Overvægt

Diagnose

Diagnostiske kriterier

BMI

• Kropsmasseindeks (= BMI) bruges som et mål til at vurdere mængden af kropsfedt
• BMI er et godt screeningsredskab, men et relativt upræcist mål for mængden af kropsfedt og kan ikke stå alene, da det også vil omfatte en del personer med normal risikoprofil (falsk positiv)
  • BMI er defineret som vægt/højde² (kg/m²)
    • BMI 18,5-24,9 er normal vægt
    • BMI 25-29,9 defineres som overvægt og giver øget sundhedsrisiko
    • BMI >30 defineres som svær overvægt

Taljemål

• Taljemål afspejler intraabdominal fedme, som er den type fedme, der bedst korrelerer til anden sygdom
  

  Hos kvinder er taljemål > 80 cm forbundet med øget risiko, og taljemål > 88 cm er forbundet med stærkt øget risiko

  • Hos mænd er taljemål > 94 forbundet med øget risiko, og taljemål > 102 cm er forbundet med stærkt øget risiko

Risikovurdering

• Vigtigst er identificering af og intervention hos patienter med høj risiko for hjerte- og karsygdom og type 2 diabetes
• Særlig høj risiko ses ved kombination af overvægt BMI > 25 kombineret med taljemål >88 cm hos kvinder og 102 cm hos mænd

Sygehistorie

• Spisevaner/diæt/kost og fysisk aktivitet:
  • Stillesiddende livsstil/inaktivitet - kortlæg fysisk aktivitet og type af fysisk aktivitet
  • Overspisning, vedvarende højt energiindtag i forhold til energiforbrug. Kortlæg spisevanerne bl.a. måltidsstørrelse, antal og måltidsmønster
  • Svær overvægt i barndom og teenageår
• Adfærd, sociale og familiære mønstre
  • Psykologiske faktorer, emotionel spisning, sukkerafhængighed, depression, angst
  • Night eating syndrom
  • Binge eating syndrom - se nedenfor
  • Familiær disposition
• Rygestatus
• Personens forventninger og motivation

Binge Eating Disorder (BED) 

• På dansk benævnt overspisning. Den danske hyppighed kendes ikke, men udenlandske tal tyder på, at tilstanden udgør 5-10% af dem, der søger hjælp pga. overvægt.
• Tilstanden er karakteriseret ved
   
  • Manglende kontrol over madindtagelsen
  • Hyppig overspisning ofte hos en person, som generelt har tendens til at spise meget
  • Er ofte forbundet med overvægt
  • Selvpåført opkast eller misbrug af afføringsmiddel forekommer ikke, evt. kun sporadisk
  • Depressive træk eller utilfredshed med eget udseende er almindeligt, men mindre udtalte end ved bulimi

Kliniske fund og screening

• Vægt og højde for at beregne BMI: kg/m² 
• Mål taljemål (noter også taljemålet separat)
• Blodtryk
• Har patienten overvægtsrelaterede sygdomme (diabetes, hypertension, hjertekarsygdom, ledsygdomme, søvnforstyrrelse inklusiv obstruktiv søvnapnø)
• Vurder om der er klinisk mistanke eller tegn på hypothyreose og Cushing syndom (obs. sjældent < 20 nye tilfælde /år i Danmark)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Biokemisk undersøgelse i form af
  
  • Måling af total kolesterol, HDL, triglycerider og LDL
  • HbA1c 
  • Levertal
  • TSH, ved mistanke om hypothyreose
• Ved mistanke om Cushing syndrom (obs sjælden tilstand < 20 ny tilfælde pr år i Danmark) henvisning til endokrinologisk afdeling mhp. dexametasonsuppresionstest

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Dette vejledes af resultatet af sygehistorie og biokemi, dvs. fokuseret udredning af eventuelt overvægtsrelaterede sygdomme (diabetes, hypertension, hjertekarsygdom, leverpåvirkning, ledsygdomme, søvnforstyrrelse inklusiv obstruktiv søvnapnø). Som udgangspunkt er overvægt en tilstand, der behandles i primærsektoren 

Differentialdiagnoser

• Hypothyreose
• Cushings syndrom inkl. behandling med glukokorticoider

Behandling

Behandlingsmål

• Vægtreduktion
• Øget fysisk aktivitet
• Øget fysisk og psykisk velvære
• Reduceret risiko for udvikling af hjerte- og karsygdom og type 2 diabetes

Generelt om behandlingen 

Hovedprincipperne

• Overvægt bør betragtes og håndteres som en kronisk tilstand
  • Der bør lægges langsigtede planer, og kontrol og opfølgning bør arrangeres med regelmæssige aftaler over lang tid
  • Det anbefales først at fokusere både på livsstilsforandringer og adfærdstiltag
  • Et initialt vægttab på 5-10 % af udgangsvægten over 3-6 måneder (ca. 0,5-1 kg per uge) er et rimeligt mål, ugentlige kontroller den første måned, derefter månedlig
  • Som tommelfingerregel er energibehovet 25 Kcal/kg/døgn hos de fleste danskere. Dvs. en person på 90 kg skal indtage 2250 Kcal / kg og en person på 120 kg 3000Kcal for at vedligeholde vægten
    Planlæg en reduktion i energiindtagelsen på 500-800 kcal/dag (hvis muligt ved diætist)
  • Planlæg daglig fysisk aktivitet á mindst 30 minutter, minimum tre gange/uge, hvor pulsen er højere end 100
  • Efter 3-6 måneder tages der stilling til, om yderligt vægttab er indiceret, og om patienten fortsat er motiveret
  • Ved utilfredsstillende vægtreduktion efter 3-6 måneder overvejes henvisning til diætist eller ernæringsekspert, opstart af farmakologisk behandling og/eller henvisning til speciallæge/specialafdeling

Livsstil - øget fysisk aktivitet

• Se dokument om fysisk aktivitet, overvægt og svær overvægt 
• Øget fysisk aktivitet alene, uden reduktion i kalorieindtaget, giver kun beskeden vægtreduktion
• Fysisk aktivitet som led i en vægttabsstrategi bidrager til et sundere vægttab (større reduktion af abdominal fedme og forbedret insulinfølsomhed) end diæt alene
• Fysisk aktivitets- eller motionsprogrammer kan effektivt forebygge de negative sundhedseffekter af overvægt og svær overvægt, selv uden at det fører til vægtreduktion
• Fysisk aktivitet under og efter vægttab øger markant sandsynligheden for bevarelse af et vægttab
  
  • En daglig gåtur på mindst 30 minutter bidrager til det sunde vægttab og til bevarelse af vægttabet
• Udfordringen består i at indarbejde en fysisk aktiv livsstil i hverdagens almindelige gøremål (f.eks. i forbindelse med transport til og fra arbejde) og bruge mindre tid foran TV, tablet/mobil, computer og lignende

Kostregulering

• Giv individuelle kostråd med udgangspunkt i den mad, som patienten aktuelt spiser
• Negativ energibalance
  • Energibalancen skal være negativ, dvs., at forbruget af energi skal overstige energiindtaget
  • Et vægttab på ca. 0,5-1 kg/uge er ofte et realistisk mål
    • Mad, som indeholder 500 kcal mindre energi/dag end patientens behov, kan føre til et vægttab på 0,5 kg/uge¹
    • For kvinder vil det være hensigtsmæssigt med mad med energiindhold på 1000-1200 kcal/dag, for mænd 1200-1500 kcal/dag
• Kostråd
  • Også i forbindelse med slankekure bør man spise sundt
    • Øg fiberindholdet. Brug frugt og grøntsager. Mindst muligt sukker. Mindre fedt fra mælkeprodukter. Prioriter umættet fedt, fremfor mættet fedt
  • Kaloriereduktionen synes at være vigtigere end forholdet mellem de grundlæggende næringsstoffer
    • Diæter med 20 % kulhydrat og 65 % fedt synes at give samme slankeeffekt som 40 % kulhydrat og 35 % fedt
  • Det måske mest effektive til at give en mæthedsfornemmelse ser ud til at være protein og produkter med lavt glykæmisk index 
  • Det er vigtigt at fordele dagens energi over mange måltider
  • Det er en fordel at starte måltidet med et glas vand eller grøntsager, således at man opnår en vis mæthedsfornemmelse
• Langvarig faste
  • Er meget uhensigtsmæssig, fordi det først og fremmest fører til tab af fedtfri legemsvægt - proteiner (muskelvæv) og tømmer kulhydratdepoterne
• Diæter
  • Diæter med et kulhydrat- og fedtfattigt indhold er blevet sammenlignet med "ordinære" diæter
  • Muligvis giver kulhydratfattige diæter (bl.a. Atkins-diæten) bedre resultater. Uanset typen af diæt er det dog et fåtal af deltagerne i studierne, som formåede at gennemføre og fastholde diæten
  • Til at igangsætte diæt kan hel eller delvis brug af kommercielle måltidserstatninger ("pulverkure") benyttes mhp. at inducere et større initialt vægttab - dette vil for nogen være motiverende. Der er ikke belæg for at anbefale et specielt af disse
• Kosttilskud
  • Det er ikke dokumenteret, at almindelige brugte kosttilskud bidrager til vægtreduktion hos moderat overvægtige individer

Selvmonitorering

• Indebærer en systematisk registrering af kost, aktivitet og vægt. Hensigten er at gøre patienten opmærksom på egne handlinger og faktorer, som påvirker resultatet. Studier underbygger nytten af monitorering
• Kostdagbog
  • For at registrere det daglige energiindtag, fedtforbrug, hvilke madvarer der benyttes
  • Registreringen bør også indeholde oplysninger om forhold og situationer, som er associeret med overspisning
• Fysisk aktivitetslog
  • Hvor ofte, hvor længe og hvilken intensitet
  • Registrer både transportmotion, eventuelt antal skridt og struktureret fysisk træning
• Vægtlog
  • Hvor der med jævne mellemrum registreres vægt og evt. BMI

Stimuluskontrol  

• Dette betyder at identificere og påvirke faktorer eller "signaler" i omgivelserne, som er centrale for patientens spise- og aktivitetsvaner. Påvirkningen vil være individuel, men eksempler kan være:
  • Spis kun når du sidder ved spisebordet
  • Undgå at spise når du ser TV, læser avis eller sidder foran computeren
  • Undgå at have snacks eller lignende tilgængelig
  • Gør betingelserne for motion lettere - læg træningstøjet frem på forhånd

Medicinsk behandling²

• Medikamentel behandling bør aldrig stå alene i behandlingen af overvægt og fedme, men altid sammen med vejledninger i ændringer af kost (diæt) og øget fysisk aktivitet (livsstilsændringer) 
• Forudsat at den voksne overvægtige ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3- 6 måneders livsstilsbehandling, og motivationen er bevaret, er indikationerne for medicinsk behandling:
  • BMI >30 kg/m²
  • BMI >27 kg/m² (eller talje >80 cm (kvinder) eller >94 cm (mænd) med komplikationer som diabetes, hjerte-kar-sygdom eller søvnapnø
• Er der ikke opnået et vægttab på 4-5 kg efter 12 ugers medicinsk behandling bør denne afsluttes. Der er ikke indikation for farmakologisk behandling af svær overvægt hos børn
• Medicin + livsstilsbehandling giver over 1–4 år et gennemsnitligt klinisk relevant vægttab på 3-5 kg mere end livsstilsbehandling alene
  • Det ekstra medicinske vægttab på 3-5 kg, nedsætter risikoen for type 2 diabetes og hjerte- og karsygdom med ca. 50 %
  • Langtidsopfølgning og supplerende adfærdsbehandling er nødvendig for at opnå og opretholde enhver form for vægttab
  • Effekten synes dog at være marginal, særligt set i flere års perspektiv - langtidsstudier mangler desuden. Behandlingen bør derfor begrænses til nogle få år
  • Behandlingstiden er sædvanligvis 4-6 uger og bør ikke overstige 3 måneder grundet bivirkninger og manglende langtidsstudier     
• De lægemidler som er godkendt i Danmark fremgår af dette link: Non-kirurgisk behandling af svær overvægt. I Danmark er der ikke generel tilskud til medikamentel behandling af overvægt, der kan søges om enkelt tilskud
  • De tilgængelige medikamenter har enten en appetitnedsættende effekt (f.eks. Semaglutide, Tirzepatide eller kombinationen af naltrexon og bupropion) eller inducere en vis grad af malarbsorption (Orlistat).
  • Der foreligger studier af 1 års varighed på disse medikamenterer og disse viser behandling med semaglutid (2,4 mg ugentligt) fører til et gennemsnitlig vægttab på 15-18 kg, liraglutid (3 mg) på 4-6 kg, orlistat på 2,5-3,5 kg og kombinationen af naltrexon og bupropion på 5-6 kg.
  • Mht. effekt på følgesygdomme til overvægt, er der blandt patienter ved kendt hjertekarsygdom (tidligere AMI, stroke eller symptomgivende perifer arteriel sygdom) fundet en reduktion i alvorlige kardiovaskulære hændelser på 20%  (Number needed to treat = 66) over en godt 3-årig periode  (1).
    Det er et problem med alle præparaterne, at der ses vægtøgning hos en meget stor del af patienterne, når behandlingen stoppes. Et mindre studie finder, at kombinationen af medicinsk behandling og superviseret motion/træning giver et mere udtalt vægttab, specielt af fedt, end medicinsk behandling og kostvejledning alene (2) og en opfølgning på dette studier tyder på, at gruppen som havde motioneret i den første del af studiet også var mere fysisk aktive i det efterfølgende år og havde en langsommere vægtøgning, men i hvilken udstrækning motion/træning kan forbygge vægtøgningen på langt sigt er uklart (3).
    Der er aktuelt en række præparater, som kombinerer effekterne af GLP1 med andre hormoner fra mavetarmkanalen f.eks. GIP, Glucagon, under udvikling og afprøvning. Det er muligt, at disse vil have en endnu mere udtalt vægtreducerende effekt end GLP-1 antagonisten Semaglutide (4). I hvilken udstrækning det vil have betydning for forebyggelse af overvægtsrelaterede sygdomme, vil der gå år før man kan vurdere.

Kirurgisk behandling - indikationer

• BMI >35 og samtidigt en af følgende sygdomme/tilstande:
  - Svær søvnapnø
  - Type 2 diabetes
  - Svær regulerbar hypertension
  - Osteoartrose i underekstremiteter, hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte
  - Graviditetsønske og fertilitetsproblemer, der er udredt herfor hos speciallæge i gynækologi og obstetrik
  
  

• BMI >40 uden følgesygdomme kan tilbydes vurdering mhp. operation

Forebyggende behandling

• Formål
  • Forebygge sekundære sygdomme
  • Reducere morbiditet og mortalitet
  • Reducere omkostninger
• Stimulere til sund kost og øget aktivitetsniveau
• Reduceret tid foran TV/computer kan være forebyggende hos børn³

Henvisning

• Individuel vurdering
  • Henvisning til kommunal rehabilitering inkl. kost /diætvejledning
  • Eventuelt henvise til klinisk diætist
  • Eventuelt henvise til fysioterapeut eller motionscenter
  • Henvisning til medicinsk afdeling (endokrinologisk afdeling) kan være aktuelt ved komplicerende medicinske tilstande - konferer gerne med afdelingen om den enkelte patient inden evt. henvisning
    • Henvisning til kirurgisk behandling (eventuelt via endokrinologisk afdeling) kan være aktuelt ved BMI > 35 kg/m² og samtidig forekomst af mindst én af følgende sværere fedmerelaterede sygdomme: hypertension, type 2-diabetes, søvnapnø, polycystisk ovariesyndrom, artrose eller BMI > 35 kg/m²
  • Henvisning til psykiatrisk center ved svære spiseforstyrrelser - særligt Binge Eating Syndrome
• Vurdering mhp. operation for sygelig overvægt på en specialafdeling - se ovenfor

Udredning hos praktiserende læge

• Såfremt det vurderes, at patienten opfylder kriterierne som anført ovenfor under henvisnings-retningslinjer for fedmekirurgi, kan patienten henvise til vurdering om muligheden for et fedmekirurgisk indgreb
• Det er forud for henvisning vigtigt, at lægen sikrer, at patienten er stærkt motiveret for behandling
• Forud for eventuel henvisning til et individuelt medicinsk behandlingsprogram forudsættes det, at patienten er informeret om non-farmakologiske behandlingsmuligheder, og at patienten over et længere forløb har forsøgt seriøs superviseret konventionel vægttabsbehandling, inklusiv evt. farmakologisk behandling, som er dokumenteret i patientens journal
• Rådgivning og behandling kan fx være givet hos egen praktiserende læge eller i kommuner – hvor det er muligt – med kostvejledning hos diætister og motionsanvisning hos fysioterapeuter eller andre faggrupper, der har denne kompetence.

Opfølgning

Plan

• En plan med realistiske målsætninger er en forudsætning for en vellykket vægtreduktion
• I startfasen anbefales ugentlig opfølgning
• Senere kan for eksempel månedlig opfølgning være nødvendig
• Alle studier viser, at en vægtreduktion er vanskelig at opretholde over længere tid. Kontrol og opfølgning er derfor vigtig, også efter at målet er nået

Hvad bør man kontrollere

• Vægt og taljemål
• Risikofaktorer som hjerte- karsygdom og diabetes

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Overvægtige spædbørn og småbørn bliver ofte overvægtige som voksne

Komplikationer

• Hjerte- og karsygdom
  • Sammenlignet med normalvægtige er risikoen for hjerteinsufficiens fordoblet blandt personer med svær overvægt
  • Abdominal fedme synes at være en selvstændig risikofaktor
  • Fedme accelererer progressionen af koronar aterosklerose
• Hypertension
• Type 2-diabetes
• Fedtlever
• Hyperlipidæmi
• Uricæmi
• Depression
• Galdesten
• Brok
• Led- og ryggener
• Varicer
• Søvnapnø
• Kræftsygdomme
  • Overvægt er en risikofaktor for kræftrelateret død, både generelt og for de fleste organspecifikke kræftformer
• Dødfødsel
  • Maternel overvægt fordobler risikoen for dødfødsler

Prognose

• Abdominal fedme er en risikofaktor for ovennævnte komplikationer
• Vægttab er i sig selv relativ enkel, hvorimod vægtvedligeholdelse er svær
• Overvægtige har oversygelighed og overdødelighed
  • Overdødeligheden øges med stigende BMI
  • For personer med samme BMI-niveau aftager oversygeligheden med stigende alder
  • Det er med andre ord mindre farligt at være overvægtig, jo ældre man er
  • Stigende overdødelighed med stigende BMI, hovedsageligt relateret til hjerte- karsygdom og cancer
  • Median overlevelse er reduceret med 2-4 år ved BMI på 30-35 kg/m²
  • Median overlevelse er reduceret med 8-10 år ved BMI på 40-45 kg/m² - dette er sammenligneligt med effekten af rygning
• Overvægt og fysisk aktivitet
  • Moderat overvægt synes at have mindre betydning som risikofaktor, så længe den fysiske form holdes ved lige
  • Man kan opnå både reduceret dødelighed og betydelig forbedring i overvægtsrelaterede tilstande som eksempelvis hypertension, insulinresistens og ugunstig lipidprofil ved at være i god fysisk form, uafhængigt af vægttab 

Basisoplysninger

Definition

• Kropsmasseindeks defineres ved body mass index (BMI = vægt/højde² (kg/m²)) ifølge WHO
  • BMI < 18,5 defineres som undervægt
  • BMI 18,5-24,9 defineres som normal vægt
  • BMI 25-29,9 defineres som overvægt
  • BMI 30-34,9 defineres som fedme
  • BMI 35 - 39,9 defineres som svær fedme
  • BMI > 40 defineres som ekstrem fedme
  • En svaghed ved brugen af BMI er, at den ikke skelner mellem fedt- og muskelmasse
• Taljemål afspejler intraabdominal fedme og er det øget, er det forbundet med øget risiko for overvægtsassocierede sygdomme
  • Hos kvinder er taljemål > 80 cm forbundet med øget risiko, og taljemål > 88 cm er forbundet med stærkt øget risiko
  • Hos mænd er taljemål > 94 forbundet med øget risiko og taljemål > 102 cm er forbundet med stærkt øget risiko

Konsekvenser af overvægt og fedme

• Overvægt og fedme er forbundet med en række medicinske tilstande som hypertension, type 2 diabetes, glukoseintolerance, dyslipidæmi, obstruktiv søvnapnø, non-alkoholisk fedtlever
• Fedme er forbundet med øget risiko for død af kardiovaskulær sygdom, diabetes, nyresygdom, overvægtsrelaterede kræftsygdomme (bl.a. colon, bryst, øsofagus, livmoder, ovarie, nyre og pankreas)

Forekomst

Voksne

• På verdensplan er antallet af personer med fedme næsten fordoblet siden 1980
• I Europa er prævalensen af overvægt, dvs. BMI > 25, blandt voksne 30-50 %
• I den nationale sundhedsprofil fra 2023 rapporteres BMI > 30 hos 18,7 %, i 2013 rapporteredes det hos 13 - 14 %.

Ætiologi og patogenese

• Overvægt og svær overvægt skyldes basalt, at det gennemsnitlige energiindtag fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug
• Gennem hele evolutionen har fødemangel truet mennesket. Dette har resulteret i en udvikling af genetiske og hormonelle karakteristika, som til enhver tid sikrer energidepoter (primært fedt) som er tilstrækkelige til at overleve en periode med sult og til at sikre reproduktion
• En række tarmhormoner spiller en vigtig rolle i formidlingen af signaler til centralnervesystemet (bl.a. hypothalamus) vedrørende ernærings- og energistatus, populært kaldet "gut-brain-axis". Cholecystokinin, peptid YY, pankreatisk polypeptid, glukagon-lignende peptid-1 og oxyntomodulin nedsætter appetitten, mens ghrelin stimulerer fødeindtagelsen. De vægtreducerende effekter af gastric-bypass kirurgi skyldes formentlig i betydelig grad en modulering af disse hormoner
• Der pågår udvikling af lægemidler til behandling af overvægt, som tager udgangspunkt i en række af disse hormoner, se ovenfor (4)
• Konsekvensen er, at menneskets fysiologi er indrettet således, at det altid vil anse vægttab som skadeligt (livsfarligt) og derfor vil forsøge at modvirke et sådant
• Udvikling af overvægt og svær overvægt sker på baggrund af et komplekst samspil mellem adfærd (bl.a. fødeindtag, fysisk aktivitet/inaktivitet), sociale/psykologiske faktorer, miljøfaktorer og genetisk prædisposition, hvor der over tid er et energiindtag, der overstiger energiforbruget
• Genetik spiller en betydelig rolle i regulering af energibalance (energiindtaget/forbruget), appetit og etablering af energi-(fedt)depoter. Der er fundet > 200 genvariationer, der er associeret med svær overvægt. Typisk er effekt af den enkelte genvariant beskeden, men den samlede effekt af de forskellige varianter forklarer en andel af overvægten. Kortlægning af genvarianter indgår ikke i udredning og behandling.                                                                                                           

Disponerende faktorer

• Livsstil er den vigtigste modullerbare enkeltfaktor
• En række andre faktorer fx arv, endokrine faktorer, metaboliske afvigelser, samt psykiske og sociale faktorer har betydning for udvikling af fedme
  • De arvelige komponenter skyldes i overvejende grad påvirkning fra mange gener og kun i meget sjældne tilfælde er det forandringer i et enkelt gen som forklarer overvægten
  • Socialgrupper med lavt uddannelsesniveau og lav indtægt har større risiko for at udvikle overvægt
• Overvægtige børn ved udskolingen bevarer ofte deres overvægt ind i voksenalderen
  
  • Børn, som bruger mere end én time dagligt på pc-spil o.l., har mere end tre gange øget risiko for at være blandt de 10 % mest overvægtige
  • Der er en tendens til, at drenge lever mere usundt end piger
• Medikamenter
  • En række forskellige lægemidler, særligt inden for grupperne antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika, glukokortikoider og antidiabetika kan give øget kropsvægt

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Kostråd
• Råd om fysisk aktivitet
• Risiko forbundet med overvægt

Link til patientinformation

• Overvægt
• Kost og forebyggelse af sygdom
• Sund kost
• Fysisk aktivitet i forebyggelse, behandling og rehabilitering af overvægt og fedme
• Fedtfattig mad
• Fiber i kosten
• Metabolisk syndrom
• Fedmekirurgi
• Slankekur fører ofte til vægtstigning
• Gastrisk bypass, kontroller dit helbred
• Gastrisk bypass, tidlige kostråd
• Gastrisk bypass, mad efter introduktionsfasen
• Gastrisk bypass, livet efter
• Gastrisk bypass, øg din fysiske aktivitet
• Gastrisk bypass, komplikationer
• Svær overvægt - Hjælpemiddelbasen
• Center for Aktiv Sundhed, Træning som behandling, Overvægt
• Overvægt og kost - bliv mæt
• Overvægt og kost - mad igennem dagen
• Overvægt og fedme, fysisk aktivitet
• Overvægt og kost - når du skal ud at spise

Link til vejledninger

• NBV Non kirurgisk behandling af svær overvægt
• Sundhedsstyrelsen. Livsstilsintervention ved svær overvægt 
• NVB Kirurgisk behandling - overvægt
• Kost og Ernæringsforbundet. Diætbehandling af svært overvægtige
• Den nationale sundhedsprofil 2023 - Danskernes sundhed
• Overblik over kommunale og regionale sundhedstilbud til voksne med overvægt
• I de canadiske guidelines om behandling af overvægt er en opdateret gennemgang af den aktuelle evidens for de forskellige komponenter i behandlingen
  Obesity in adults: A clinical practice guideline.
• DSAM. Vejledning. 2025. DSAM - Redskabsark om anvendelse af vægttabsmedicin

Animationer

• Fordøjelse
• Gastrisk bypass
  

Kalkulatorer

• BMI-kalkulator
• TH, Talje-hofte-ratio