McArdles sygdom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Arveligt betinget muskelsygdom karakteriseret ved nedsat arbejdskapacitet, muskelkramper og rød urin ved fysisk aktivitet
  • Regelmæssig moderat fysisk træning øger arbejdskapaciteten
  • Sukkerindtagelse inden fysisk aktivitet reducerer muskelsymptomerne og risikoen for skade på muskler og nyrer

Basisoplysninger

Synonymer

  • GSDV 
  • Glykogenose type V
  • Muskel fosforylase mangel
  • Myofosforylasemangel

Forekomst

  • 1 per 167.0001

Årsager

  • Genfejl (mutationer) i PYGM-genet, der koder for enzymet myofosforylase
  • Ved nedsat aktivitet af myofosforylase kan musklen ikke nedbryde lagrede kulhydrater (glykogen) til mindre sukkerenheder (glukose), som muskelcellerne skal bruge som brændstof tidligt under fysisk belastning og ved høje arbejdsintensiteter

Disponerende faktorer

  • Tidligere tilfælde i samme søskendeflok
  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn2

  • Nedsat fysisk ydeevne i forhold til jævnaldrende, ledsaget af smerter og kramper i de aktive muskler
    • Hos de fleste ved enhver form for aktivitet, hos et fåtal fysisk meget aktive kun ved sport
    • Over halvdelen debuterer før 10 års alderen, men nogle patienter går ikke til lægen med deres symptomer og bliver derfor først diagnosticeret meget senere
    • Som regel forværring efter barndommen
  • De fleste får bedre arbejdskapacitet ved "second wind" fænomenet, hvor trætheden og muskelsmerterne aftager efter 7-8 minutters fysisk arbejde
  • Rødfarvet urin (myoglobinuri) ved muskelbelastning hos 50 % 
  • Nedsat muskelkraft og muskelsvind hos 30-50 % efter 40-års alderen, især af skulderbæltet, som muligvis skyldes gentagne muskelskader
  • De fleste har permanent forhøjet niveau af kreatininkinase (CK) i blodet som udtryk for muskelskade, men normal CK udelukker ikke GSDV
  • Akut nyresvigt hos 4 %, efter myoglobinuri
  • Højere hyppighed af overvægt, hypotyreose og koronar hjertesygdom end i baggrundsbefolkningen

Diagnose1

  • Mistænkes ved abnormt hurtig fysisk udtrætning, muskelkramper- og smerter inden for de første 10 minutter af fysisk aktivitet, forhøjet CK og myoglobinuri
  • Kan underbygges ved en såkaldt forarmstest, hvor patienten arbejder med maksimale håndgreb hvert andet sekund i et minut. Laktat og ammonium måles i venøs blodprøve fra armen før, under og efter arbejdet. Abnormt lav laktat og abnormt forhøjet ammonium peger på GSDV
  • Ergometercykeltest viser en paradoks nedgang i pulsen efter ca. 10 minutter (second wind phenomenon) pga. energiforsyning til musklerne fra leverens sukkerdepoter og fra fedtdepoter 
  • Bekræftes ved fund af mutationer i PYGM-genet

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 232600

Differentialdiagnoser

  • Andre metaboliske myopatier1
  • Andre muskelsygdomme med arbejdsinduceret myoglobinuri
  • Mitokondriesygdomme

Behandling og andre tiltag1

  • Regelmæssig moderat fysisk aktivitet (fx hurtig gang eller cykling) fra barndommen
  • Lette til moderate belastninger i arbejde eller husholdning kan gennemføres uden risiko, men pludseligt voldsomt muskelarbejde bør undgås
  • Tilskud i form af en sukkerholdig (sukrose) sodavand 5-10 min før fysisk anstrengelse kan øge den fysiske ydeevne og mindske risiko for skade på muskler og nyrer
    • Tilskuddet må ikke gentages for ofte på grund af for stort kalorieindtag 
  • Diætetisk vejledning mhp. hensigtsmæssig kost
    • Tilstrækkelig energi, afhængig af fysisk aktivitet
    • 10-15 % protein, <35 % fedt, >50 % kulhydrater
  • Dialyse ved nyresvigt pga. myoglobinuri

Genetisk rådgivning

  • GSD5 følger autosomal recessiv arvegang (skjult eller vigende arv), hvor forældrene er raske anlægsbærere med 25 % risiko for sygdom hos hvert barn
  • Hvis familiens mutation(er) er kendte, er der mulighed for prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT)

Særlige behov

  • Sund livsstil med regelmæssig fysisk træning
  • Vejledning ved valg af erhverv og idrætsaktiviteter

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom 
  • Muskelsvindfonden

Placering i sundhedsvæsenet

  • Pædiatriske (neuropædiatriske afsnit) og neurologiske afdelinger (neuromuskulære afsnit) i samarbejde med klinisk genetik
  • Når information og råd om sygdommen er givet, er der ikke behov for regelmæssige kontroller hos læge. Ved nye symptomer eller tiltagende muskelsvaghed skal patienterne henvises til et af de tre højtspecialiserede neuromuskulære centre (Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet), jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Quinlivan R, Andreu AL, Marti R, Workshop Participants.. 211th ENMC International Workshop:: Development of diagnostic criteria and management strategies for McArdle Disease and related rare glycogenolytic disorders to improve standards of care. 17-19 April 2015, Naarden, The Netherlands. Neuromuscul Disord. 2017; 27.; 1143-1151. PubMed
  2. Scalco RS, Lucia A, Santalla A, Martinuzzi A, Vavla M, Reni G, Toscano A, Musumeci O, Voermans NC, Kouwenberg CV, Laforêt P, San-Millán B, Vieitez I, Siciliano G, Kühnle E, Trost R, Sacconi S, Stemmerik MG, Durmus H, Kierdaszuk B, Wakelin A, Andreu AL, Pinós T, Marti R, Quinlivan R, Vissing J, EUROMAC Consortium.. Data from the European registry for patients with McArdle disease and other muscle glycogenoses (EUROMAC). Orphanet J Rare Dis. 2020; 15.; 330. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen