Lægehåndbogen

Artrit, bakteriel

Sophine B. Krintel

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Bakteriel infektion i synovialt led
  • Mistanken bør rejses ved akut opstået monoartrit med lokale tegn til infektion
  • Bakterielt agens sikres ved ledpunktur og mikroskopi samt dyrkning af ledvæske

Behandling

  • I.V antibiotika 
  • Sanering af infektionsfokus
  • Immobilisering af leddet i den akutte fase derefter optræning

Henvisning

  • Ved mistanke om bakteriel artritis skal patienten indlægges akut til vurdering og behandling

Diagnose1

Diagnostiske kriterier

  • Egentlige kriterier findes ikke. Lokale tegn på infektion (hævelse, varme, rødme, smerte) med bevægeindskrænkning i afficerede led
  • Ofte øget antal neutrofile granulocytter i blodet samt forhøjet CRP, bekræftelse ved dyrkning af ledvæske og evt. synovialvæv

Sygehistorie

  • Risikofaktorer er høj alder, hudinfektioner, kroniske leddestruktioner som fx ved reumatoid artritis, ledalloplastikker og nylig gennemgået ledkirurgi eller ledinjektioner2,3
  • Patient med akut hævelse, varme, rødme, smerter og bevægeindskrænkning i et led
  • Feber og/eller kulderystelser er almindelige, men ikke nødvendigvis til stede

Kliniske fund

  • Varmt, hævet led
  • Fund af infektion et andet sted øger sandsynligheden for diagnosen
  • Som oftest findes monoartrit, nogle gange oligoartrit hos patienter med nedsat immunforsvar
  • Der kan være regional lymfeknudesvulst

Supplerende undersøgelser i almen praksis 2,4

  • Leukocytter og CRP 
  • Ved klinisk mistanke skal patienten henvises akut til akutmodtagelsen.

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgenundersøgelse vil de første dage ikke vise noget specielt ud over væskeansamling og hævelse af bløddelene
    • Senere vil der kunne ses tegn på destruktion af leddet

På sygehus

  • Ætiologisk agens
    • Stafylokokker, H. influenzae, betahæmolytiske streptokokker
    • Sjældent gramnegative, intestinale stavbakterier, gonokokker
  • Diagnostiske undersøgelser
    • Mikroskopi og dyrkning af ledaspirat, evt. synovialvæv
    • Bloddyrkninger
    • Ledvæskeundersøgelse
      • Celler: 50.000-100.000 mm3 hvoraf > 90 % granulocytter, men der er overlap til andre inflammatoriske tilstande, så undersøgelsen kan ikke stå alene. Ved et meget lavt antal celler er det omvendt ikke så sandsynligt, at der er tale om bakteriel artrit
    • Tuberkulose-mistanke ved kronisk infektion

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Sanering af infektion
  • Forebygge sekundære komplikationer
  • Genvinde normal funktion i leddet

Generelt om behandlingen

  • Behandles på hospital
  • Leddet skal tømmes for væske og evt. skylles
  • Antibiotika i.v. og immobilisering akut, derefter optræning

Håndtering i almen praksis

  • Ved klinisk mistanke skal patienten henvises akut til akutmodtagelsen. Hvis det er septisk artrit skal indlægges akut med kørsel A eller B

Råd til patienten

  • Immobilisering i akutfasen, senere mobilisering og kontrakturforebyggende tiltag (efter instruktion)

Medicinsk behandling

På sygehus

  • Antimikrobiel behandling 
    • Installation af antibiotika i leddet er ikke indiceret
    • Antibiotika behandling jf. lokale retningslinjer 
    • Revidér behandlingsoplæg, når ætiologi er kendt
    • Efter to uger med intravenøs behandling, god klinisk respons og normalisering af infektionsparametre skiftes til peroral behandling

    Anden behandling

    • Leddet skal immobiliseres i akutfasen, men derefter er mobiliserende og kontrakturforebyggende fysioterapi vigtig
    • Hvis infektionen har varet nogle dage, før behandling indsættes, eller hvis responset udebliver efter 5-6 dages behandling, kan synovectomi blive nødvendig

    Kirurgi

    • Ortopædkirurgisk vurdering mhp. skylning af led og/eller synovektomi

    Forebyggende behandling

    • Mobiliserende og kontrakturforebyggende tiltag i form af fysioterapi

    Henvisning

    • Ved mistanke om bakteriel artrit skal patienten indlægges akut

    Opfølgning

    Plan

    • Efter udskrivelse fra sygehus fortsætter opfølgning og videre behandling hos praktiserende læge og fysioterapeut

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Symptomer er oftest akut optrædende, ledsaget af stærke smerter og almindeligvis også feber og kulderystelser
    • Der kan være behov for langvarig behandling, og rekonvalescensen kan ligeledes være lang

    Komplikationer

    • Sepsis
    • Ubehandlet vil en bakteriel artrit hurtigt kunne give destruktion af ledbrusk med efterfølgende ankylose

    Prognose

    • Prognosen er god, hvis behandling startes i løbet af det første døgn
    • Ved senere start får næsten alle varig funktionsnedsættelse i leddet

    Baggrundsoplysninger3,5

    Definition

    • Bakteriel infektion i synovialt led 

    Forekomst

    • Hyppigst forårsaget af stafylokokker, men også streptokokker, pneumokokker, meningokokker og gonokokker
    • Hyppigst hos mænd, forekommer også hos børn

    Ætiologi og patogenese

    • Infektion i led opstår ved, at bakterier spredes via blod, lymfebaner, fra nærliggende inficerede områder, eller iatrogent
    • Hos børn sker spredningen som regel hæmatogent til hofteled, knæled og skulderled

    Disponerende faktorer3

    • Destruerede led som fx ved reumatoid artritis, ledalloplastikker, nylig ledkirurgi eller ledininjektioner
    • Immunsupprimerede patienter, fx HIV-smittede, alkoholmisbrugere, patienter med diabetes og patienter i immunhæmmende behandling

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • Bakteriel artrit er en infektion i et led og kræver behandling på sygehus
    • Det er vigtigt med træning og fysioterapi efter sygehusbehandlingen

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Kilder

    Referencer

    1. Carpenter CR, Schuur JD, Everett WW, Pines JM. Evidence-based diagnostics: adult septic arthritis. Acad Emerg Med. 2011; 18(8).; 781-96. Vis kilde
    2. Margaretten ME, Kohlwes J, Moore D, Bent S. Does this adult patient have septic arthritis?. JAMA. 2007; 297.; 1478-88. Vis kilde
    3. McBride S, Mowbray J, Caughey W, Wong E, Luey C, Siddiqui A, Alexander Z, Playle V, Askelund T, Hopkins C, Quek N, Ross K, Orec R, Mistry D, Coomarasamy C, Holland D. Epidemiology, Management, and Outcomes of Large and Small Native Joint Septic Arthritis in Adults. Clin Infect Dis. 2020; 70.; 271-279. Vis kilde
    4. Landewé RB, Günther KP, Lukas C, Braun J, Combe B, Conaghan PG, Dreinhöfer K, Fritschy D, Getty J, van der Heide HJ, Kvien TK, Machold K, Mihai C, Mosconi M, Nelissen R, Pascual E, Pavelka K, Pileckyte M, Puhl W, Punzi L, Rüther W, San-Julian M, Tudisco C, Westhovens R, Witso E, van der Heijde DM. EULAR/EFORT recommendations for the diagnosis and initial management of patients with acute or recent onset swelling of the knee. Ann Rheum Dis. 2010; 69.; 12-9. Vis kilde
    5. Horowitz DL, Katzap E, Horowitz S, Barilla-LaBarca ML. Approach to septic arthritis. Am Fam Physician. 2011; 84.; 653-60. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Sophine B. Krintel

    afdelingslæge, Ph.d., Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet

    Bo Christensen

    professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    Disclaimer: Lægehåndbogen