Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Fødderne peger indad mod midtlinjen under gang, hvor det ved klinisk undersøgelse konstateres, at indaddrejning skyldes anteversion af hoften
Sygehistorie
- In-toeing
- Barnet kan virke lidt klodset og kan af og til snuble, fordi fødderne krydser hinanden1
- Barnet vil ofte sidde i en "W-stilling", set bagfra, med læggene på ydersiden af låret og bagdelen på gulvet
- Barnet kan beskrives at løbe med en karakteristisk 'æggepisker'-stil
- Tilstanden ses som regel ikke før efter 3-årsalderen, er mest udtalt mellem 4 og 6 år og aftager derefter til 8-10-årsalderen1
Kliniske fund
- Barnet går med patellae pegende indad, og ofte er der også indaddrejning af fødderne, hvis udaddejning i tibia ikke kompenserer for indaddrejning
- Gangen er i øvrigt normal
- Indadrotationen (40-50 grader) i hoften er større end udadrotationen (40-70 grader) i barndommen1. Dette undersøges i bugleje med bøjede knæ (indadrotation er vinklen af underbenet udadtil), og klinisk vurdering af anteversionen i hoften udføres i rygleje med, hvor man ved rotation i underekstremiteten vurderer, hvor trokanter major prominerer mest lateralt (normalt: 15 grader)
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- In-toeing diagnosticeres ved klinisk undersøgelse
Andre undersøgelser hos specialist
- Røntgen af hofteled
- For at udelukke anden hofteleds sygdom i barndommen som dysplasi
- Fokuseret neurologisk undersøgelse for at udelukke cerebral parese
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
- Barnet kan opleves at have en gang med faldtendens og med en vis motorisk besvær. Dette bedres i næsten alle tilfælde spontant pga. naturlig motorisk modning og ændringer i torsion med baggrund i væksten
- Komplet korrektion af fejlstillingen kan kun ske ved kirurgisk behandling
Generelt om behandlingen
- Spontan tilbagegang indtræder hos mere end 80 % i sen barnealder2
- Femoral anteversion er oftest en benign tilstand med spontan bedring og/eller symptomerne bedres uden terapeutiske tiltag. Der findes ingen dokumenteret konservativ behandling. Operation indebærer et større operativt indgreb med rotationsosteotomi på lårbenet
Håndtering i almen praksis
- Klinisk undersøgelse for at finde hvilket niveau, som giver indadrotationen (lår, underben og fod) samt at udelukke patologisk årsag til indaddrejning
Råd til patienten
- Beroligende besked med spontan remission, bedring af symptomer og med udsigt til en god prognose
- Fortæl forældrene, at der som regel ikke er sundhedsproblemer på lang sigt
Anden behandling
- Ikke-operative behandlinger er ineffektive; behandling med natskinner, specialsko eller ortoser er unødvendig og ineffektiv3
- Tidligere er anbefalet at undgå visse siddestillinger (W), som vrider hoften indad, men dette har formentligt ingen effekt4
Kirurgi
Forhold som taler for kirurgi
- Alder over 8-10 år
- Betydelig deformitet som giver store kosmetiske og funktionelle gener
- Familien er bekendt med risici knyttet til indgrebet, f.eks. infektion og manglende heling af knoglen
Forebyggende behandling
- Der findes ingen forbyggende behandling
Henvisning
- Omkring otte årsalderen; evt. noget tidligere hvis forandringerne er udtalte
Opfølgning
Plan
-
Det er ofte ikke nødvendigt med opfølgende kontrol, men der gives besked om det godartede forløb
- Hos nogle få børn vil anteversionen af hoften bestå samtidig med en kompenserende lateral rotation af tibia, som kaldes malicious malalignment. Børnene præsenterer sig med udaddrejede knæ/underben, som i alt resulterer i en kompensation for indaddrejningen i hofte og næsten 'lige ud' vendte fødder. Denne tilstand disponerer i visse tilfælde til knæskals smerter (og instabilitet)
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Tilstanden ses sjældent før efter 3-årsalderen, er ofte mest udtalt mellem 4 og 6 år og aftager i 8-10-årsalderen
- Prævalensen for in-toeing er 30 % i 4-årsalderen og 4 % hos voksne
Komplikationer
- I ungdomstiden og i voksenalder kan tilstanden disponere til kroniske belastningstilstande i underekstremiteterne som knæømhed
Prognose
- God, der er som regel tale om, at den naturlige motoriske modning gør, at barnet lærer at kompensere for anteversionen
Basisoplysninger
Definition
- Femoral anteversion (antetorsion) indebærer, at vinklen mellem collum femoris og den transkondylære akse i knæet er over 20°; det normale er 15°5
- Anteversion medfører in-toeing
Forekomst
- Tilstanden forekommer ofte familiært, er ofte bilateral og dobbelt så hyppig blandt piger3,1
- Debuterer ofte efter gangdebut i 3-6-årsalderen
Ætiologi og patogenese
- Ukendt, men formodes at skyldes forhold i relation til den intrauterine lejring1
- Barnet formodes at blive født med en ekstern kontraktur i hoften (40°), som forsvinder ved gangdebut3,1
- Naturforløbet afslutter med en 15 graders anteversion ved modning
Disponerende faktorer
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Link til vejledninger
- Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb