Diarré, blodig, børn

Jesper Andersen

speciallæge

Basisoplysninger

Definition1

  • Blodtilblandet diarré hos børn
  • Diarré defineres som 3 eller flere løse afføringer i løbet af en 24 timers periode

Forekomst2

  • Nøjagtige tal for forekomst af blodig diarré hos børn findes ikke
  • På baggrund af data fra UK er der beregnet forekomst
    • 50-75 børn pr. 100.000 børn med blodig diarré på grund af tarminfektion
    • 2-3 børn pr. 100.000 børn på grund af inflammatorisk tarmsygdom (dette tal er formentligt i stigning)

Diagnostisk tankegang

  • Tarminfektioner er den dominerende årsag til blodig diarré hos børn i alle aldersgrupper
    • Akut sygdom og almindeligvis selvbegrænsende. Forårsages sædvanligvis af bakterier: Salmonella, Campylobacter, Yersinia m.fl.
    • Med tanke på sværhedsgrad og forekomst af udbrud, bør man også have E. coli infektion i tankerne. Enterohæmoragisk E. coli (EHEC) er defineret som de humanpatogene varianter af shigatoksin­producerende E. coli (STEC), også kaldt verocytotoksisk E. coli (VTEC). De fleste STEC er ikke sygdomsfremkaldende og dermed ikke klassificeret som EHEC. EHEC-infektioner kan give alvorlige komplikationer i form af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), specielt hos børn og ældre
  • Inflammatorisk tarmsygdom er ekstremt sjælden før 1-årsalderen
  • Hyppig årsag til blod i afføring er rifter, analfissur, hæmorhoider, men der vil ofte ikke være diarré
  • En sjælden årsag kan være Meckels divertikel, hvor der normalt vil være meget blod uden diarré

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Blod i afføringen medfører som regel hurtig lægesøgning, og afdækkes ofte hurtigt hos de mindste børn
  • Større børn kan vægre sig for at fortælle om blod i afføringen, og dette kan medføre forsinket lægesøgning

Diagnostiske faldgruber

  • Invagination - kan have symptomfrie intervaller
  • EHEC som kan lede til HUS - vanskelig at skille klinisk fra anden bakteriel årsag

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser1

Børn < 1 år - årsager som bør overvejes

Bakterielle tarminfektioner

  • Diarré som kan være blodig
  • Akut tilstand, ofte samtidig feber og påvirket almentilstand, men særlig ved EHEC kan feberen være gået over, når patienten søger læge
  • Hyppigste agens: campylobacter, salmonella, yersinia, shigella, E.coli 
  • Hyppigst efter udenlandsophold, men også almindelig med indenlandssmitte
  • Spørg specifikt om der er andre i barnets miljø, som har været syge med lignende symptomer
  • Obs dehydrering. Lav tærskel for indlæggelse hos små børn
  • Med tanke på sværhedsgrad og forekomst af udbrud, bør man have E. coli infektion i tankerne. Enterohæmoragisk E. coli (EHEC) er defineret som de humanpatogene varianter af shigatoksin­producerende E. coli (STEC), også kaldet verocytotoksisk E. coli (VTEC). De fleste STEC er ikke sygdomsfremkaldende og dermed ikke klassificeret som EHEC. EHEC-infektioner kan give alvorlige komplikationer i form af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), specielt hos børn under 5 år (6-9 % af tilfældene af EHEC 0157:H7) og ældre. HUS debuterer typisk 5-10 dage efter diarré er startet

Viral gastroenteritis

  • Hyppig
  • Flere i barnets miljø som typisk har haft gastroenteritis
  • Hyppigst rotavirus eller norovirus (Roskildesyge)
  • Kan bevirke, men giver kun sjældent anledning til blodig diarré
  • Ofte, men ikke altid, tillige opkastninger
  • Feber er almindelig

Spædbarnskolitis

  • Diarré med slim og blod, men oftest relativ god almentilstand
  • Uspecifik kolitis
    • Vandig, mukøs og evt. blodtilblandet afføring
  • Brystmælk kolitis
    • Antaget allergimekanisme med overførsel af antigener fra mor
  • Komælk kolitis
    • Allergi over for proteiner i komælk
  • Dette er kolitisformer, der som regel er godartede og selvbegrænsende

