Hoftedysplasi hos børn

Diagnose¹

Diagnostiske kriterier

Hos nyfødte

• Diagnosen bliver stillet ved hjælp af klinisk stabilitetsundersøgelse udført af speciallæge i børneortopædi kombineret med specialiseret ultralydsundersøgelse udført af speciallæge i radiologi

Efter 6 måneder

• Diagnosen bliver stillet ved røntgen af bækken 

Screening for hoftedysplasi¹

Alle nyfødte får foretaget hofteundersøgelse af jordemoder kort tid efter fødslen 

• Galeazzis test  
  • Påviser benforkortning ved énsidigt lukseret hofte
• Undersøgelse for hofteabduktion 
  • Nedsat ved lukseret hofte
• Ortolanis test
  • Underekstremiteterne holdes i 90° hofte- og knæfleksion
  • Ved abduktion erkender man repositionen af caput som et klik
• Barlows prøve 
  • Variant af Ortolani, hvor barnet ligger i rygleje, 90° fleksion i hofter, og hvor undersøger skubber femur lateralt og dorsalt for at mærke eventuel patologisk ustabilitet/luksering, når femur abduceres, og caput hopper på plads i acetabulum

Alle nyfødte får foretaget hofteundersøgelse af almen praktiserende læge 5 uger fødsel

• Galeazzis test
  • Påviser benforkortning ved énsidigt lukseret hofte
• Undersøgelse for hofteabduktion 
• Nedsat ved lukseret hofte
• Ortolanis test
  • Underekstremiteterne holdes i 90° hofte- og knæfleksion
  • Ved abduktion erkender man repositionen af caput som et klik
• Barlows prøve
  • Variant af Ortolani, hvor barnet ligger i rygleje, 90° fleksion i hofter, og hvor undersøger skubber femur lateralt og dorsalt for at mærke eventuel patologisk ustabilitet/luksering, når femur abduceres, og caput hopper på plads i acetabulum

Følgende henvises til specialiseret UL-scanning:

• Positiv klinisk undersøgelse hos jordemoder, pædiater eller praktiserende læge
• Anerkendte risikofaktorer (varierer lidt mellem de danske regioner): underkropspræsentation in utero eller ved fødsel, førstegradsslægtning med hoftedysplasi, oligohydramnios, flerfoldsgraviditet, klumpfod, muskuloskeletale syndromer og præmatur fødsel med lav fødselsvægt

Differentialdiagnoser

• Serøs coxit
• Mb Calvé-Legg-Perthes
• Juvenil reumatoid artrit
• Infektiøs artrit
• Epifysiolysis capitis femoris

Behandling

Behandlingsmål

• Målet er at sikre kongruente ledflader mellem acetabulum og caput femoris
  • Dette giver normal udvikling af caput og acetabulum, så børnene ikke udvikler symptomer og komplikationer i hofteleddet

Generelt om behandlingen

• Tidlig opdaget hoftedysplasi
  • Vil ofte være færdigbehandlet med abduktionsskinner/bandage i løbet af 2-4 måneder
• Sent opdagede tilfælde
  • Vil ofte skulle behandles kirurgisk med åben eller lukket reposition
  • Desuden evt. intertrokantær, deroterende og variserende femurosteotomi og bækkenosteotomi

Håndtering i almen praksis

• Screening ved 5 ugers spædbarnsundersøgelse
  
  • Består af klinisk undersøgelse af hofte og anamnese for risikofaktorer

Råd til patienten

• Sent opdaget tilfælde eller ubehandlede tilfælde vil have risiko for tidlig udvikling af slidgigt

Medicinsk behandling

• Ingen

Anden behandling

• Ingen

Kirurgi

• Afhængig af alder:
  • Hos nyfødte: bandagering i form af gips, sele eller præfabrikeret skinne
  • Hos sent opdagede tilfælde eller ved manglede effekt af bandagering: kirurgisk indgreb med åben eller lukket reponering af hoften, og evt. yderligere kirurgi
  • Ved skeletalt udvokset patient med symptomer: peri-acetabulær osteotomi
  • Ved sekundær slidgigt: hoftealloplastik

Forebyggende behandling

• Tidlig diagnostik ved brug af screeningsprogram baseret på nationale retningslinjer 

