Medfødte hjertefejl

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Mistanke om hjertelidelse rejses ofte på baggrund af tilfældigt hørt mislyd
  • Hvis der er symptomer på hjertelidelse som øget trætbarhed, dyspnø, cyanose eller dårlig trivsel, bør barnet henvises akut til børneafdeling
  • Diagnosen hjertelidelse stilles vanligvis ved ekkokardiografi

Behandling

  • Afhænger af type af hjertelidelse, men kan være både medicinsk og kirurgisk

Henvisning

  • Ved tilfældig hørt mislyd uden symptomer kan barnet henvises elektivt, men hvis der er symptomer, bør patienten henvises akut

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnose stilles ved ekkokardiografi
  • Mistanken rejses ved symptomer og mislyd ved hjertestetoskopi
  • En stigende andel af medfødte hjertefejl opdages prænatalt ved ultralydundersøgelse

Sygehistorie

  • Den største andel af børn med hjertefejl er uden symptomer, og opdages ved rutinekontroller pga. mislyd over hjertet 
  • En del udvikler livstruende symptomer i løbet af de første levedøgn

Typiske gener ved symptomgivende hjertesygdom

  • Ernæringsproblemer ledsaget af takypnø, svedtendens og subkostale indtrækninger
  • Øget forekomst af luftvejsinfektioner
  • Øget trætbarhed og dyspnø, evt. cyanose
  • Hugsiddende stilling, squatting, for at bedre iltning er typisk ved ubehandlet Fallots tetralogi og andre defekter med nedsat iltning af arterielt blod
  • Dårlig trivsel

Kliniske fund

Inspektion

  • Længde og vægt under alderspercentilen
  • Øgede interkostale pulsationer og indtrækninger
  • Takypnø ses ved tilstande med øget pulmonalt flow (for eksempel persisterende ductus arteriosus)
  • Cyanose (ved shunter fra højre til venstre)
  • Stase i halsvener

Palpation

  • Hepatomegali ved højresidig hjertesvigt
  • Svækket lyskepuls ved coarctatio aortoae
  • Frémissement, specielt ved ventrikel-septumdefekter og stenoser i semilunærklapperne (aorta- og pulmonalklapperne)

Auskultation

  • Kendetegn ved mislyde
    • "Musikalsk", vibratorisk mislyd (Stills) - lavfrekvent tidlig-systolisk med styrke 1-3 langs venstre sternalrand og apex. Lyden svækkes ofte i siddende stilling
    • Pulmonal uddrivningsmislyd - svag, blød uddrivningsmislyd med maksimum ved øvre venstre sternalrand
    • Venøs halskarmislyd - kontinuerlig mislyd af susende karakter som høres bedst under claviculae. Lyden svækkes i liggende stilling
  • Mange defekter høres ikke, før den pulmonære vaskulære modstand falder
    • Stenoser høres allerede fra fødslen
    • Venstre-til-højre shunter er afhængig af den pulmonale modstand og optræder derfor først en tid efter fødslen
  • Mislydene dannes af turbulente blodstrømme og projiceres til bestemte steder på thorax-overfladen
    • VSD (ventrikel septum defekt) - pansystolisk blæselyd grad 3-6 punctum maximum i fjerde, venstre interkostalrum. Mislyden høres som regel ikke før 5-ugerskontrollen hos e.l.
    • PDA Persisterende ductus arteriosus) - kontinuerlig mislyd som høres bedst på thorax mod venstre skulder eller på ryggen
    • ASD (Atrie septum defekt) - øget flow fører til konstant splittet anden-lyd. Normale, raske børn har en varierende spaltning af anden hjertelyd

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen. Ved klinisk mistanke om hjertelidelse henvises til børneafdeling. Ved symptomer henvises akut

Andre undersøgelser hos specialist

  • EKG
  • Rtg. thorax
  • Ekkokardiografi
    • Ultralyd med ekko-doppler er i dag den vigtigste non-invasive undersøgelsesmetode, da den viser både anatomiske og funktionelle afvigelser
  • CT- eller MR-scanning
  • Hjertekateterisation og angiokardiografi foretages ved komplicerede misdannelser

Differentialdiagnoser

Fysiologiske mislyde

  • "Musikalsk" mislyd (vibratorisk, Stills mislyd)
  • Pulmonal uddrivningsmislyd
  • Venøs halskarmislyd

Andre årsager til dyspnø og takypnø

  • Respiratoriske
  • Cerebrale
  • Anæmi
  • Sepsis

Andre årsager til persisterende cyanose

  • Polycytæmi
  • Lungesygdomme

Behandling

Behandlingsmål

  • Optimal vækst og udvikling

Generelt om behandlingen

  • Højt specialiseret udredning og medicinsk behandling foregår på Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet
  • Kirurgi og interventionel kateterbehandling udføres på Rigshospitalet

Håndtering i almen praksis

  • Håndteres ikke i almen praksis

Råd til patienten

  • Information til forældre

Medicinsk behandling

  • Afhængig af grundlidelse og sværhedsgrad

Anden behandling

  • Kateterbaseret indgreb bliver i stigende omfang anvendt ved en del af de nævnte tilstande
  • Behovet for operativ behandling bliver vurderet af medicinske og kirurgiske specialister i medfødte hjertesygdomme

Kirurgi

  • Udføres på højt specialiserede centre

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

Generelt

  • Usikkerhed omkring en mislyd over hjertet bør normalt føre til henvisning
  • Ved symptomer som øget trætbarhed, dyspnoe, cyanose, reduceret fysisk ydeevne og dårlig trivsel henvises akut

Opfølgning

  • Sker ved børnekardiolog

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose 1

Sygdomsforløb

  • Afhængig af grundlidelse
  • Varierer fra betydningsløs til livstruende

Komplikationer

Afhængig af grundlidelse og sværhedsgrad

  • Luftvejsinfektioner
  • Dårlig vækst og udvikling
  • Polycytæmi
  • Eisenmengers syndrom med mulighed for embolier til hjernen

Postoperativt

  • Endokarditis

Prognose

  • Afhængig af grundlidelse
  • Flere end 80 % overlever til voksen alder
  • De færreste børn med hjertefejl behøver operation
    • Efter en vellykket lukning af åben ductus arteriosus, atrieseptumdefekt eller ventrikelseptumdefekt bør man kunne forvente en normal levetid for barnet
  • Mange VSDer lukker sig spontant i løbet af 2-3 første leveår

Baggrundsoplysninger

Definition      

  • Med medfødte hjertefejl menes defekter i hjertet eller dets store kar som følge af abnormaliteter i forskellige stadier af føtal udvikling
  • Fejlene er tilstede ved fødslen, men opdages af og til senere

Forskellige hjertefejl og forkortelser

  • VSD betyder ventrikel septum defekt
  • PDA betyder ductus arteriosus persistens (DAP)
  • ASD betyder atrieseptumdefekt
  • TGA betyder transposition af store arterier
  • Fallots tetralogi angiver en tetralogi af VSD, overridende aorta, pulmonalstenose og højre ventrikel hypertrofi

Gradering af mislyde

  • Grad 1 - knapt hørbar
  • Grad 2 - svag, men tydelig hørbar
  • Grad 3 - tydelig hørbar
  • Grad 4 - palpabel vibration
  • Grad 5 - høres med stetoskopet på kant
  • Grad 6 - høres med stetoskopet uden hudkontakt

Forekomst

  • Optræder hos 0,8 % af alle nyfødte, det vil sige omkring 500 årligt i Danmark
    • Samme forekomst rapporteres i USA
  • 80 % af hjertefejlene er isolerede tilfælde, dvs. barnet har ikke andre misdannelser

Forskellige fejl optræder med forskellig hyppighed2

Ætiologi og patogenese

  • 65-70 % af alle misdannelser har ingen kendt årsag
  • 20 % af hjertefejlene forekommer sammen med sygdomme udenfor hjertet, ofte som led i et syndrom
  • I nogle tilfælde findes eksogen årsag

Syndrom

  • Føtalt alkoholsyndrom ledsages af hjertefejl i 30 % af tilfældene
  • Ved trisomi 21 har omkring 50 % hjertefejl
  • Ved trisomi 13 og 18 ser man hjertefejl hos over 75 % af børnene

Eksogene årsager

  • Skadelige miljøfaktorer
  • Medikamenter (4-5 %)
    • Folinsyreantagonister, thalidomid, androgener, gestagener, anti-epileptika, isoretinoin, warfarin
  • Infektioner (2-3 %)
    • Toxoplasmose, rubella, cytomegalovirus, herpes simplex
  • Ioniserende stråling (<1 %)
  • Maternel metabolisk forstyrrelse (1-2 %)
    • Diabetes mellitus, fenylketonuri, viriliserende tumor, alkoholisme

Andre årsager

  • Monogen/polygen arv (20 %)
  • Kromosomanomalier (3-5 %)

Disponerende faktorer

  • Infektioner under svangerskab
  • Metabolisk forstyrrelse hos moderen
  • Brug af medikamenter i svangerskabet
  • 1.grads slægtning med hjertefejl
  • Kromosomfejl eller anden medfødt fejl

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animationer

Patientorganisationer

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Dansk Cardiologisk Selskab - 30. Medfødt hjertesygdom. Vis kilde
  2. Schroeder T et al. Basisbog i Medicin og Kirurgi. København. Munksgaard Danmark. 2007.

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen