Jobafklaringsforløb

Et jobafklaringsforløb sikrer patienten en økonomisk ydelse, hvis denne er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men ikke længere har ret til sygedagpenge.

Et jobafklaringsforløb er en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal understøtte, at patienten kommer tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, når patienten har været sygemeldt gennem længere tid. Hvis det skønnes relevant, kan indsatsen i jobafklaringsforløbet også være tværfaglig.

Et jobafklaringsforløb kan maksimalt vare op til to år ad gangen, og patienten kan få flere på hinanden følgende forløb, hvis patienten fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og tilbuddet fortsat skønnes relevant.

Reglerne for jobafklaringsforløb fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 18.

Målgruppen for jobafklaringsforløb

Patienten har ret til et jobafklaringsforløb, hvis denne

• er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og
  • har været sygemeldt mere end 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder og ikke har ret til forlængelse af sine sygedagpenge, eller
  • patientens sygedagpengeret allerede er blevet forlænget én eller flere gange, men ikke kan forlænges mere

Et jobafklaringsforløb er dermed en afledt ret af patientens sygedagpengeret. Se mere om reglerne for sygedagpenge her.

Lægens opgave

Kommunen kan løbende anmode den praktiserende læge eller behandlende speciallæge om lægeattester til belysning af patientens helbredsmæssige forhold til brug for sagsbehandlingen under et jobafklaringsforløb.

Lægen har ofte et indgående kendskab til patienten, herunder dennes funktionsevne og rehabiliteringsbehov. Helbredsattester fra den praktiserende læge er derfor ofte en vigtig del af det samlede sagsmateriale, der ligger til grund for vurderingen af, hvordan patienten bedst muligt støttes i (re)etablering af kontakt til arbejdsmarked eller uddannelse.

Vurderer kommunen, at patientens sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam - enten fordi der er behov for en tværfaglig indsats, eller fordi der er behov for stillingtagen til, om patienten kan være i målgruppen for fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension - kan kommunen anmode om en særlig lægeattest til formålet - LÆ 265. Se evt. mere i artiklerne Lægens attestsamarbejde med kommunerne og Lægeattesten.

Ydelse under jobafklaringsforløb

Hvis patienten er i et ansættelsesforhold og modtager løn under sygdom, får patientens arbejdsgiver refusion for en del af lønudgiften under sygefraværet.

Hvis ikke patienten modtager løn, får patienten ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet. Ressourceforløbsydelse svarer til niveauet for kontanthjælp til voksne. Ydelsen er uafhængig af patientens formue og eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst og formue.

De forskellige satser for ressourceforløbsydelse kan ses her.

Kommunens sagsbehandling

Det er kommunen, der bevilger et jobafklaringsforløb.

Den 01.01.2025 trådte nye regler i kraft. Det betyder, at patientens sag kan forelægges kommunens rehabiliteringsteam, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en tværfaglig indsats.

Hvis patientens sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i et samarbejde mellem patienten og dennes sagsbehandler. Øvrige relevante sagsakter vedlægges også, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger.

Rehabiliteringseteamet består af en repræsentant fra jobcentret og en sundhedskoordinator fra regionen. Hvis kommunen vurderer det relevant, kan øvrige repræsentanter også deltage fra fx kommunens social- eller sundhedsområde. 

Rehabiliteringsteamet drøfter i fællesskab med patienten og dennes sagsbehandler patientens situation og hvilke indsatser, der kan være behov for, så patienten hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde eller uddannelse. Rehabiliteringsteamet kan ikke træffe afgørelse men alene indstille til indsatser. Den endelige plan i patientens jobafklaringsforløb udarbejdes efterfølgende i et samarbejde mellem patienten og sagsbehandler.

Ved ophør af jobafklaringsforløb

Inden ophør af jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af patientens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder om patienten:

1. kan vende tilbage i arbejde
2. er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, eller 
3. er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Hvis patienten fortsat vurderes uarbejdsdygtig pga. egen sygdom, skal patientens sag forelægges kommunens rehabiliteringsteam med henblik på afklaring af, om patienten er i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, eller om patienten har ret til et nyt jobafklaringsforløb. Sagsgangen følger den ovenfor beskrevne.

Hvis patienten fortsat er i et jobafklaringsforløb 3½ år efter sygedagpengeretten ophørte, og kommunen vurderer, at patienten er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig, når der er gået fire år, skal der iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om mulighederne for at udvikle patientens arbejdsevne. Kommunen skal ligeledes tage stilling til, om der er behov for inddragelse af regionens kliniske funktion mhp. vurdering af patientens muligheder for at arbejde.

Indhold i et jobafklaringsforløb

Indholdet i et jobafklaringsforløb skal udvikle patientens arbejdsevne og bidrage til, at patienten kommer tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse så hurtigt som muligt. Indsatsen skal være tilpasset patientens forudsætninger og behov, herunder også helbredstilstand.

Indholdet kan fx være

• Virksomhedspraktik
• Løntilskudsjob
• Vejlednings- og opkvalificeringsforløb
• Mentorstøtte
• Misbrugsbehandling

Hvis patienten fortsat er ansat hos en arbejdsgiver, skal jobafklaringsforløbet tilrettelægges sådan, at patienten hurtigst muligt kan vende tilbage til sit job. Patienten kan genoptage sit arbejde delvist, når det bliver muligt.

Har patienten ikke en arbejdsgiver, har patienten mulighed for at deltage i en virksomhedspraktik. Her vil der i samarbejde med sagsbehandler og arbejdsgiver blive udarbejdet en optrapningsplan med henblik på raskmelding. Patienten har også mulighed for at påtage sig et arbejde på nedsat tid under jobafklaringsforløbet. Arbejdet skal være foreneligt med patientens helbredsmæssige forhold og må dermed ikke forhale helbredelsen (muligheden for raskmelding). 

Ret til at afvise lægebehandling

Patienten har ret til at sige nej til lægebehandling, som patienten ikke ønsker eller er tryg ved. Afviser patienten at modtage behandling foreslået af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om patienten har ret til et jobafklaringsforløb.

Patienten har fortsat pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder at lade sig undersøge.

Ved tilfælde af livstruende, alvorlig sygdom under et jobafklaringsforløb

Når patienten er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, kan patienten vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at patienten har en livstruende, alvorlig sygdom, og patienten opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge igen, når en læge har vurderet, at patienten ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Hvis patienten fortsat er uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, får patienten igen ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Patientinformation

• Jobafklaringsforløb

Kilder

• Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 18
• Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
• Beskæftigelsesministeriet satser