Henvisning

Lægen bør henvise til nærmere undersøgelser ved

• Positiv klinisk undersøgelse (nedsat abduktion, positiv Galeazzi, positiv Ortolani eller positiv Barlow test)
• Anerkendte risikofaktorer (varierer lidt mellem de danske regioner): underkropspræsentation in utero eller ved fødsel, førstegradsslægtning med hoftedysplasi, oligohydramnios, flerfoldsgraviditet, klumpfod, muskuloskeletale syndromer og præmatur fødsel med lav fødselsvægt

Opfølgning

Plan

• Behandlingen styres af børneortopædkirurg

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• En ukendt procentandel af nyfødte med positiv Ortolanis tegn vil rette sig spontant uden behandling²
• Nyfødte med kliniske ustabile, men ikke lukserbare, hofter samt nyfødte med mild hoftedysplasi ved ultralydskanning kan med fordel initielt behandles uden brug med abduktionsskinne³
• Ubehandlet dysplasi kan udvikle sig via subluksation til en fuldstændig luksation i leddet
• Ubehandlet disponerer dysplasi til tidlig udvikling af sekundær hofteledsartrose

Komplikationer

• Sent opdaget og/eller ubehandlet vil en del udvikle sekundær artrose
• Caputnekrose kan forekomme ved behandling med abduktionsskinner eller bandager

Prognose

• Ved tidlig behandlingsstart har tilstanden en god prognose
• Ved sen behandlingsstart er der høj risiko for tidlig artrose

Baggrundsoplysninger

Definition¹

• Der er ikke international konsensus om definitionen af diagnosen hoftedysplasi
• Internationalt anvendes betegnelsen DDH (developmental dysplasia of the hip) 

Forekomst

• Prævalens
  • Ca. 1 af 1000 nyfødte børn har hoftedysplasi, og ca. 10 ud af 1000 børn kan have subluksation
  • 1 % af alle børn bliver behandlet for tilstanden i Skandinavien
• Køn
  • Forholdet piger/drenge er 6/1⁴

Ætiologi og patogenese

• Multifaktoriel, sandsynligvis er der både mekaniske og genetiske faktorer²
• Tilstanden er hyppigere ved sædefødsler, som udgør 3 % af alle fødsler
  • 17-23 % med hofteledsdysplasi er født ved sædeleje²
  • Sæde- og underkropspræsentation forårsager hyperflektion og adduktion i hoften og hyperekstension i knæleddet, hvilket er mekanisk disponerende for overstrækning af ledkapsel og derved lateral/kranial luksation af caput
• Acetabular dysplasi
  • Er karakteriseret ved en umoden, flad acetabulum og kan resultere i subluksation eller dislokation af femurhovedet
  • I en sublukseret hofte er femurhovedet forskudt ud af sin normale position, men er fortsat i kontakt med en del af acetabulum
  • I en lukseret hofte er der ingen kontakt mellem ledfladerne på femurhovedet og acetabulum
  • Ved en ustabil hofte kan caput subluksere eller dislocere

Disponerende faktorer

• Forekomst af dysplasi hos førstegrads slægtninge forekom hos 12-33 % ⁵
• Sædeleje
  • Hoftedysplasi forekommer ca. seks gange hyppigere hos børn født i sædeleje, hyppigere hos piger, hyppigere ved præmatur fødsel og hyppigere hos førstegangsfødende⁶
  • Men der er ingen forskel på, om fødslen foregår vaginalt eller ved kejsersnit
• I det danske screeningsprogram skal der henvises til specialiseret UL-scanning ved følgende risikofaktorer (lidt forskel mellem regionerne): underkropspræsentation in utero eller ved fødsel, førstegradsslægtning med hoftedysplasi, oligohydramnios, flerfoldsgraviditet, klumpfod, muskuloskeletale syndromer og præmatur fødsel med lav fødselsvægt

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

• Medfødt hoftefejl (hofteledsdysplasi)

Animation

• Indsættelse af kunstigt hofteled

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

• Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge | Fagperson | Sundhedsstyrelsen, 2025

Illustrationer

Billeder

• Hofteledsdysplasi, rtg.
• Normal hofte hos voksen, rtg.

Plancher eller tegninger

• Lår, hofte, bækken (tegning)
• Normalt hofteled (detaljeret tegning)