Børn < 1 år - sjældne årsager

Invagination

  • Hyppigst i 6-12-månedersalderen, men forekommer fra 3 måneder til 6-årsalderen
  • Kan komme i forløbet af tarminfektion, bakteriel eller viral
  • Diagnosen kan være vanskelig
  • Blodig diarré og mavesmerter i anfald med opkastninger og bleghed. Barnet virker septisk i perioder og evt. i relativt god almen tilstand indimellem. Således kan ses varierende billede
    • Klassisk udseende af diarré er ribsgelé, ildelugtende
  • Diagnosen bekræftes ved indlæggelse med ultralyd og røntgenoversigt over abdomen, evt. colonindhældning som kan være terapeutisk
  • Alternativ behandling er akut operation
  • Tilstanden kan spontant remittere

Malrotation og volvolus

  • Mavesmerter, kolikprægede og akutte smerter
  • Oppustet mave, opkast, eventuel blodig diarré
  • Akut sygdom som kræver akut indlæggelse på sygehus
  • Ved malrotation kan tilstande spontant bedres og give perioder med akutte, stærke mavesmerter

Nekrotiserende enterokolitis

  • Alvorlig sygdom almindeligvis hos præmature i første leveuger
  • Kan yderst sjældent også forekomme hos fuldbårne og op til 10-ugersalderen
  • Blodig diarré, mavesmerter, oppustet mave, galdefarvet opkast
  • Barnet virker septisk

Hirschsprungs sygdom

  • Aganglionært afsnit i kolon
  • Ofte forsinket mekonium-afgang. Kan debutere senere og også efter første leveår
  • Ileus vanligste debutsymptom. Forstoppelse, evt. blodig afføring
  • Diagnose ved røntgenundersøgelse og bekræftelse ved rektumbiopsi

Inflammatorisk tarmsygdom

  • Ulcerøs kolitis og mb. Crohn er ekstremt sjældne i første leveår
  • Vedvarende diarré, evt. blodtilblandet diarré
  • Påvirket almentilstand, dårlig vægtøgning

Børn >1 år - årsager som bør overvejes

Bakterielle tarminfektioner

  • Diarré som kan være blodig
  • Akut tilstand, ofte samtidig feber og påvirket almentilstand
  • Hyppigste agens: campylobacter, salmonella, yersinia, shigella, E.coli 
  • Hyppigst efter udenlandsophold, men også almindeligt med indenlands smitte
  • Obs dehydrering. Lav tærskel for indlæggelse hos små børn
  • Med tanke på sværhedsgrad og forekomst af udbrud, bør man have E. coli infektion i tankerne. Enterohæmoragisk E. coli (EHEC) er defineret som de humanpatogene varianter af shigatoksin­producerende E. coli (STEC), også kaldt verocytotoksisk E. coli (VTEC). De fleste STEC er ikke sygdomsfremkaldende og dermed ikke klassificeret som EHEC. EHEC-infektioner kan give alvorlige komplikationer i form af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), specielt hos børn under 5 år (6-9 % af tilfældene af EHEC 0157:H7) og ældre. HUS debuterer typisk 5-10 dage efter, diarré er startet
  • Clostridium difficile efter antibiotikabrug - pseudomembranøs kolitis

Viral gastroenteritis

  • Hyppig
  • Flere i barnets miljø som typisk har haft gastroenteritis
  • Hyppigst rotavirus eller norovirus (Roskildesyge)
  • Giver kun sjældent anledning til blodig diarré
  • Ofte, men ikke altid, tillige opkastninger
  • Feber er hyppig

Ulcerøs kolitis

  • Inflammatorisk tarmsygdom - ses oftest i skolealder og senere
  • Vedvarende eller recidiverende diarré som ofte er blodig
  • Hyppige mavesmerter og almensymptomer

Morbus Crohn

  • Inflammatorisk tarmsygdom - ses oftest i skolealder eller senere
  • Diarré, ofte vandig. Blodtilblandet undtagelsesvist (20 %)
  • De fleste har mavesmerter, anorexi og vægttab

Juvenile tarmpolypper

  • Forekommer hos ca. 1 % af børn
  • Kaldes også inflammatoriske polypper
  • Passage af blod og slim, med eller uden diarré
  • Diagnose kræver koloskopi

Obstipation

  • Obstipationsdiarré
  • Blødning på grund af rifter efter knoldet afføring
  • Ikke feber
  • Ofte reduceret appetit og recidiverende mavesmerter i måneder/år

