Alfa-1 antitrypsinmangel

Flemming Skovby

Speciallæge

Alfa-1 antitrypsinmangel (AATM) er en arvelig tilstand, der kan give lungesygdom (KOL) hos voksne og leversygdom hos både børn og voksne. I sjældne tilfælde kan voksne udvikle smertefulde knuder i huden på mave eller ben (panniculitis). 

Alfa-1 antitrypsin er en vigtig enzymhæmmer, som bliver produceret i leveren, og som beskytter lungerne mod skadelige stoffer, fx tobaksrøg. 

Der er mange varianter af AAT, og varianterne benævnes med bogstaver afhængig af den pågældende genetiske ændring i SERPINA1-genet på kromosom 14. Den normale variant hedder M. De hyppigste defekte varianter er Z og S. Man arver én variant fra hver forælder. Man kan således arve forskellige bogstavkombinationer. Den normale hedder MM, og varianten med stærkt nedsat AAT i blodet hedder ZZ. Den hyppigste bærertilstand er MZ.

Forekomst

Hyppigheden af AATM er størst i Skandinavien. I Danmark har 1 ud af 1.500 typen ZZ. Ca. 5 % af den danske befolkning har typen MZ.

Sygdomstegn1 

Type ZZ og til dels type SZ er risikofaktorer for udvikling af KOL fra 30-årsalderen, især hvis de ryger.

Type ZZ kan give akut eller kronisk leversygdom fra spædbarns- til voksenalderen.

Børnene har typisk forlænget gulsot efter fødslen og forhøjede levertal; nogle få udvikler leversvigt (cirrose).

Uafhængigt af lungesygdommen kan voksne udvikle kronisk leversvigt. Der er desuden øget risiko for leverkræft (hepatocellulært karcinom).

Diagnose og differentialdiagnoser 

Diagnosen stilles ved fund af lavt niveau af AAT og/eller fund af ZZ i en blodprøve. Differentialdiagnoser omfatter astma, KOL, infektiøs leverbetændelse, hæmokromatose, autoimmun hepatit og Wilsons sygdom. Patienter med debut af lungesygdom i voksenalderen, bl.a. KOL eller astma, bør screenes for AATM.

Behandling og andre tiltag

Der er ingen helbredende medicinsk behandling. Lungesygdommen er en variant af KOL og følger samme behandlingsprincipper. Behandling med intravenøs tilførsel af alfa-1 antitrypsin blev godkendt i 2020 til patienter med tiltagende emfysem, lavt AAT i blodet, 30-70 % af forventet lungefunktion (FEV1) og rygeophør i minimum 6 mdr; der er ingen effekt på A1AT-relateret leversygdom2. I svære tilfælde af lunge- eller leversygdom kan transplantation være livsreddende.

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende 
  • Alfa-1 Danmark - forening for patienter og pårørende, varetager oplysning via kurser for både voksne og børn med deres familier

Placering i sundhedsvæsenet

  • Voksne med lungesygdom bør følges på lungemedicinsk afdeling med kompetence inden for AATM. Ved tegn på leversygdom henvises til medicinsk afdeling for mavetarmsygdomme eller børneafdeling, afhængigt af patientens alder. Lunge- eller levertransplantation foregår på Rigshospitalet

Links/vidensressourcer

Vil du vide mere?

Kilder

Referencer

  1. Strnad P, McElvaney NG, Lomas DA. Alpha(1)-Antitrypsin Deficiency. N Engl J Med. 2020; 382.; 1443-1455. PubMed
  2. Medicinrådet, 2020. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen