Diagnosen stilles typisk på det karakteristiske kliniske billede
Ved mistanke om mæslinger undersøges svælgsekret for virus med PCR, og blod undersøges for IgM og IgG antistof
Sygehistorie
Inkubationstid
Almindeligvis 13 dage til feber og 14 dage til udslæt, men kan variere fra 6-19 dage
Smitteperiode er fra 5 dage før udslættet kommer, til 4 dage efter det er brudt ud
Prodromalperiode
2-8 dage (i snit 2-3) med feber op til 40 gr celcius, hoste, forkølelsessymptomer, konjunktivitis og Koplikske pletter på slimhinderne (gråblå elementer på kindslimhinder overfor kindtænder i overmund). Kopliske pletter er patognomoniske for mæslinger og optræder typisk 48 timer, før udslættet kommer
Eksantemperiode (udslæt)
3-7 dage med yderligere høj feber og udbredt universelt makulopapuløst udslæt, som starter i ansigtet. Håndflader og fodsåler er sjældent medinddraget. Sædvanligvis med klinisk bedring indenfor 2-3 dage med mørkfarvning af udslæt og evt. afskalning, hvorefter udslættet forsvinder
Afklar følgende
Har patienten haft kontakt med en smittekilde?
Er patienten MFR vaccineret?
Havde patienten feber forud for udslættet?
Er patienten i cytostatikabehandling (OBS! kan give livstruende forløb)?
Bruger patienten lægemidler (enkelte lægemiddeludslæt minder stærkt om mæslinger)?
(1) Prodromalfasen: Høj feber op til 40-41 gr. celcius med sygdomsfølelse og madlede, efterfulgt af konjunktivitis, hoste, rhinitis og halssymptomer
Konjunktivitis, rødme, hævelse, fotofobi og sekretdannelse
Forkølelsessymptomer, nasal obstruktion, nysen og ondt i halsen
Persisterende, ikke-produktiv hoste
Forholdsvis dårlig almentilstand
Kopliks pletter i prodromalfasen er patognomiske for mæslinger
Til stede 2-3 dage i den prodromale fase
Knappenålshovedstore i kind-slimhinden; gråhvide pletter omgivet af en rød zone
De forsvinder ved overgangen til det eksantematøse stadie
Foto af kopliks pletter.
(2) Eksantemfasen, starter almindeligvis fra 4.-5. dag:
Først lyst makulært, senere mørkere konfluerende makulopapuløst udslæt
Gradvis udbredelse med start på ører og hals og breder sig ud over hele kroppen i løbet af 2-3 dage
Udslættet svækkes, efter det har nået ekstremiteterne, og kan gå over i brunpigmenterede pletter, der forsvinder i løbet af en uges tid
Ofte afskalning når udslættet forsvinder
To-faset feberkurve:
Feber i den prodromale fase, aftager i overgangen til det eksantematøse stadie
Blusser op igen i forbindelse med udslættet, og når ofte over 40-41 gr. celcius
Der kan også være faryngealt erytem, gult eksudat på tonsillerne, belægninger på midten af tungen - med rubor på tungespidsen og langs tungekanten. Der kan være moderat generaliseret lymfadenopati, af og til splenomegali
Ved mistanke om mæslinger undersøges svælgsekret for virus med PCR, og blod undersøges for IgM og IgG antistof, evt. gentaget for at se titerstigning, men typisk vil IgM være positiv
Eventuelle analyser
Infektionsparametre som CRP kan være let forhøjet (viser virusinfektion)
Alm. blodprøver
Moderat leukocytose med venstreforskydning i begyndelsen af forløbet
Under eksantemstadiet ses en leukopeni med aftagende antal granulocytter og evt. trombocytopeni
Under udslættet: Enkelte lægemiddeludslæt kan minde stærkt om mæslingeudslæt (morbilliformt udslæt)
Under udslættet: Andre virusinfektioner som rubella, enterovirus, adenovirusinfektioner, skarlagensfeber og mononucleose kan have morbilliformt udslæt, men patienterne er som regel ikke så syge som ved mæslinger
Behandlingen består først og fremmest af symptomlindring og at undgå udvikling af komplikationer
Generelt om behandlingen
Symptomatisk behandling
Der er ikke et effektivt antiviralt middel mod morbillivirus
Antibiotika er nødvendige ved sekundære bakterielle infektioner (mellemørebetændelse eller pneumoni)
Håndtering i almen praksis
Hvis der er mistanke om mæslinger, som skal tilses, bør det foregå med hjemmebesøg aht. smitte. Almen tilstand er afgørende for, om patienten skal henvises til hospital. Gode råd om supportiv medicin og væskeindtag. Iværksættelse af antibiotisk behandling ved mistanke om sekundær bakteriel infektion
Råd til patienten
Patienten bør isoleres den første uge efter, at sygdommen er erkendt
Medicinsk behandling:
Eventuelle sekundære bakterielle infektioner behandles med antibiotika
Antibiotika givet forebyggende mod bakteriel infektion har ikke dokumenteret effekt
Vitamin A (400 000 U/dag p.o.) har vist sig at sænke både morbiditet og mortalitet hos indlagte patienter med mæslinger og har et rationale i u-lande, men anvendes ikke systematisk i Danmark
Febernedsættende midler kan benyttes som symptomlindrende behandling
Medicinsk behandling
Der findes ingen medicinsk behandling for mæslinger
Anden behandling
Supportiv behandling, med smertestillende og febernedsættende medicin, som fremmer almen tilstand og væskeindtag
Sekundær bakteriel infektion som otit og pneumoni behandles med antibiotika
Giver ca. 90-95 % beskyttelse mod sygdommen og har reduceret antallet af anmeldte mæslingetilfælde i Danmark til under 25 årligt, overvejende blandt uvaccinerede
Før rejse til et område med endemisk forekomst af mæslinger anbefales det, at MFR-vaccinen tilbydes til børn over 9 måneder - eller i særlige tilfælde off-label og efter lægelig vurdering allerede fra 6 måneders alder. I disse tilfælde anbefales ligeledes revaccination ved 15 måneder og 4-års alder jvf børnevaccinationsprogrammet. Derudover anbefales selvfølgelig også vaccination af større børn og voksne, som ikke har haft mæslinger eller tidligere er vaccineret.
Vaccinen indeholder meget små mængder æg-protein, hvilket for praktiske formål ikke kan udløse allergisk reaktion, og vaccinen er derfor ikke kontraindiceret ved æg-allergi
Vaccination anbefales som forebyggelse til et uvaccineret barn, som er ældre end 12 mdr. og har været udsat for smitte inden for 72 timer. MFR-vaccinen kan anvendes, også selvom barnet tidligere har haft fåresyge og/eller røde hunde
Gratis vaccination af uvaccinerede eller non-immune voksne er et tilbud siden 2018
Humant immunoglobulin givet inden for 6 døgn efter smitte beskytter personer med manglende immunitet eller nedsat cellulær immunfunktion mod sygdommen
I prodromalfasen er det vigtigt at være opmærksom på kopliske pletter, som giver mistanke om mæslinger. Man kan derved på et tidligt tidspunkt iværksætte præventive tiltag i form af isolation og intervention og derved forsøge at forebygge henvisning til hospital, hvor smittespredning alt andet lige har større konsekvenser
Børnehave/dagpleje
Barnet kan komme i daginstitution, når det er feberfrit og ikke kræver særlig pasning og har det godt
Henvisning
Indlæggelse kan være nødvendig ved stærkt påvirket almentilstand eller dehydrering
Mæslinger er anmeldelsespligtig
Opfølgning
Anmeldelsespligt
Anmeldelsespligtig til Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på at afgrænse mulige kontakter, der bør informeres og om muligt modtage post-ekspositionsprofylakse med MFR-vaccine eller immunglobulin
Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2. Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonationer, konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet
Kriterier for anmeldelse er:
stillet diagnose og antistofpåvisning eller agenspåvisning forenelig med aktuel infektion
stillet diagnose som er epidemiologisk knyttet til et laboratorieverificeret tilfælde
Smitsom periode er fra 5 dage før udslættet viser sig, og til udslættet aftager, ca. 4-5 dage efter udslættet er brudt ud
Sygdommen overføres ved dråbesmitte og er specielt smitsom i prodromalstadiet
Har mor haft sygdommen, er spædbarnet beskyttet mod sygdommen til 6-månedersalder, men da de fleste mødres egne antistoffer i dag er vaccine- og ikke sygdomsinducerede, er der formentlig en svagere immunitet hos barnet betinget af de maternelle antistoffer, som overføres via placenta
Immunitet efter sygdommen er livslang
Typisk forløb
Inkubationstid: 13 dage til feber, 14 dage til udslæt, men kan variere fra 6-19 dage
Prodromalstadium: 2-8 dage, typisk dog 2-4 dage
Patienten er udtalt forkølet med voldsom hoste, halssymptomer, konjunktivitis, fotofobi og stigende temperatur, som falder, før sygdommen går over i næste stadium
Eksantematøst stadium: 3-7 dage
Udslæt og ny runde med høj feber
Udslættet aftager efter 4-5 dage, men brunpigmenterende pletter kan vare ved yderligere en uge
Sekundære bakterielle infektioner pga. morbillivirus-induceret nedsat immunrespons til non-morbillivirus antigener
Mellemørebetændelse, sinuitis, bronkitis eller pneumoni forekommer hos 10-15 % af patienter på vore breddegrader og hyppigere i u-lande, hvor mortalitet ligger mellem 4-10 %
Encephalitis ses hos 1 ud af 1000, typisk i eksantemfasen
ADEM (akut demyeliniserende encephalomyelitis) kan sjældent ses som en postinfektiøs/postvaccinations reaktion i rekonvalecensfasen af mæslinger og skal mistænkes ved neurologiske symptomer
Patienter med nedsat immunforsvar (leukæmi, cytostatikabehandling osv.) kan i stedet for at udvikle eksantem få en kæmpecelle-pneumoni eller en akut progressiv virusbetinget encefalitis. Begge disse tilstande har en betydelig mortalitet, og 1/3 af patienterne med encefalitis får sekvelae
Subakut skleroserende panencephalitis (SSPE) er en meget sjælden komplikation, som optræder 6-8 år efter morbilliinfektionen og ender letalt i løbet af 1-3 år
Vaccinekomplikationer
Vacciner giver i de fleste tilfælde en forbigående periode med feber, og dermed muligheden for udvikling af feberkramper, indenfor et tidsrum på 3 uger efter vaccination i andet leveår, men sædvanligvis ikke i 4-6 årsalderen1
Ikke-allergisk udslæt efter vaccination forekommer, men er ufarligt og bør ikke føre til særlige tiltag ved næste vaccination. Udslæt, som skyldes mæslingevaccine, kan komme efter 5-12 dage
Der findes ikke bevis for, at MFR eller levende monovalent mæslingevaccine er forbundet med autisme eller inflammatorisk tarmsygdom3
Vaccineudløst morbilliformt udslæt
Prognose
Op mod 30 % af tilfældene kan få en eller anden komplikation
I udviklingslande er mortaliteten 4-10 %
I den vestlige verden er mortaliteten lav og sekundær encefalitis den hyppigste årsag til død
Mæslinger er en børnesygdom forårsaget af et virus, som giver feber og udslæt, og som er en af de mere alvorlige infektionssygdomme
Sygdommens kaldes også rubeola og forårsages af morbillivirus
Forekomst
Efter indførsel af MFR-vaccinen i Danmark i 1987 er sygdommen relativt sjælden i Danmark, hvor den primært forekommer blandt uvaccinerede
Tilbage i 2011 var der høj forekomst af mæslinger i mange europæiske lande, heriblandt Frankrig, Spanien, Tyskland, England og Schweiz
Siden 2011 har der været høj forekomst i flere lande, og i løbet af 2. halvår 2014 og primo 2015 var der en høj forekomst i flere europæiske lande som Italien, Bosnien, Tyskland og i 2018 var det fortsat Italien, Frankrig, suppleret med Grækenland og Rumænien. Epidemien flyttede sig østover i 18-20, hvor især Ukraine, Kasakhstan m.fl. havde en høj forekomst
I Danmark blev der i 2011 anmeldt 84 tilfælde, hvoraf 1/3 var yngre voksne og kun een var tidligere vaccineret. Siden er det faldet markant, men dog med udsving - i 2018 8 tilfælde og i 2020 kun 4 tilfælde
Mæslinger blev af WHO erklæret elimineret fra Danmark i 2017
Morbilli findes over hele verden og er specielt i U-landene årsag til en betydelig børnedødelighed
WHO har beregnet, at der i 2000 var 30-40 millioner tilfælde af mæslinger, heraf ca. 750.000 dødsfald, og som dermed er den 5. hyppigste årsag til død hos børn under 5 år globalt
I WHO-UNICEF strategiprogram for bekæmpelse af mæslinger med vaccinationskampagner er der på baggrund af epidemiologiske data påvist en 73 % reduktion af antal dødsfald på grund af mæslinger globalt i perioden 2000-2018 (140.000 dødsfald globalt i 2018). Tilsvarende er der set en 76 % reduktion i konfirmerede eller mistænkte antal mæslingetilfælde globalt i samme periode
Det er især børn under 5 år fra fattige lande med et dårligt udviklet sundhedsvæsen, som dør som følge af mæslinger
Vaccinationsdækningen globalt har for WHO´s rapporterende medlemslande nået estimeret 86 % for 1. mæslingevaccine (66 % af de 175 lande har en dækning over 90 %) og for 2. mæslingevaccine ligger dækningen på estimeret 75 %
I Danmark er vaccinationsdækningen for MFR1, der gives ved 15 måneder, lige omkring 94 % (årgang 2020) og for MFR2, 94% for årgang 20172
Siden 1. april 2018 er der i Danmark generelt tilbud om gratis MFR-vaccination af voksne, som ikke tidligere er vaccineret eller er non-immune overfor mæslinger
ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
