Respiratorisk syncytial virus

Mia Ortved Bjerager

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • RSV sæson begynder sent efterår, topper i januar og slutter i foråret

  • Diagnosen er ofte klinisk ud fra symptomerne og tidspunket på året

  • I almen praksis er det ikke væsentlig at skelne mellem de forskellige virale luftvejsinfektioner, så specifik undersøgelse med PCR er ikke indiceret

  • På hospital stilles diagnosen ved påvisning af respiratorisk syncytial virus (RSV) ved PCR i luftvejssekret

Behandling

  • Ingen i almen praksis

  • Ved milde forkølelsessymptomer kræves ingen behandling, men hos de yngste børn observation for at se udviklingen af infektionen

  • Ved nedre luftvejsinfektion, bronkiolitis, kan eventuelt respirationsunderstøttende behandling med ilttilskud, highflow og nasal CPAP være nødvendigt. Meget sjældent respiratorbehandling på grund af respiratorisk udtrætning

  • Der findes ingen specifik medicinsk behandling. Der er ingen effekt af beta-2-agonister eller kortikosteroider

Henvisning

  • De yngste børn < 3-6 måneder bør på vide indikationer henvises til vurdering på en børneafdeling

  • Tegn på udtrætning viser sig ofte ved, at barnet ikke har overskud til at spise

  • Ved moderate og svære respiratoriske problemer skal barnet henvises

Forebyggelse 

  • Siden efteråret 2025 har man tilbudt vaccination mod RSV til alle gravide med termin i RSV sæsonen i forbindelse med graviditetskontrol i uge 32

  • Det nyfødte barn får signifikant øget beskyttelse mod RSV med maternelle antistoffer, fra 2 uger efter vaccinationen er givet

Diagnose 1

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ved påvisning af RSV ved PCR i luftvejssekret. I RSV sæson laves dette som en hurtig POCT test via de mikrobiologiske afdelinger tilknyttet børnemodtagelserne, så svaret ligger indenfor få timer. Dette har betydning for de isolationsregimer, man bruger

  • I almen praksis er det ikke væsentligt at kunne skelne hvilken luftvejsvirus, der forårsager infektionen, så det er ikke nødvendigt at indsende prøver

Sygehistorie

  • RSV- respiratorisk syncytial virus er den hyppigste vinterluftvejsvirus hos børn. Det er den hyppigste enkelt årsag til indlæggelse på børneafdelingerne

  • Sygdomme optræder epidemisk fra november til april. I årene efter Covid pandemien, så man stor ændring i dette, men nu er epidemien tilbage, hvor man plejer at se den

  • Infektionen begynder typisk med milde til moderate forkølelsessymptomer, hoste og let feber

  • Disse symptomer varer som regel i 3-7 dage, men specielt hos børn yngre end 6 måneder udvikles ofte nedre luftvejsinfektion med tachypnø, indtrækninger og hvæsen

  • Nogle, især de yngste børn, udtrættes af dette i en grad, så de ikke har overskud til at spise ved bryst eller på flaske

  • Faresignaler er derfor, når barnet ikke spiser tilfredsstillende, spiser kort og slipper brystet, ikke melder sig til måltider, tørre bleer og påvirket almen tilstand

  • Barnet kan hoste mange uger efter RSV infektionen2

  • Særlig opmærksomhed skal også på de børn, der har andre sygdomme. Lungesygdomme, syndromer, hjertesygdomme og for tidlig fødte

  • Hos de lidt ældre børn er RSV årsag til otit, småbørnsastma, psudocroup og andre øvre luftvejssygdomme, som er selvbegrænsende

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver er almindeligvis ikke indiceret, men CRP kan overvejes, hvis bakteriel superinfektion mistænkes

  • Mikrobiologi

    • Rutinemæssig undersøgelse for RSV er i almen praksis ikke indiceret, eftersom påvisning af RSV ikke indicerer hverken indlæggelse eller særlige behandlingstiltag. Den kliniske tilstand er afgørende for dette2

Andre undersøgelser på sygehus

  • Virusdiagnostik: RSV påvises ved PCR

  • Røntgen af thorax

    • Kan ved nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV vise infiltrater, atelektaser og hyperinflation

  • Patienten monitoreres på sygehuset med klinisk observation, saturationsmåling og syre-basestatus

Differentialdiagnoser

Behandling 1,2,3,4,5

Behandlingsmål

  • Forhindre hypoksi og udtrætning

  • Undgå dehydrering og insufficient ernæring

Generelt om behandlingen

  • Det findes ingen specifik medicinsk behandling, og såvel beta-2-agonister som kortikosteroider er uden effekt

  • Ilttilskud eventuelt suppleret med highflow eller CPAP ved respirationsinsufficiens. Meget få børn får behov for respiratorbehandling

  • Antibiotika er kun indiceret ved mistanke om bakteriel superinfektion, som ses ved langvarige forløb

  • Der bør tages hånd om hydrering og ernæring eventuelt ved anlæggelse af sonde eller perifert venekateter

Håndtering i almen praksis

  • De fleste børn kan håndteres i almen praksis

    Har barnet påvirket almentilstand, indtrækninger, tacypnø, svært ved at klare hosteanfaldene eller der er pauser i vejrtrækningen, bør man indlægge

  • Forældre bør informeres om faresignaler som nedsat fødeindtagelse, tachypnø og indtrækninger

Forebyggende behandling 9,10,11

  • Det er en god ide at begrænse tæt kontakt mellem nyfødte og personer med forkølelse og luftvejsinfektioner, særligt i vintersæsonen

  • Fra efteråret 2025 er der kommet nye muligheder for forebyggelse på markedet. Gravide med termin i RSV sæsonen tilbydes derfor ved graviditetskontrol i uge 32 hos egen læge vaccination mod RSV. Dette med formålet at danne maternelle antistoffer, der overføres til barnet. Barnet er beskyttet fra 2 uger efter, vaccinationen er givet, og beskyttelsen holder de første levemåneder

  • Vaccination mod RS-virus anbefales til gravide i perioden fra 1.maj til og med 31.januar (termin fra juli til og med marts)

  • Man kan vaccinere mod RSV mellem 24. og 36. svangerskabsuge. Det anbefales ligeledes at vaccinere personer over 60 år med KOL, og her er der klausuleret tilskud

I tillæg til dette tilbydes børn som er i særlig risiko for svært forløb af RSV-infektion, profylakse med et langtidsvirkende monoklonalt antistof (nisevimab eller clesrovimab) . Dette gives intramuskulært. Børneafdelingerne varetager denne opgave.

Det tilbydes til:

  • Præmature børn, som ikke er dækket af mors vaccine

  • Mature børn født i RSV sæson, hvor mor ikke er vaccineret

  • Særlige risikobørn med alvorlig komorbiditet som kronisk lungesygdom, medfødt hjertesygdom, immunkompromitterende sygdomme og neuromuskulære sygdomme

Henvisning 6,7

  • De yngste børn < 3-6 måneder skal på vide indikationer henvises til vurdering på en børneafdeling

  • Tegn på udtrætning er, når barnet ikke har overskud til at spise. Melder sig sjældnere, slipper bryst eller flaske, spiser kortvarigt og der begynder at blive tørre bleer.

  • Ved moderate og svære respiratoriske problemer skal henvises

  • Ved påvirket almen tilstand henvises

  • Man bør særligt henvises børn med komorbiditet (for tidlig fødte, kroniske lungesygdomme, medfødte hjertesygdomme, immunkompromitterende sygdomme og neuromuskulære sygdomme)

Opfølgning

Plan

  • Ingen speciel opfølgning er påkrævet, men forældre bør informeres om, at barnet kan hoste i adskillige uger efter infektionen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose1,2,3,4

Sygdomsforløb

  • De fleste tilfælde af RSV-infektion forløber som en let øvre luftvejsinfektion

  • RSV er den hyppigste enkelt årsag til indlæggelse før 2 års alder på børneafdelingerne 

  • Forløbet under indlæggelse varierer fra lette ernæringsproblemer til behov for respirationsunderstøttende behandling med ilt, highflow, CPAP eller respirator

  • Risikofaktorer for indlæggelse med RSV-infektion er søskende, særligt i vuggestuealder, præmaturitet, hjertelidelse samt forskellige kroniske sygdomme og kongenitte misdannelser6

Prognose6,7

  • Det er yderst sjældent, at børn dør af RSV-infektion i Danmark, men enkelte kan blive alvorligt syge

  • Børn, som har været indlagt med RSV-infektion, har en stærkt øget risiko for at udvikle småbørns astma, hvilket formentlig kan tilskrives den bronkiale hyperreaktivitet

  • Selv om reinfektion i de efterfølgende sæsoner er hyppig, vil barnets første infektion som regel være den alvorligste

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Viral luftvejsinfektion, som hos spædbørn og småbørn kan medføre respirationsproblemer

  • Det kliniske billede kan, udover RSV, forårsages af andre luftvejsvira, som humant metapneumovirus, rhinovirus, parainfluenzavirus, influenzavirus, bocavirus, coronavirus

Forekomst6

  • Ved 2-årsalderen har næsten alle børn haft RSV en gang, og 50 % har haft det to gange

  • I Danmark indlægges årligt ca. 2500 børn med RSV-infektion før 2-årsalderen. Det forventes, at dette tal nedsættes betydeligt med det nye vaccinationsprogram. Risikoen for indlæggelse er betydelig større blandt børn med risikofaktorer. Disse omfatter præmaturitet med eller uden lungesygdom, medfødte hjertelidelse, lungesygdom og neuromuskuære sygdomme

  • I tempereret klima optræder RSV om vinteren, idet sæsonen i Danmark strækker sig fra begyndelsen af november til udgangen af marts. I troperne findes virus hele året, men der er peaks i regntiden

Patofysiologi 6

  • RSV-infektion fører til inflammatorisk respons og slimhindeødem. Desuden tab af epiteliale cilier og øget sekret bestående af epiteliale celler i luftvejene

  • Der udvikles bronkiolitis i de små luftveje

  • Typisk findes ansamlinger af afstødte epitelialceller, polymorfonukleære celler og lymfocytter i luftvejene, hvor der er ødem, mens der er meget beskeden alveolær infiltration med inflammatoriske celler

  • Disse ansamlinger synes at være hovedforklaringen på luftvejsobstruktionen

  • Mere eller mindre sekret ophobning i  de små luftveje medfører lokaliserede atelektaser i nogle områder af lungerne og "air trapping" i andre områder - og lader sig demonstrere på røntgen

  • Hvis lungevævet er meget medtaget, kan der opstå hypoksi, som kan lindres ved tilførsel af ilt

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Barney S Graham, MD, et alRespiratory syncytial virus infection in infants and children: TreatmentUptodate 2026. Vis kilde
  2. Alan Schroeder, MDErin Nicholson, MD, Bronchiolitis in infants and children: Treatment; outcome; and prevention. Uptodate 2026. Vis kilde
  3. Nygaard U, Hartling UB, Nielsen J, Vestergaard LS, Dungu KHS, Nielsen JSA, Sellmer A, Matthesen AT, Kristensen K, Holm M. Hospital admissions and need for mechanical ventilation in children with respiratory syncytial virus before and during the COVID-19 pandemic: a Danish nationwide cohort study. Lancet Child Adolesc Health. 2023; 7.; 171-179. PubMed
  4. Jat KR, Mathew JL. CPAP for acute bronchiolitis in children. Cochrane Systematic Database REviews 2015;CD010473:.
  5. Fernandes RM, Bialy LM, Vandermeer B et al.. Glucocorticoids for acute viral bronchiolitis in infants and young children. Cochrane Systematic Database REviews 2013;CD004878:.
  6. Kristensen K, Hjuler T, Ravn H, Simões EA, Stensballe LG. Chronic diseases, chromosomal abnormalities, and congenital malformations as risk factors for respiratory syncytial virus hospitalization: a population-based cohort study. Clin Infect Dis. 2012; 54.; 810-7. PubMed
  7. Flach de Neergaard EE, Egeskov-Cavling AM, Rytter D, Johannesen CK, Fischer TK. Where Birth Month, Sex and Age Matters: The Burden of Severe Respiratory Disease in Danish Children <5 Years, 2016-2022. Pediatr Infect Dis J. 2024; 43.; 851-856. PubMed
  8. Blanken MO, Rovers MM, Molenaar JM, Winkler-Seinstra PL, Meijer A, Kimpen JL, Bont L, Dutch RSV Neonatal Network.. Respiratory syncytial virus and recurrent wheeze in healthy preterm infants. N Engl J Med. 2013; 368.; 1791-9. PubMed
  9. Andersen SVB, Schmidt LS, Hartling UB, Viuff AC, Holm M, Stensballe LG, von Linstow ML. [Prevention of respiratory syncytial virus in children]. Ugeskr Laeger. 2026; 188.. PubMed
  10. Blake SM, Tanaka D, Bendz LM, Staebler S, Brandon D. Evaluation of the Financial and Health Burden of Infants at Risk for Respiratory Syncytial Virus. Adv Neonatal Care. 2017; 17.; 292-298. PubMed
  11. Sundhedsstyrelsen 2025Forebyggelse af RSV-sygdom hos spædbørn: fagligt grundlag. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mia Ortved Bjerager

Ledende- og uddannelsesansvarlig overlæge, Børne- & ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital

Bo Christensen

Professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen