Diagnose
Diagnostiske kriterier
Symptomer, som opstår ved ophør eller reduktion i tilførsel af opioider, jvf. ICD-10 kriterier for opioidafhængighedssyndrom:
- Stærkt ønske om stoffet (craving)
- Kontrolsvigt, magter ikke at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
- Abstinenssymptomer
- Toleransudvikling, der behøves mere stof for at opnå samme effekt
- Stoffet har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
- Fortsat brug på trods af erkendt skadevirkning
Sygehistorie
Kortlægning af problemet
- Hvilken type stof anvendes?
- Varighed af forbrug?
- Tid siden sidste indtagelse?
- Alternative behandlinger som bruges for at lindre abstinenssymptomerne?
- Hvorfor standse med at tage rusmiddel nu?
- Tidligere abstinenssymptomer og andre symptomer?
- Andre medicinske problemer og tilhørende medicinering?
- Hjertesygdom
- Åndedrætslidelser
Opioidabstinens
- Patienter med opioidabstinens kan som regel give nøjagtige oplysninger om dosis, tid for sidste dosis og lignende opioider med kort halveringstid (heroin) kan give abstinenssymptomer allerede efter 4-8 timer
- Opioider med lang halveringstid (metadon) giver abstinenser efter ca. 24 timer. De fleste abstinenssymptomer klinger af efter 1-3 uger, men visse symptomer som influenzalignende symptomer og depressive symptomer kan persistere over måneder
- Abstinens versus medicinsk sygdom?
- Det er en klinisk udfordring at skille abstinenssymptomer (rhinoré, tåreflåd, mavesmerter, diarré, opkastninger, lægkramper, gåsehud, dyspnø) fra symptomer, som kan skyldes en underliggende medicinsk tilstand
- Infektionssygdomme forekommer hyppigt
Kliniske fund
- Opioidabstinenssymptomer er:
- Øget hjertefrekvens/puls
- Svedeture
- Uro/rastløshed
- Tremor
- Pupildilatation
- Mavesmerter, kvalme, opkastning, diarré
- Ængstelighed og irritabilitet
- Knogle- og ledsmerter
- Gaben
- Løbende næse og/eller tåreflåd
- Gåsehud
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Blodprøver
- Hb kan være lav både som følge af ernæringssvigt og evt. blødninger i mave-tarmkanalen
- Blodsukker (for at udelukke hypoglykæmi)
- CRP, elektrolytter, kreatinin, alkalisk fosfatase, GGT, bilirubin
- Amylase hvis pankreatit mistænkes
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
- Som regel ikke nødvendigt med supplerende undersøgelser udover syre-base
- Røntgen af thorax
- Aspirationspneumoni forekommer blandt patienter med abstinens
- Intravenøse stofmisbrugere har ofte afsvækket immunforsvar og har følgelig øget risiko for lungebetændelse og andre infektioner
- EKG
- Indikation afhænger af patientens alder, de kliniske omstændigheder og de foreliggende symptomer og tegn
- Den adrenerge storm kan udløse hjerteinfarkt hos risikopatienter
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
- Det langsigtede mål bør være vellykket nedtrapning og seponering af opioider, subsidiært at undgå at forbruget af opioider eskalerer, og at håndtere komplikationer korrekt.
Generelt om behandlingen
- I princippet 3 behandlingsalternativer for afvænning:
- Ophør uden supplerende medicinsk behandling
- Symptomorienteret lindrende behandling
- Nedtrapning med aftagende doser af et opioid
- Psykosociale støttetiltag i tillæg til medikamentel behandling af abstinenser letter de akutte symptomer og øger andelen, som forbliver rusfrie2
- Det er kontraindiceret at udskrive opioide agonister, hvis der ikke foreligger reel afhængighed
- Ved reel afhængighed er alternativerne:
- Afvænning
- Stabilisering for diagnostisk afklaring: Er patienten i en abstinensfase? Er der komorbid psykisk lidelse: psykose, depression?
- Substitutionsbehandling
Håndtering i almen praksis
- Patienter som oplever abstinenser efter seponering af opioider, som er anvendt til smertebehandling, kan behandles i almen praksis, når en nedtrapning kan ske i samarbejde mellem lægen og patienten
- Optræder der problemer i nedtrapningen, bør der imidlertid ske en henvisning til kommunen eller regionen
Råd til patienten
- Hold styr på mængden af tabletter, som du tager. Anvend gerne en pilleæske
- Kontakt din læge, hvis du oplever, at du får uforklarlige symptomer, herunder influenzalignende symptomer eller smerte
- Vær klar over, at alle opioider påvirker smertetærsklen. Der vil derfor være en overgangsfase, hvor du oplever flere smerter end vanligt
Medicinsk behandling
Henvisning
- Patienter med andre behandlingskrævende lidelser, som kræver indlæggelse, bør henvises til den relevante behandling, med beskrivelse af de tiltag, der er taget for at håndtere abstinenstilstanden
- Er der udelukkende tale om en rusmiddelrelateret lidelse, er det kommunalbestyrelsens ansvar at tilbyde behandling for denne gennem de kommunale misbrugscentre
- Er der tale om opioidafhængighed hos en psykiatrisk patient, er det regionens ansvar at tilbyde et sammenhængende tilbud
Opfølgning
- Opfølgning bør ske ved det kommunale rusmiddelcenter
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Selve abstinenssymptomerne kan relativt hurtig være overstået, afhængigt af typen af opioid, eller de kan vare op til en måned eller mere
Prognose
- Opioider
- Opioidabstinenssymptomer er ubehagelige men aftager over tid
- Dødelige udfald af abstinens er yderst sjælden, og det er tvivlsomt, om abstinenserne er den underliggende dødsårsag
- Tilbagefald til opioidmisbrug efter vellykket abstinensbehandling er meget hyppigt for alle behandlingsalternativer
Baggrundsoplysninger
Definition
- Opioidabstinenssymptomer udvikles, når vedvarende større brug af opioid reduceres eller ophører
- Pludseligt ophør med indtagelse af opioider kan give dramatiske symptomer, men er yderst sjældent livstruende
- Mange stoffer og medikamenter giver abstinenssymptomer, når brugen af dem ophører1
Forekomst
- Der skønnes at være ca. 5.000-10.000 intravenøse stofmisbrugere i Danmark, om end der kan være et stort mørketal
- Herudover kan opioidabstinens opstå ved reduktion eller ophør af behandling af smertetilstande med opioider
- Opioid-afhængighed udvikler sig hurtigt, og abstinenssymptomer kan ses fra sent i ungdommen og i voksenalderen
Ætiologi og patogenese
- Tolerans
- Opstår efter længere tids brug af et stof, som skaber afhængighed, således at større mængder af stoffet behøves for at producere samme effekt som initialt
- Toleransudvikling afhænger af misbrugsstof, dosis, varighed og hyppighed af brugen af stoffet og skyldes enten
- farmakokinetiske (metaboliske)
- farmakodynamiske (cellulære eller funktionelle) forhold
- Opioidafhængighed
- Kronisk stimulering af opioidreceptorer undertrykker den endogene produktion af visse neurotransmittere af bl.a. endorfiner
- Den stimulerende effekt af opioider virker på flere niveauer:
- Stimulering af dopaminerge baner giver en følelse af velvære
- Stimulering af noradrenerge baner giver dæmpende virkning/nedsat tonus i det sympatiske nervesystem
- Stimulering af hypothalamus-hypofyse giver dæmpende effekt med nedsat produktion af adrenalin og kortisol
- Den indirekte effekt, når stimuleringen reduceres eller ophører:
- Dopaminerge baner: Nedtrykthed og manglende lystfølelse
- Noradrenerge baner: Øget tonus i det sympatiske nervesystem
- Hypothalamus: Hyperadrenerg tilstand med høj sympatikustonus og øget binyrebarkaktivitet
Disponerende faktorer
- Genetiske faktorer er meget væsentlige
- En familiehistorie for rusmiddelproblemer er en væsentlig faktor
- Tidligere vanskeligheder med alkohol, cannabis, kokain eller andre rusmidler er ligeledes disponerende for opioidafhængighed, og dermed opioidabstinenser
ICPC-2
ICD-10
Patientinformation
Link til patientinformation
Animation