Gastroøsofageal refluks hos spædbørn

Mia Ortved Bjerager

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Ofte en klinisk diagnose udfra symptomer

  • Ved milde og moderate symptomer kan behandling forsøges

  • pH måling og endoskopi af øsofagus anvendes sjældent diagnostisk

Behandling

  • Ved milde symptomer primært livsstilsændringer i form af rådgivning om mindre måltider, evt. vægttab, ændring af kost

  • Ved moderate og svære symptomer kan medicinsk behandling med protonpumpehæmmere forsøges

  • Hvis der skønnes indikation for behandling, anvendes dette i stigende grad som behandlingsforsøg, hvor behandlingen kan seponeres  hurtigt, hvis der ikke er effekt

Henvisning

  • Ved vedvarende symptomer og ingen effekt på tiltag

  • Ved alarmsymptomer som:

    • Dårlig trivsel

    • Vægttab

    • Dysfagi

    • Hæmatemese

    • Voldsomme opkastninger

  • Handicappede børn følges på hospital for deres sygdom og vil også blive fulgt for reflux, da de oftere mangler tonus i nedre øsofagussphincter og måske også har nedsat bevægelighed

Diagnose1,2,3

Diagnostiske kriterier

  • I de fleste tilfælde vil en god objektiv undersøgelse og en grundig anamnese kunne sikre en diagnose

  • Ved klinisk tegn til GERD (gastroesophageal reflux disease) med vedvarende symptomer og behandlingsresistens kan det blive aktuelt med supplerende diagnostik på specialistniveau. Man kan foretage:

    • Røntgenundersøgelse mhp. at afklare evt. misdannelser eller stenose

    • Endoskopi: Øsofagoskopi/gastroskopi er indiceret hos patienter med tegn til esophagit/gastrit. Man kan afklare graden af esophagit og en biopsi kan vise, om barnet evt. har eosinofil esofagit

    • 24 timers pH-måling og impedansmåling i nedre del af øsofagus kan anvendes i udvalgte tilfælde, men bliver det  i langt mindre grad, da det er svært at tolke

Sygehistorie

Spædbørn

Børn over 12-18 mdr

  • Reflux er karakteriseret ved, at føderester fra ventriklen kommer op i spiserøret og giver generende symptomer i form af gener fra det sure maveindhold i nedre del af øsofagus

  • Refluks og gylpen i spædbarnealder er meget almindeligt. I takt med at barnet vokser, der kommer mere tonus i nedre esophagelae spinchter, barnet spiser mere fast føde og samtidig bliver mere oprejst, aftager refluxsymptomerne

  • Spædbarns reflux forventes aftaget ved 12 og senest 18 mdr. Har et barn behandlingskrævende reflux længere end dette, skal man undersøge, om andre tilstande kan være gældende.

Symptomerne vil være:

  • Gylpen eller opkast

  • Ulyst til at spise og dysfagi

  • Halsbrand

  • Smerter i brystkassen 

  • Vejrtrækningsproblemer (hvæsen, stridor, hoste, astma og/eller hæshed)

  • Gentagne pneumonier

  • Sjældnere hæmatemese og jernmangelanæmi

  • Ætsninger af tændernes emalje

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • En grundig anamnese omkring spisning og søvn

Andre undersøgelser hos specialist

  • Foretages på pædiatrisk specialistniveau og afhængig af barnets alder:

  • Behandlingsforsøg med protonpumpehæmmere

  • Endoskopi og evt. biopsi fra distale øsofagus

  • Røntgen og ultralyd  har lav sensitivitet og specificitet for GERD, men udelukker andre årsager

  • Impedans- og pH monitorering

Differentialdiagnoser

  • Apnø af anden årsag

  • Luftvejssygdomme, , herunder astma eller recidiverende pneumoni af anden årsag

  • Gastrointestinal obstruktion, malrotation eller andre sjældne misdannelser

  • Spiseproblemer og dårlig trivsel af anden årsag

  • Komælksproteinallergi

  • Eosinofil øsofagit

  • Neurologisk sygdom

Behandling1,2,3,4

Behandlingsmål

  • Symptomlindring

  • Forhindre udvikling af komplikationer

  • Sikre trivsel og velvære hos barnet

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen afhænger af barnets alder, symptomernes sværhedsgrad og evt. ledsagesymptomer 

  • Generelt bør empirisk medikamentel behandling forsøges hos større børn, inden man iværksætter udvidede diagnostiske tiltag

Råd til patienten

  • Undgå fødeemner der fremprovokerer reflux (chokolade, pebermynte, koffein og fedtholdig føde (dog afhængig af alder og ernæringsstatus))

  • Undgå eksposition for tobak

  • Ved klinisk mistanke om mælkeallergi forsøges dette udelukket. Hos de yngste børn kan anvendes hydrolyseret modermælkserstatning

  • Undgå overvægt

  • Undgå meget store måltider, særlig før barnet skal ligge ned

Medicinsk behandling

  • Hvis der skønnes indikation for behandling, anvendes dette i stigende grad som behandlingsforsøg, hvor man kan seponere behandlingen hurtigt, hvis der ikke er effekt

  • Protonpumpehæmmere (PPI) 

    • Ikke dokumenteret effekt hos spædbørn og kun indirekte evidens for effekt hos større børn, men anvendes som first-choice 

    • Behandling af spædbørn skal foregå på specialistniveau. Hvis indiceret behandlingsforsøg er 2-4 uger, og ved effekt kan behandlingen udvides til 3-6 måneder

    • Behandling af større børn i skolealder varierer mellem præparater og doser. F.eks kan der gøres et empirisk og diagnostik behandlingsforsøg i 2-4 uger med omeprazol ca. 1 mg/kg/døgn (max 40 mg/døgn). Ved ophør kan der ske et rebound syrefænomen, og det kan være hensigtsmæssigt med en nedtrapning i 1-2 steps over minimum 2 uger

    • Skal tages før et måltid, kan tages som 1 dosis om morgenen, men ved mistanke om natlige symptomer bør den deles i 2

    • Maksimal virkning indtræder efter 3-4 dage

    • Generelt tåles PPI godt, men der kan ses umiddelbare bivirkninger i form af hovedpine, diarré, forstoppelse, kvalme eller pneumoni. Ved langtidsbrug skal man være opmærksom på evt. vitamin B-12 og jernmangel

  • Antacida og alginater

    • Giver hurtig lindring indenfor 5 minutter, men med kort virkningsvarighed op til 60 minutter; kan anvendes hos større børn og unge, bedst efter måltider

    • Aluminium-holdige forbindelser kan forårsage osteopeni, rakitis, mikrocytisk anæmi og neurotoksicitet, og langtidsbrug anbefales ikke

    • Kan ligeledes påvirke absorption og dermed virkning af andre medikamenter 

Anden behandling

  • Anlæggelse af gastrostomisonde, som dog oftest lægges af anden årsag, kan muligvis have effekt på refluxsymtomer hos børn med neurologisk sygdom

  • Anden kirurgisk behandling (fundoplikation) kan yderst sjældent være indiceret ved alvorlige gener eller manglende effekt af medicinsk behandling

    • Særligt hos børn med neurologiske lidelser

Kirurgi

  • Anlæggelse af gastrostomisonde hos neurologiske børn, eller hvis der findes anatomiske misdannelser som årsag

Forebyggende behandling

  • Se under råd til patienten

Henvisning

  • Ved manglende effekt af kortvarigt protonhæmmer behandling

Opfølgning

  • Ved mistanke til GERD, hvor der iværksættes medicinsk behandling, bør der følges op indenfor 4 uger

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Hos langt de fleste vil symptomerne være forbigående og forsvinde over måneder/år, men der er også enkelte, der har vedvarende symptomer, som varer mange år/resten af livet. Se nedenfor under prognose

Komplikationer

  • Sjældent. Ved vedvarende meget lav pH i esophagus dog risiko for sårdannelse - også i mavesæk

Prognose1,2,3

  • GER hos børn < 1 år opfattes som en benign tilstand, og de fleste tilfælde går over af sig selv inden 12-18 (24)måneders-alderen. Børn med hyppig gylpen indenfor de første 2 leveår havde dog ca. 2 gange større risiko for at have eller have haft symptomer på GERD ved 9-årsalderen    

  • GERD er forbund et med mange komplikationer: 1/3 diagnosticeret med GERD i 5-årsalderen havde fortsat symptomer på dette 15 år senere. Især hos børn med forudgående neurologisk sygdom er der risiko for komplikationer

Baggrundsoplysninger

Definition1,2,3

  • Gastroøsofageal refluks (GER, gastroesophageal reflux) er ufrivillig/spontan tilbagestrømning af ventrikelindhold til øsofagus 

  • De fleste tilfælde af GER er kortvarige, og giver ikke anledning til symptomer eller påvirkning af øsofagus

  • Gastroøsfageal reflukssygdom (GERD, gastroesophageal reflux disease) opstår, når refluksen giver hyppige og vedvarende gener eller komplikationer for barnet eller den unge

Forekomst1,2,3

  • GER er en normal fysiologisk proces hos både spædbørn, børn/unge og voksne, som aftager eller forsvinder i løbet af de første 12-18 måneder

  • Reflukssymptomer, som kan tolkes som GERD hos større børn/unge, er formentlig stigende og forekommer hos op mod 8 %

  • Hos voksne vurderes det, at prævalensen af GERD i den vestlige verden er 10-20 %

Ætiologi og patogenese

  • Nedsat tonus (relaksationer) af den nedre øsofageale sfinkter spiller en afgørende rolle

    • Ventrikeldistension pga. spædbørns relativt store måltider (100-150 ml/kg/d sammenlignet med 30-50 ml/kg/d hos voksne) kan give intermitterende afslapning af den nedre øsofageale sfinkter

    • Præmature børn og børn med neurologisk sygdom kan have permanent nedsat tonus af den nedre øsofageale sfinkter

  • Gylpen aftager i hyppighed i løbet af 1. leveår, bl.a. fordi:      

    • Maden bliver fastere

    • Barnet efterhånden befinder sig i oprejst stilling i længere tid

Disponerende faktorer

  • Neurologiske og neuromuskulære sygdomme

  • Præmaturitet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Refluks hos spædbørn 0-12 måneder; Dansk Pædiatrisk Selskab, Vejledning, 2020. Vis kilde
  2. Davis TA, Winther HS. Clinical Manifestations and diagnosis of gastroesophageal reflux disease in children and adolescents. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2026.
  3. Winther HS. Gastroesophageal reflux in infants. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2025.
  4. Winther HS. Management of gastroesophageal reflux disease in children and adolescents. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2024.
  5. Forløbsbeskrivelse for diagnostik og behandling af gastroesophageal refluks sygdom. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mia Ortved Bjerager

Ledende- og uddannelsesansvarlig overlæge, Børne- & ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital

Bo Christensen

Professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen