Spædbarnskolik

Diagnose^1,2

Diagnostiske kriterier

• Klassisk definition (Wessels kriterier): Skrigen i >3 timer per dag, >3 dage per uge i >3 uger hos et i øvrigt raskt udseende spædbarn med normal vægtstigning
• Rom IV kriterier, hvor definitionen er udvidet aldersmæssigt op til < 5 mdr. og der kræves en kortere observationsperiode, vil formentlig øge forekomsten, hvor der definitorisk kan mistænke tilstanden og kan få diagnosen (se under baggrundsoplysninger)

Sygehistorie^2,1

• Skrigeturene starter som regel i anden leveuge, topper i 6. uge og aftager gradvist i 12.-16. uge
  • Hos 60 % er hovedsymptomerne forsvundet inden 3 måneders alder og hos 80-90 % inden 4 måneders alder³
• Skrigeturene kommer som regel sent på eftermiddagen eller om aftenen
• Børnene har større risiko for at blive udsat for fysisk mishandling
• Mødrene har større risiko for postpartum depression

Kliniske fund

• Almindeligvis normale kliniske fund udenfor skrigeture
• Tegn på smerte er f.eks. at barnet trækker benene op mod maven, spænder mavemusklerne og laver grimasser
• Kolikbørn beskrives som irritable, svære at trøste, men velernærede

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen
• Kolikbørn kan også få somatiske sygdomme. Anamnestisk mistanke om anden sygdom kan føre til behov for supplerende undersøgelser
  • Urinprøve og/eller afføringsprøve til dyrkning, røntgenundersøgelse, etc.

Andre undersøgelser hos specialist

• Ingen

Differentialdiagnoser

• Normal gråd hos et spædbarn
• Gastroøsofageal refluks
• Infektion, herunder meningit og urinvejsinfektion 
• Akut abdomen
• Smerter af anden årsag

Behandling³

Behandlingsmål

• Via ordentlig information: at få forældrene til at leve med og håndtere symptomerne hensigtsmæssigt i den periode det står på, så det ikke på sigt påvirker forældre-barn relationen
• Symptomlindring

Generelt om behandlingen

• Information til forældrene om at spædbarnskolik er en ufarlig og forbigående tilstand
• Det er vigtigt at fritage forældrene, især mor, fra følelsen af skyld og mislykkethed
  • Lyt til mor, lad hende få tid til at fortælle, hvordan hun oplever den nye tilværelse, vis forståelse og vurder, om der kunne foreligge en postpartum depression
  • Adskillige interventioner for kolik har været undersøgt i randomiserede undersøgelser, men ingen af disse har haft nævneværdig effekt, omend disse kan forsøges
  • Væsentligst er dog forældrerådgivning og evt. mere frekvent besøg af sundhedsplejerske

Håndtering i almen praksis

• Bør håndteres i almen praksis, evt. i samarbejde med sundhedspleje

Hvad kan forældrene selv gøre?

• Der er ingen generelle anbefalinger, men forskellige råd kan prøves og vil evt. have individuel effekt
• Skrige uhæmmet?
  • Der er ikke klare svar på, om man bør lade barnet skrige uhæmmet eller om man bør tage det op, bære det og give kropskontakt
• Sukkervand
  • Synes at have en beroligende effekt, men evidensen foreligger dog ikke
  • Ved behov kan 2 ml gives, effekten kommer i løbet af 5-10 minutter og varer fra en halv til flere timer
• Amning
  • Moderen bør opfordres til at fortsætte med at amme
  • Undersøgelser har vist en mulig terapeutisk effekt af at eliminere mælkeprodukter, æg, hvede og nødder fra kosten til ammende mødre (hypoallergen diæt), men dette er usikkert og er uden sikker evidens
• Monotone lydsignaler og vibrationer - nedsætter den følelsesmæssige stimulation
  • F.eks. fra en bil, vaskemaskine eller støvsuger fører ofte til, at barnet falder til ro - men resultater fra studier er divergerende og uden evidens
• Probiotika - mælkesyrebakterier har vist varierende effekt både som forebyggelse og behandling i store undersøgelser og anbefales derfor heller ikke rutinemæssigt
• Komælkoverfølsomhed
  • Hos nogle børn kan kolik skyldes en forbigående komælkoverfølsomhed (mange modermælkserstatninger indeholder komælk)
  • Man kan derfor forsøge at seponere modermælkserstatningen
  • Provokationsforsøg bør gøres med jævne mellemrum, f.eks. hver 14. dag
  • Efter en tid vil komælk igen tolereres
• Generelt
  • Lade barnet bøvse under måltider
  • Lade barnet spise sig mæt, skift ikke bryst for hurtigt, da den fede mælk kommer sidst
  • Kontroller rigtig ammestilling
  • Give megen kropskontakt, men undgå overstimulering
  • Varmt bad, vug barnet roligt, kør en tur i barnevogn
  • Kontakt sundhedsplejerske og læge
• Kost
  • Urteteer med fennikel, spidskommen og kamille er brugt ifølge folkemedicin. Fødevarestyrelsen fraråder dog at give te, urtete og kaffe til børn under 3 år.

Medicinsk behandling

• Antikolinergika kan have effekt, men anvendes ikke i dag pga. bivirkninger og da der er tale om en benign tilstand
• Simeticon
  
  • Er et lægemiddel mod gas i tarmen. Er ikke bedre end placebo og anbefales derfor heller ikke

Anden behandling

• Kiropraktorbehandling, kraniosakralterapi, osteopati
  • Er i udbredt brug, men effekten er på placeboniveau og anbefales som udgangspunkt ikke
• Klipning af tungebånd er ligeledes i stigning, men kun relevant, hvis det klinisk er indiceret ud fra symptomatologi og TABBY-score TABBY-score
• Andre former for alternativ medicin mangler ligeledes dokumentation

Kirurgi

• Ingen

Forebyggende behandling

• Ingen kendt

Henvisning

• Ved mistanke om anden årsag til tilstanden

Opfølgning

• Evt. i samarbejde med sundhedsplejerske følge op på om forældrene kan håndtere situationen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Hos de fleste børn aftager og ophører kolikepisoderne fra ca. tre måneders alder ("3 måneders kolik")
• Hovedsymptomerne er væk hos 60 % ved 3 mdr. alder og 80-90 % ved 4 mdr. alder

Komplikationer

• Normalt ingen

Prognose

• Overordentlig god
• Der er ingen evidens for at kolik øger risikoen for adfærdsmæssige - eller søvnproblemer senere

Baggrundsoplysninger

Definition^2,1

• Skrigeture hos et i øvrigt rask spædbarn i trivsel i >3 timer per dag, >3 dage per uge i >3 uger (Wessels kriterier)
• Jvf. Rom IV kriterier for funktionelle mavetarm tilstande defineres spædbarns kolik⁴:
• < 5 mdr. gammel når symptomerne starter og stopper
• Tilbagevendende og langvarige perioder med skrigeture oplyst af forældre og som ikke umiddelbart kan forklares
• Raskt spædbarn med normal og god trivsel, ingen feber eller sygdom
• Symptomerne har i følge forældrene stået på >3 timer, > 3 dage pr uge eller ved prospektiv dagbogsregistrering > 3 timer over 24 timer 

Forekomst¹

• 8-40 % af spædbørn, afhænger af kulturelle forhold
• Hvor forældrene tror der er tale om kolik, er det kun ca. 35 % der reelt opfylder de gamle Wessel-kriterier
• Ingen kønsforskel
• Ingen forskel mellem brysternærede og flaskeernærede
• Ingen forskel mellem præterme eller børn født til termin
• Hyppigere blandt førstefødte eller hvis søskende har haft kolik?
• Familiedynamik?
• Gråd er en normal del af udviklingen hos et spædbarn, uden at det har kolik
  • I løbet af de første 6 uger af livet græder et spædbarn i gennemsnit 117-133 minutter per dag, hvilket når sit maksimum omkring seks ugers alder, og så gradvist aftager til i gennemsnit 68 minutter pr. dag ved 10-12 uger

Ætiologi og patogenese¹

• Årsagen er ukendt, men der er mange hypoteser om at der kan være gastrointestinale, biologiske og psykosociale forklaringer
• Patogenesen er sandsynligvis multifaktoriel

Somatiske årsager til langvarig gråd

• Obstipation
• Gastroøsofageal refluks sygdom 
• Infektioner
• Akut abdomen
• Fraktur
• m.fl.

Psykosociale årsager

• Ingen videnskabelige holdepunkter for sådanne

Disponerende faktorer

• Se ovenfor under forekomst. Desuden ingen sammenhæng med mors uddannelse eller social status

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Information om spædbarnskolik

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb