Overspisning

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• ICD-10
  • Ingen selvstændig diagnose i ICD-10. Er foreslået at være en distinkt undergruppe af overvægt med regelmæssig patologisk overspisning (binge eating) uden opkast eller vægtkompenserende metoder som f.eks. laksantia- eller diuretikamisbrug
• DSM-5
  • Patologisk overspisning (binge-eating disorder) har i DSM-5 fået sin egen diagnostiske kategori

Sygehistorie

• Manglende kontrol over madindtagelsen
• Hyppig overspisning ofte hos en person, som generelt har tendens til at spise meget
• Er ofte forbundet med overvægt
• Selvpåført opkast eller misbrug af afføringsmiddel forekommer ikke, evt. kun sporadisk
• Depressive træk eller utilfredshed med eget udseende er almindeligt, men mindre udtalte end ved bulimi
• Hvis du har mistanke om BED (Binge Eating Disorder) hos børn eller unge, kan dette screeningsredskab anvendes

Kliniske fund

• Evt. overvægt
• Evt. depressive træk

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen specifikke for diagnosen

Andre undersøgelser hos specialist

• Ikke relevant

Differentialdiagnoser

• Bulimia nervosa
• Vanlig overvægt og fedme

Behandling

Behandlingsmål

• Få kontrol over spiseadfærden
• Undgå eller stabilisere overvægt
• Vægttab

Generelt om behandlingen

• Aktuelle behandlingsmuligheder er kognitiv terapi, interpersonel terapi, dialektisk adfærdsterapi og til en vis grad også hjælp til selvhjælp¹
• Behandlingseffekten synes god på kort sigt

• Det er tvivlsomt, om vægttab er hensigtsmæssigt for patienter med patologisk overspisning, og det indgår ikke som mål for behandlingen i dansk kontekst²

Håndtering i almen praksis

• Adfærdsorienteret rådgivning og støtte ift. hyppigheden af overspisning

Råd til patienten

• Mulige strategier
  
  • Indarbejde mad- og spisevaner som modvirker overspisning
  • Kognitiv selvhjælpsbehandling, selv-monitorering
  • Stabilisere eller reducere vægten

Medicinsk behandling

• Antidepressiva?
  • Hjælper i kombination med psykoterapi ved bulimi. Der er muligvis effekt af SSRI ved overspisning ³

Anden behandling

• Kognitiv terapi ⁴
• Interpersonel terapi ⁴
• Dialektisk adfærdsterapi ⁴
• Vægtreduktion

Forebyggende behandling

• Undervisningsprogrammer synes at have beskeden effekt

Henvisning  

• Ved manglende effekt af igangsatte tiltag

Opfølgning

• Patienten bør følges efter afslutning i psykiatrisk regi mhp. at sikre, at tilstanden ikke recidiverer

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Forløbet er dårligt beskrevet
• Overspisning kan være en separat klinisk tilstand. Men den kan også være en prodromtilstand før eller en følgetilstand efter anoreksi og bulimi
• Langtidsopfølgningsstudier tyder på lav diagnostisk stabilitet over tid⁵

Komplikationer

• Overvægt
  • Relationen mellem spiseforstyrrelser og overvægt er klinisk interessant, men den har været beskeden genstand for videnskabelig undersøgelse
  • Befolkningsstudier viser, at 20-30 % af overvægtige (BMI ≥ 27) har patologisk overspisning eller en atypisk spiseforstyrrelse sammenlignet med ca. 6 % af normalvægtige

Prognose

• Der synes at være en høj spontan remissionsrate - i det mindste på kort sigt^5,4
• Typisk præsenterer patienter en sygehistorie med langvarig tendens til overspisning, særlig i perioder med stress. Men mange fortæller også om lange perioder, hvor de er fri for overspisning

Baggrundsoplysninger

Definition

• Der foreligger ikke konsensus om diagnosen
• Patologisk overspisning, tvangsspisning, "binge eating disorder". Klassificeres også som "andre, atypiske spiseforstyrrelser"
• Hurtigt indtag af store mængder mad uden kontrol over madindtaget, det vil sige overspisningsepisoder
• Regnes som en spiseforstyrrelse uden klar grænsedragning i forhold til anoreksi og bulimi

Forekomst

• Synes at ramme ældre aldersgrupper (40+ årige) mere end de andre spiseforstyrrelser. Kønsforskellene er mindre udtalte, synes at opstå oftere blandt mennesker som generelt spiser for meget
• Livstidsprævalensen for begge køn er 1-2 %^6,7
• Synes at udgøre 5-10 % af dem som søger hjælp for overvægt⁸

Ætiologi og patogenese

• Tab af kontrol over madindtagelsen, overspisningen, har været opfattet som et forsøg på at mestre stress og emotionelle problemer
• Det patologiske ved tilstanden er spiseadfærd, tab af kontrol og overvægt
• Meget lidt er kendt om årsag, patogenese og relationen til overvægt⁶

Kliniske betydninger af overspisning som diagnose

• Et spektrum
  • Overspisning kan muligvis udgøre forstadier til og resttilstande efter anoreksi og bulimi
  • Det er muligt, at disse tre spiseforstyrrelser bør opfattes som et spektrum - det vil sige forskellige sygdomsstadier eller sygdomsfaser
• Grænsen til normalitet
  • Der er ingen klar grænse mellem patologisk overspisning og normale variationer i spisemønsteret og holdninger til mad og krop
• Behandlingsbehov
  • Indebærer identificering af patienter med spiseforstyrrelser som har et behandlingsbehov, uden at de har anoreksi eller bulimi

Disponerende faktorer

• Der foreligger betydelig psykiatrisk komorbiditet i form af depression, stof- og alkoholafhængighed, angst, personlighedsforstyrrelser⁹

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Sygelig overspisning

Link til vejledninger

• Sundhedsstyrelsen (2005): Spiseforstyrrelser, Anbefalinger for organisation og behandling
• Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) Lægeportal
• Nationalt Center for Overvægt har udviklet materialer til alment praktiserende læger, børn og unge med BED samt deres pårørende
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb