Univentrikulært hjerte

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Varierende klinisk billede, som kan omfatte cyanose, tegn på hjertesvigt i form af tachypnoe, hepatomegali, sved, dårlig trivsel og manglende sutteevne
  • Diagnosen stilles på ekkokardiografi

Behandling

  • Prostaglandin E, hvis det er nødvendigt at holde ductus åben
  • Kirurgi i 3 stadier

Henvisning

  • Ved mistanke om symptomgivende hjertelidelse henvises akut til børneafdeling

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

  • Diagnosen stilles ved ekkokardiografisk påvisning af de karakteristiske anatomiske afvigelser

Sygehistorie

  • Tidspunkt og symptomer ved klinisk debut afhænger af hæmodynamisk profil, hovedsagelig forholdet mellem pulmonal og systemisk output

Kliniske fund

  • Ved reduceret pulmonal flow
    • Barnet er cyanotisk med iltmætning <75 %
    • Der er ikke tegn til hjertesvigt
    • Ofte høres en systemisk ejektionsmislyd pga. turbulent flow gennem trang pulmonal udførselsgang
    • Senere i forløbet opstår clubbing (trommestikfingre)
  • Ved øget pulmonal flow
    • Ofte få eller ingen symptomer i nyfødt- og tidligt i neonatalperioden
    • Iltmætning er oftest >85 % og cyanose er mindre udtalt
    • Når modstanden i lungekarrene stiger (typisk i løbet af 2-3 uger post partum), udvikles tegn til hjertesvigt; takykardi, svedtendens, irritabilitet, takypnø, hepatosplenomegali
  • Ved balanceret flow
    • Mild eller moderat cyanose
    • Iltmætning 75-85 %
    • Oftest udtalt systolisk ejektionsmislyd pga. turbulent flow gennem trang pulmonal udførselsgang
    • Der er ikke tegn på hjertesvigt

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

Prænatal diagnostik

  • Transabdominal ultralydundersøgelse i uge 18-19 (rutineundersøgelsen) vil ofte påvise tilstanden

Postpartum

  • Iltmætning
    • Varierer afhængig af forholdet mellem pulmonal og systemisk flow
  • Arteriel blodgas
  • Polycytæmi ved kronisk hypoxæmi
  • EKG
    • Ser som regel ud som højre eller venstre ventrikel hypertrofi
  • Ekkokardiografi med Doppler
    • Den vigtigste undersøgelse for at stille diagnosen
  • Rtg. thorax
    • Viser hjertets position, hjertestørrelsen og evt. tegn til pulmonal overcirkulation (øget lungekar-tegning)
  • Angiografi
    • Kan give tillægsoplysninger om anatomi og hæmodynamiske forhold
    • Bruges ofte til præoperativ kortlægning
    • Ofte foretages kateterbaseret intervention, f.eks. ballondilatation af stenotisk udførselstragt og atrial septostomi
  • MR
    • Moderne MR kan give god 3-dimensional fremstilling af de anatomiske forhold

Differentialdiagnoser

  • Sepsis, metabolisk lidelse, andre hjertelidelser

Behandling 1,2

Behandlingsmål

  • Sikre overlevelse og god livskvalitet

Generelt om behandlingen

  • Centraliseret til det børnekardiologiske center på Rigshospitalet
  • Palliativt operationsforløb, oftest i 3 stadier udført hhv. neonatalt, efter ca. 6 mdr og ca. 3 år
  • Stadie 1: Regulering af pulmonal-cirkulationen og sikring af non-restriktivt systemisk outflow. Kan bestå af Blalock-Taussig shunt til øgning af pulmonalflowet ved betydende cyanose eller banding af truncus pulmonalis ved pulmonal hyperperfusion. Ved hypoplastisk venstre hjerte syndrom: hybrid-procedure (persisterende ductus arteriosus stent og bilateral banding af pulmonalarterien) eller Norwood operation (truncus pulmonalis overskæres distalt og anastomoseres til den hypoplastiske arcus; Blalock-Taussigshunt eller Sano shunt til pulmonalkredsløbet)
  • Stadie 2: Bidirektionel Glenn operation med anastomosering af vena cava sup. til oversiden af højre a. pulmonalis
  • Stadie 3: Total Cavo-Pulmonal Connection (TCPC eller Fontan type operation), hvor vena cava inferior via ekstrakardial tunnel føres til undersiden af a. pulm. dxt. Evt. efterlades en fenestration mellem vena cava inferior tilløbet og atriet til venøs trykaflastning. Kan som regel lukkes kateterbaseret et par måneder efter TCPC kompleteringen. Dette pulsløse, passive cavopulmonale kredsløb kræver lavt pulmonaltryk og lav lungekarmodstand. De fleste patienter er i antikoagulationsbehandling

Håndtering i almen praksis

  • Håndteres ikke i almen praksis

Råd til patienten

  • Følg de planlagte kontroller

Medicinsk behandling

  • Prostaglandin E gives, hvis opretholdelse af åben ductus arteriosus er nødvendig

Anden behandling

  • Ofte antikoagulationsbehandling

Kirurgi

  • Se ovenstående

Forebyggende behandling

  • Profylaktisk antibiotikabehandling mod endokarditis før indgreb, som kan føre til bakteriæmi, er vigtig. Hos mange patienter desuden antikoagulationsbehandling

Henvisning

  • Ved mistanke om symptomgivende hjertelidelse henvises akut til børneafdeling

Opfølgning

  • Sker ved børnekardiolog

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose2      

Sygdomsforløb

  • Uden kirurgisk intervention vil ca. 90 % dø i løbet af de første 10 leveår
  • Moderne kirurgisk behandling har ændret forløbet dramatisk
  • Trods mange komplikationer kan mange deltage i sport og kvinder kan fuldføre graviditet

Komplikationer

Langtidsfølger: Multiple

  • Arytmier (specielt supraventrikulære)
  • Ventrikelsvigt
  • Stenoser i Fontan kredsløbet
  • Valvulopati
  • Stigende pulmonal vaskulær modstand
  • Kollateraludvikling
  • Subaortastenose
  • Exercise intolerance
  • Kronisk nyresygdom
  • Proteintabende enteropati med ødemer og acites
  • Venøs/arteriel tromboemboli
  • Plastisk bronkitis
  • Pludselig død
  • Levercirrhose

Prognose

  • Prognosen afhænger af omfanget af anomalier og de hæmodynamiske forhold

Baggrundsoplysninger

Definition

Fælles betegnelse for en gruppe komplekse hjertesygdomme med kun én funktionel ventrikel. Klassiske typer er hypoplastisk venstre hjerte syndrom (hyppigst), trikuspidalatresi, mitralatresi, double-inlet venstre ventrikel (DILV), ubalanceret AVSD, svære former af pulmonalatresi med intakt ventrikelseptum.

Forekomst

  • Ca. 1 % af alle medfødte hjertefejl, dvs. at incidensen er ca. 5 pr. 100.000 fødsler

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er ukendt

Patofysiologi

  • Uanset om det drejer sig om enkelt højre eller enkelt venstre ventrikel, vil der ske en komplet blanding af systemisk og pulmonalt venøst blod på ventrikelniveau
  • Forholdet mellem systemisk og pulmonal output er afhængig af den relative modstand i de to systemer

Disponerende faktorer

  • Ingen kendte

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Forældrene bliver informeret på det børnekardiologiske center

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Patientorganisationer

Link til vejledninger

Illustrationer

Tegninger

Kilder

Referencer

  1. Kverneland LS, Kramer P, Ovroutski S. Five decades of the Fontan operation: A systematic review of international reports on outcomes after univentricular palliation. Congenit Heart Dis. 2018; 13.; 181-193. Vis kilde
  2. van der Ven JPG, van den Bosch E, Bogers AJCC, Helbing WA. State of the art of the Fontan strategy for treatment of univentricular heart disease. F1000Res. 2018; 7.. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen