Sygehistorie

  • Smerter som vedvarer eller recidiverer nogen tid efter den oprindelige ankelskade 
  • Hyppigste symptomer er smerter, stivhed og aflåsning af leddet (frit knoglefragment) 

Kliniske fund

  • Ofte begrænsede kliniske fund
  • Evt. palpationsømhed over laterale eller mediale hjørne af talusdomen
  • Evt. aflåsning ved passive bevægelser
  • Evt. øget ømhed ved bevægelse til yderstilling (dorsal-ekstension; plantar-fleksion)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen relevante ud over klinisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen undersøgelse er første valg.
  • MR bekræfter diagnosen og skelner mellem forskellige grader af skade
  • CT kan anvendes til at se knoglesammenfald
  • Artroskopi, som led i behandling

Differentialdiagnoser

Behandling1,2,3

Behandlingsmål

  • Symptomfrihed og normal funktion hvis muligt
  • Alternativt aflastning af gener

Generelt om behandlingen

  • Frakturer uden løsrevet knoglefragment
    • Immobiliseres i ankelgips i 6-8 uger uden belastning
  • Operation kan være nødvendig
    • Rehabilitering
      • Gradvis optræning før genoptagelse af belastende aktiviteter, f.eks. idræt

    Håndtering i almen praksis

    • Hvis der er klinisk mistanke eventuelt suppleret af røntgenfund henvises til ortopædkirurg

    Råd til patienten

    • Undgå kraftig belastning indtil diagnosen er afklaret

    Medicinsk behandling

    • Ingen relevante ud over analgetika

    Kirurgi

    • Frakturer med løsrevet knoglefragment kræver ofte operativ behandling
    • Ved artroskopisk operation foretages:
      • Fjernelse af små osteokondrale legemer
      • Fiksation af større osteokondrale legemer
      • Debridement/curettage og opboring af bruskdefekten
      • Brusktransplantation er forsøgt, men metoden anvendes ikke som standardbehandling ved bruskskader i ankel

    Ortose/gængesål

    • Er der gener, som ikke kan kuperes medicinsk eller kirurgisk kan der evt. være effekt af ankelstabiliserende ortose, som modvirker at leddet kommer i yderstillinger. Endvidere kan gængesål måske aflaste smerter ved gangafvikling. 

    Forebyggende behandling

    • Undgå ankeldistorsioner ved brug af forebyggende tiltag under sport

    Henvisning

    • Henvises til ortopædkirurg
      • Ved længerevarende ankelsmerter uden sikker årsag
      • Ved mistanke om bruskskade og knogleavulsion

    Opfølgning

    • Normalt i specialafdeling, når det drejer sig om brusklæsion og ikke en simpel distorsion

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Symptomerne aftager ofte på konservativ behandling for at blusse op igen ved kraftig belastning eller nye traumer

    Komplikationer

    • Artroseudvikling over en årrække på grund af bruskskaderne

    Prognose

    • Yngre patienter og mindre skader har bedst prognose
    • Langtidsprognosen ved debridement og opboring er usikker på grund af risiko for sekundær artrose

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Osteokondrale skader
    • Osteokondrale frakturer og kondrale skader er almindelige i forbindelse med ankeldistorsioner
    • Inddeling af kondrale frakturer:
      • Grad I - subkondrale frakturer
      • Grad II - kondrale frakturer uden løshed
      • Grad III - kondrale frakturer med løshed men uden dislokation
      • Grad IV - kondrale frakturer med løshed og med dislokation

    Forekomst

    • Forholdsvis hyppig komplikation til ankelskader hos idrætsudøvere

    Ætiologi og patogenese1

    • Tidligere eller recidiverende ankeldistorsion  
    • Inversionstraume er det hyppigste
      • Talus er her tiltet i fodgaflen, og kompressionsskade kan opstå på mediale eller laterale hjørne af trochlea tali
      • Brusk- og knogleskader kan også opstå på tibia og fibulas ledflader mod talus
    • Alvorlighedsgraden
      • Kan variere fra kompression af knogle til løsning af et mindre knoglefragment, så der foreligger et frit legeme i ankelleddet som mus articuli, se også (osteokondritis dissecans)

    Opheling af bruskskade

    • Ledbrusk kan ikke regeneres. Der dannes i stedet for fibrøs brusk og arvæv.
    • Der forskes i reparation af brusk, enten i form af osteokondral autotransplantation eller autolog bruskcelletransplantation, men behandling er stadig på forsøgsstadiet

    Disponerende faktorer

    • Idræt

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad findes der af skriftlig patientinformation

    Træningsfilm for underben og fod

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

    Kilder

    Referencer

    1. Looze CA, Capo J, Ryan MK, Begly JP, Chapman C, Swanson D, Singh BC, Strauss EJ. Evaluation and Management of Osteochondral Lesions of the Talus. Cartilage. 2017; 8(1).; 19-30. Vis kilde
    2. Murawski CD, Kennedy JG. Operative treatment of osteochondral lesions of the talus. J Bone Joint Surg Am. 2013; 95(11).; 1045-54. Vis kilde
    3. Hannon CP, Smyth NA, Murawski CD, Savage-Elliott I, Deyer TW, Calder JD, Kennedy JG. Osteochondral lesions of the talus: aspects of current management. Bone Joint J. 2014; 96-B.; 164-71. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Søren Kold

    klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    Disclaimer: Lægehåndbogen