Lægehåndbogen

Jouberts syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

Arvelig sygdom karakteriseret ved

  • Medfødt misdannelse af lillehjerne og hjernestamme, der styrer balance og koordination
  • Slaphed (hypotoni) og nedsat kontrol (ataksi) af bevægelser
  • Problemer med vejrtrækning 
  • Forsinket udvikling
  • Risiko for tiltagende problemer af varierende sværhedsgrad i øjne, nyrer, lever og skelet

Basisoplysninger

Synonymer

  • JS 
  • Cerebelloparenchymal disorder type 4, CPD4
  • Joubert-Boltshausers syndrom
  • Cerebellooculorenale syndrom type 1, CORS1
  • Dekaban-Arimas syndrom
  • Orofaciodigitalt syndrom type 6
  • Väradi-Papps syndrom
  • Malta-syndrom

Forekomst

  • Ukendt, formodentlig 1 per 55.000-200.000 nyfødte1

Årsager

  • Fejl (mutation) i et af de flere end 40 gener, der er involveret i udviklingen af lillehjernen i fosterstadiet og i funktionen af øjne, nyrer og lever efter fødslen. Se tabel 1 i ref. 1 og PS213300 i OMIM 
  • Defekterne påvirker de såkaldte cilier, der er antenner på overfladen af celler og som har betydning for signalveje mellem cellerne. JS er en såkaldt "ciliopati"2

Disponerende faktorer

  • Tidligere tilfælde i familien
  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn1

  • Det klassiske JS er karakteriseret ved
    • Episodisk hurtig vejrtrækning (takypnø) eller pauser i vejrtrækningen (apnø) hos nyfødte og spæde (hyppigste dødsårsag hos patienter < 1 år), men aftager med tiden
    • Ofte abnorme øjenbevægelser (nystagmus) og okulomotorisk apraksi (bevægelse af hovedet for at ændre retning af synet)  
    • Misdannelse af lillehjerne (hypoplasi af vermis) og hjernestamme, der giver det såkaldte "molar tooth sign" (kindtandstegn) på MR-scanning. Se fig. 1(a) i ref. 1 
  • Senere viser det sig at børnene har
    • Muskelslaphed (hypotoni)
    • Dårlig koordination og balance (cerebellar ataksi)
    • De fleste har forsinket udvikling/udviklingshæmning i varierende grad
    • De fleste får selvstændig gangfunktion
    • Epilepsi hos mindst 10 %
  • Omkring 25 % af patienter med JS har kun neurologiske problemer. Andre JS-patienter har tiltagende ikke-neurologiske problemer i forskellige kombinationer og varierende sværhedsgrad
    • Øjne (ptose, strabismus, retinal dystrofi, chorioretinale kolobomer) med risiko for nedsat syn/blindhed
    • Spiseproblemer pga. ukoordineret synken 
    • Nyrer (fibrocystisk sygdom hos 20 %) med risiko for nyresvigt, der er hyppigste dødsårsag hos patienter > 1 år
    • Lever (fibrocystisk sygdom) hos 15 % med risiko for udvikling af portal hypertension 
    • Skelet (polydaktyli hos 15 %, skoliose hos 5 %)
    • Endokrin sygdom (bl.a. nedsat funktion af hypofysen)
    • Adfærds- og psykiatriske problemer (selvskade, autisme, depression, angst, hallucinationer) 
    • Påfaldende ansigtstræk (kraftig underkæbe)
    • Hørenedsættelse
    • Medfødt hjertesygdom (sjældent)

Diagnose

  • Er baseret på de typiske fund ved klinisk undersøgelse (vejrtrækningsproblemer, nystagmus, polydaktyli) og ved MR-scanning (molar tooth sign, hypoplasi af cerebellare vermis)
  • På grund at det store antal kendte gener og formodningen om endnu ukendte gener ved JS er genomsekventering den anbefalede metode til molekylærgenetisk udredning

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 213300 og flere andre, afhængig af den molekylære defekt, se Phenotypic Series PS213300

Differentialdiagnoser1

  • Andre tilstande med misdannelse af lillehjernen (cerebellar hypoplasi)
  • Medfødte defekter af glykosylering (congenital disorders of glycosylation, CDG)
  • Ataksi med okulomotorisk apraksi type 1 og 2
  • 3-C syndrom
  • Meckel-Grubers syndrom
  • Orofaciodigitalt syndrom type 2 og 3

Behandling og andre tiltag1

  • Multidisciplinær
  • Ved utilstrækkelig vejrtrækning
    • Medicin (caffein)
    • Ilttilskud
    • Respirator, evt. med trakeostomi
  • Ved kognitive problemer
    • Pædagogisk støtte
    • Ergoterapi 
  • Ved motoriske problemer
    • Ergoterapi og fysioterapi 
  • Ved oromotoriske problemer
    • Talepædagogisk støtte
  • Ernæringsterapi, evt. sondeernæring
  • Efter gældende retningslinjer ved nedsat funktion eller svigt af
    • Syn
    • Nyrer
    • Lever

Genetisk rådgivning1

  • I langt de fleste familier med JS er arvegangen autosomal recessiv med risiko på 25 % for gentagelse i kommende graviditeter
  • JS som følge af mutationer i OFD1-genet følger X-koblet arvegang med risiko på 50 % hos drenge født af kvindelige anlægsbærere
  • Hvis de sygdomsfremkaldende genfejl i familien er kendt, er der mulighed for fosterdiagnostik ved moderkagebiopsi i 1. trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT)
  • Fosterdiagnostik er også mulig ved ultralydundersøgelse og MR-skanning

Særlige behov

  • Patienter med JS kræver multidisciplinær udredning, regelmæssig livslang opfølgning og behandling efter behov
  • Undgå nefrotoksiske lægemidler; regelmæssig kontrol af blodtryk og nyrefunktion
  • Opmærksomhed ved narkose, hvor der er øget risiko for komplikationer 

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Sjældne Diagnoser har et netværk for JS

Placering i sundhedsvæsenet

  • Børneafdelinger i samarbejde med centrene for sjældne sygdomme på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital og andre kliniske afdelinger, især for øjen- og nyresygdomme

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Bachmann-Gagescu R, Dempsey JC, Bulgheroni S, Chen ML, D'Arrigo S, Glass IA, Heller T, Héon E, Hildebrandt F, Joshi N, Knutzen D, Kroes HY, Mack SH, Nuovo S, Parisi MA, Snow J, Summers AC, Symons JM, Zein WM, Boltshauser E, Sayer JA, Gunay-Aygun M, Valente EM, Doherty D. Healthcare recommendations for Joubert syndrome. Am J Med Genet A. 2020; 182.; 229-249. PubMed
  2. Van De Weghe JC, Gomez A, Doherty D. The Joubert-Meckel-Nephronophthisis Spectrum of Ciliopathies. Annu Rev Genomics Hum Genet. 2022; 23.; 301-329. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen