Den femte børnesygdom forløber som regel i to faser
Prodromalfasen (50-75 %)
Begynder ca. 1 uge efter smitte og varer i få dage
Symptomerne kan være hovedpine, feber, ondt i halsen, mavesmerter med kvalme og/eller opkastning, led- og muskelsmerter samt kløe
Disse symptomer forekommer hyppigere hos voksne end hos børn, især ledsmerter
Disse symptomer bliver fulgt af en sygdomsfri periode på 2-5 dage, efterfulgt af et typisk udslæt, som forløber i tre faser
Udslætsfasen (25 %)
Fase 1 - højrødt udslæt på kinderne, bleghed om munden og let feber, som begynder 13-18 dage ("2 uger") efter smitte
Fase 2 - varer i 1-4 dage og er karakteriseret af et erytematøst makulopapulært udslæt på skuldrene, øverst på armene, på kroppen og undertiden på lårene. Udslættet bleger efterhånden af, men det flyder samtidig sammen i et netlignende mønster. Håndflader og fodsåler er almindeligvis sparet
Fase 3 - udslættet kan komme og gå i ugevis, nogle gange i månedsvis. Det kan muligvis skyldes stimuli som fysisk aktivitet, irritation eller overophedning af huden fra bad eller sollys
Udslættet klør ofte, især hos voksne
25 % har ingen symptomer i forbindelse med infektionen
Risiko for infektion
Patienten er ikke længere smitsom, når udslættet kommer
Overstået infektion giver livslang immunitet
Gengivet med tilladelse fra Ugeskrift for Læger og Erik D. Heegaard
Virologisk, immunologisk og klinisk forløb efter infektion med parvovirus B19.
I svangerskabet
Ikke alle har symptomer på infektion
Specielt udsatte er kvinder med børn i skolealderen, lærere og pædagoger
Kliniske fund
Femte børnesygdom, udslæt i ansigt.
Feberfri eller subfebril patient
Udtalt erythem på kinderne
Foto af erythema.
Senere i forløbet ses et erytematøst makulopapulært konfluerende eksantem på truncus og ekstremiteter
Udslættet bleger først af centralt, hvilket giver det et retikulært udseende
Midaldrende kvinder kan udvikle polyarthralgier, som minder om lupus erythematosus
Giver først og fremmest affektion af proksimale interphalangealled, håndled og knæ
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Almindeligvis unødvendige
Ved tvivl kan serologiske prøver bekræfte diagnosen
Sent i det akutte forløb, eller evt. i tidlig konvalescensfase kan IgM-specifikt antistof bruges til at bekræfte diagnosen
Da tilstanden kan behandles hos fosteret, bør der ved kendt eller mistænkt eksposition udføres serologisk diagnostik for at påvise IgM- og IgG-antistof mod parvovirus B19 hos gravide kvinder. Detektionsraten er omkring 80 %
IgM
Kan påvises ca. 7-10 dage efter eksponering - eller 0-5 dage efter kliniske symptomer
IgM holder sig forhøjet i 2-3 måneder eller længere
IgG
Påvises ca. 2 uger efter overstået infektion og forbliver forhøjet i årevis, formentlig livslangt
Er en markør for tidligere infektion og immunitet mod parvovirus B19
Ny prøve
Hvis den gravide er modtagelig for smitte (IgM og IgG negativ), bør prøverne gentages 2-3 uger senere. Hvis den gravide fortsat udsættes for smitte og forbliver seronegativ, bør hun testes hver 2. uge
Ved påvisning af specifikt IgM bør den gravide henvises til obstetrisk afdeling mhp. opfølgning, da transfusion i rette tid ved fosteranæmi bedrer en ellers alvorlig prognose
I føtalt blod er sensitiviteten af serologiske undersøgelser lav
Screening?
Man har ikke i Danmark fundet indikation for at gennemføre screening af risikobefolkningen, men det antages, at øget bevidsthed om infektionen og dens følger er en vigtig strategi for at få læger til at rekvirere serologisk diagnostik af den rigtige gruppe patienter
Ved planlagt graviditet kan det, hos dem med særlig risiko for eksponering, være berettiget at foretage serologisk diagnostik for at påvise IgG (tidligere overstået infektion og dermed ikke i risiko for ny infektion)
Andre undersøgelser hos specialist
Dopplermålinger
Af flowet i fosterhjerne, hjerte, ductus venosus, umbilikalvene og -arterie giver en oversigt over fosterets cirkulatoriske situation og kan afdække anæmi, myokardieaffektion og portal hypertension2
I Danmark anvendes dopplerultralyd til at måle peak systolic velocity (PSV) i a. cerebri media for at vurdere, om fostret er anæmisk. I de tilfælde, hvor den gravide er smittet, men hvor der endnu ikke er symptomer hos fostret, vil gentagne dopplerundersøgelser indikere lavt hæmoglobinniveau før udvikling af hydrops
Påvisning af parvovirus B19-DNA med polymerasekædereaktion er en sensitiv metode og kan udføres i den gravides blod, fostervand, placenta eller navleveneblod
På grund af risiko for komplikationer vil chordocentese almindeligvis kun blive gjort i tilfælde, hvor der er berettiget mistanke om anæmi
Skal følges med gentagne målinger med dopplerultralyd af peak systolic velocity i a. cerebri media hos fostret
Studier tyder på, at omtrent en tredjedel af tilfældene af føtal hydrops helbredes spontant, mens op mod 9 ud af 10 fostre med alvorlig hydrops, som bliver behandlet med transfusioner, overlever
Gentagne transfusioner kan være nødvendige
Den gunstige effekt af immunglobulin til børn og voksne med underliggende anæmier eller med svækket immunforsvar er ikke beskrevet hos gravide eller hos fostre
Ved akut infektion under graviditeten: UL-scanning med 1-2. ugers interval i 12 uger mhp. påvisning af hydrops foetalis. Fra uge 15 måles desuden peak systolic velocity med dopplerultralyd i a. cerebri media mhp. påvisning af føtal anæmi
Børnehave/dagpleje
Immunkompetente børn kan komme i daginstitution, hvis almentilstanden er tilfredsstillende, selv om de fortsat har udslæt. Forebyggelse er vanskelig, da subklinisk infektion er hyppig
Håndtering i almen praksis
Sikre sig at barnets almen tilstand er ok, at barnet drikker og evt. ordinere smertestillende behandling
Råd til patienten
Sikre sufficient væskeindtag, evt. smertestillende efter ordination. Kontakte lægen ved påvirket almentilstand eller forværring
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere fraværsmelding af gravide, hvor der på arbejdspladsen (oftest børneinstitutioner og skoler) er udbrud af parvovirus B19, medmindre særlige grunde taler for det
Der er ingen vaccine
Henvisning
Påvirket almentilstand, højfebrilia, ikke sufficient væskeindtag hos barnet
Seronegative gravide, som har været eksponeret og får infektionen, skal følges op i obstetrisk regi
Opfølgning
Plan
Patienten skal komme tilbage, hvis yderligere symptomer udvikles, eller tilstanden ikke bedres i løbet af 2 uger
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Inkubationstiden er 13-18 dage
Asymptomatisk infektion er almindelig
Normalt varer sygdommen i 5-10 dage, men udslættet kan holde sig længe (uger) med fluktuerende intensitet og er da ofte kløende
Infektionen kan også forløbe uden udslæt, men med forbigående anæmi og artritis
Komplikationer
Sjældne
Forbigående artralgier og artritter kan ses, særligt hos voksne kvinder
Kan omfatte encephalitis, kronisk hæmolytisk anæmi og hepatitis
Reaktioner fra knoglemarven
Viruset har speciel affinitet til celler i den erytroide række og fører til reduceret erytrocytproduktion
Infektionen kan give akutte, aplastiske kriser ved kronisk hæmolytiske anæmier, bl.a. ved hereditær sfærocytose
Hydrops foetalis, en ekstrem intrauterin ødemudvikling hos fostret som følge af anæmi, er også beskrevet ved infektion i graviditeten
Prognose
Går over af sig selv uden senfølger hos ellers raske, men udslættet kan vare i flere uger eller måneder med forværrelser udløst af varme eller sollys
Artropati varer almindeligvis i 2-4 uger, undtagelsesvis kan det vare i måneder til år
Infektion i svangerskabet
Hvis en gravid smittes, er risikoen for fosterinfektion 25 %
Infektionen kan hos fostret være selvbegrænsende eller give anledning til spontan abort, hydrops foetalis eller intrauterin fosterdød
Risikoen for fosterdød er størst ved infektion før 20 graviditetsuge og meget lille efter 20 graviditetsuge. Fosterdød indtræder typisk 8 uger efter eksposition
Føtal hydrops er sjælden og påvises 2-17 uger efter den gravides primærinfektion
Ved føtal hydrops er dødeligheden ca. 50 %, men ved behandling med intrauterine transfusioner kan den reduceres betydeligt
Parvovirus B19 er anført som den hyppigste kendte virale årsag til fosterdød
Det er ikke vist, at parvovirus B19 er teratogent for mennesket. Opfølgning af børn, som var inficeret i fosterlivet, men som overlevede med eller uden behandling, tyder på en god prognose
Baggrundsoplysninger
Definition
Parvovirus B19 - Erythema infectiosum, lussingesyge, den 5. børnesygdom
Parvovirus B19-infektion er almindeligvis en uskyldig virusinfektion hos børn, men i svangerskabets første halvdel kan den forårsage alvorlige komplikationer
Hos børn giver infektionen som regel ingen eller kun milde symptomer, mens voksne oftere får almensymptomer
Virus blev første gang fundet ved en tilfældig blodscreening for hepatitis B tilbage i 1975
Humant parvovirus B19-infektion optræder i epidemier hvert 2-3 år, særligt sen vinter og tidlig forsommer om foråret
Forekommer først og fremmest hos børn i alderen 4-10 år; spædbørn og voksne angribes normalt ikke3
Prævalensen af IgG-antistof er rapporteret at være 30-60 % hos voksne2
I Danmark er der en lav forekomst med mindre forårsepidemier hvert 3. år
Hos gravide
2/3 af voksne kvinder har haft parvovirus B19 og har derfor opnået livslang immunitet. Derfor er ca. 1/3 af de gravide i Danmark seronegative og dermed modtagelige for parvovirus B19-infektion
Hvis en seronegativ gravid kvinde smittes, er risikoen for smitteoverførsel fra mor til foster omkring 25 %, men med stigende forekomst gennem graviditeten, men har næsten aldrig konsekvenser efter 20. graviditetsuge
Infektionen kan hos fostret være selvbegrænsende og uden betydning eller give anledning til spontan abort, hydrops foetalis eller intrauterin fosterdød
En nyere opgørelse af over 1000 gravide med akut Parvo B19 infektion rapporterer en risiko på <7 % for spontan abort/fosterdød og (< 4 %) for hydrops foetalis, og at risikoen er forsvindende lille ved smitte efter 20. graviditetsuge
I Danmark forekommer ca. 5 til 10 tilfælde årligt af hydrops foetalis på baggrund af parvovirus B19 og omkring 35 tilfælde af spontan abort eller intrauterin død4
Risikoen for fosterdød er estimeret til ca. 11 % ved infektion før gestationsuge 20 (størst risiko uge 9-16) og < 1 % ved infektion efter gestationsuge 204
Hydrops påvises hyppigst ved smitte i gestationsuge 9-20 og typisk 2-17 uger efter den gravides primærinfektion, mens fosterdød oftest indtræder omkring 8 uger efter eksposition4
Ved føtal hydrops er dødeligheden ca. 50 %, men ved behandling med intrauterine transfusioner kan den reduceres betydeligt
Omend sjælden, så er Parvovirus B19 den hyppigste kendte virale årsag til fosterdød
Det er ikke vist, at parvovirus B19 er teratogent for mennesket. Opfølgning af børn, som var inficerede i fosterlivet, men som overlevede med eller uden behandling, tyder på en god prognose
Ved mistanke om smitte i første halvdel af graviditeten tilbydes undersøgelse for IgM- og IgG-antistoffer mod parvovirus B19 og opfølgning efter følgende retningslinjer:
a) IgM - negativ og IgG - positiv: Kvinden er immun og der er ikke risiko for fornyet smitte.
b) IgM - negativ og IgG - negativ: Kvinden tilbydes fornyet test 2-3 uger efter smitteudsættelse.
c) IgM- positiv. Kvinden er nyligt smittet og henvises til specialafdeling
Virus bindes til en specifik glykosidreceptor, erytrocyt P-antigen, i erytropoetiske celler
Men antigenet findes også i megakaryocytter, endotelceller, placenta, føtal lever og myokardium
Fostret er mest sårbart for følger af infektionen i 2. trimester2. Da er de erytropoetiske cellers levetid kort, og behovet for nye erytrocytter hurtigt stigende. Dette falder sammen med perioden med haematopoetisk aktivitet i fostrets lever
Hydrops er et resultat af anæmi og hypoksi, hjertesvigt og leveraffektion med lav albuminkoncentration
En sjælden gang persisterer infektionen i fosterlivet, og barnet skal følges op efter fødslen med blodtransfusioner og immunglobulin
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
Informer forældre om, at tilstanden er ufarlig og går over af sig selv
Børn kan komme i vuggestue, børnehave eller skole, når de ikke har feber, og almentilstanden tillader det, selvom de fortsat har udslæt
Jordan JA. Clinical manifestations and diagnosis of parvovirus B19 infection. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2023.
Riley LE, Fernandes CJ. Parvovirus B19 infection during pregnancy. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2023.
Ramdass P, Mullick S, Farber HF. Viral Skin Diseases. Prim Care. 2015; 42.; 517-67.
Vis kilde
Parvovirus B19 og Graviditet. Epi-Nyt, uge 10 2011.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Jesper Andersen
ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