Børn >1 år - sjældne årsager

Invagination

  • Hyppigst i 6-12-månedersalderen, men forekommer fra 3 måneder til 6-årsalderen
  • Kan komme i forløbet af tarminfektion, bakteriel eller viral
  • Diagnosen kan være vanskelig
  • Blodig diarré og mavesmerter i anfald med opkastninger, bleghed. Barnet virker septisk i perioder og evt. i relativt god almen tilstand indimellem. Således kan ses varierende billede
    • Klassisk udseende af diarré er ribsgelé
  • Diagnosen bekræftes ved indlæggelse med ultralyd eller røntgenoversigt over abdomen, evt. colonindhældning som kan være terapeutisk
  • Alternativ behandling er akut operation
  • Tilstanden kan remittere spontant

Malrotation og volvolus

  • Mavesmerter, kolikprægede og akutte smerter
  • Oppustet mave, opkast, evt. blodig diarré
  • Akut sygdom som kræver akut indlæggelse på sygehus
  • Ved malrotation kan tilstande spontant bedres og give perioder med akutte, stærke mavesmerter

Slimhindeprolaps

  • Synlig prolaps af slimhinden i forbindelse med defækation
  • Kan reponeres spontant efter defækationen og af den grund være vanskelig at afdække

Henoch-Schønleins purpura

  • Vaskulitis med hyppig affektion af tarmslimhinden
  • Purpura, mavesmerter og artritis
  • Synlig blødning eller melæna hos 30 %

Sygehistorien

Centrale element

  • Sygdomsvarighed
  • Debut, akut eller snigende
  • Feber eller ej ved debut
  • Spiser/ drikker barnet godt?
  • Smertekarakter og smertefrie intervaller?
  • Opkast? Galdefarvet opkast?
    • Øget sandsynlighed for tarmobstruktion/ ileus
  • Er der andre i barnets miljø, som har haft eller har blodig diarré?
    • Vigtigt med tanke på at skille infektiøs og ikke-infektiøs diarré
  • Episoder med synligt blod i afføringen tidligere?
  • Normal vækst?
  • Vægttab?
  • Forudgående antibiotikabrug?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Vurder hydreringsstatus, særlig aktuelt for de mindste børn
  • Abdominalundersøgelse, smertelokalisation kan være vanskelig at afklare
  • Tænk specielt på om tilstanden skal opfattes som akut abdomen

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Ved mistanke om infektiøs genese bør man tage fæcesprøver til mikrobiologisk undersøgelse
  • Ved kendt udbrud af EHEC eller ved stærk, klinisk mistanke, kan man ringe til mikrobiologisk laboratorium og aftale prioriteret undersøgelse
  • Calprotectin i fæces vil give udslag ved inflammatorisk tarmsygdom, men også ved infektiøs årsag til mavesymptomer
  • Ved kraftigere blødning kan man overveje at måle Hb og CRP

Andre undersøgelser

  • Inspektion af afføring - vær særlig opmærksom på geléagtig udseende hos børn under 1 år (invagination)

Tiltag og råd

Henvisning/indlæggelse

  • Lav tærskel for at henvise de mindste børn og børn, som drikker dårligt med tanke på dehydrering
  • Mindre end 6 blodige afføringer dagligt og god almentilstand
    • Varighed under 7 dage - afføringsprøve til dyrkning og observation
    • Varighed over 7 dage - henvisning til sygehus
  • Mere end 6 blodige afføringer dagligt eller medtaget barn
    • Henvises akut
  • Akut abdomen henvises akut

Råd

  • Aftal altid ny kontakt ved total sygdomsvarighed over 7 dage
  • Sikre dig at forældrene tager kontakt igen, hvis barnet får reduceret urinproduktion eller forværring
  • De fleste episoder med blodig diarré skyldes infektioner
    • Bakterielle infektioner er almindeligvis selvbegrænsende
    • Virale infektioner er altid selvbegrænsende
  • Vær specielt opmærksom på muligheden for EHEC-infektion og hæmolytisk-uræmisk syndrom
    • Selv om dette er en sjælden tilstand, har det stor betydning at opdage den tidligt for at begrænse smitten
  • Invagination, malrotation og volvulus kan give et meget svingende klinisk billede
  • Inflammatorisk tarmsygdom er sjælden hos børn, men ved varighed af blodig diarré over 6 dage, stiger sandsynligheden

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Ny kontakt ved sygdomsvarighed over 7 dage
  • Ny kontakt ved reduceret urinproduktion
  • Ny kontakt ved forværret almen tilstand

Kilder

Referencer

  1. Levy J. Diagnostic approach to diarrheae in children in ressource-rich countries. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2024.
  2. Murphy MS. Management of bloody diarrhoea in children in primary care. BMJ. 2008; 336.; 1010-5. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen