Lægeattest ved sygefravær fra arbejdet

Det er velkendt, at sygefravær fra arbejdet på den ene side har en rekreativ funktion, der i langt de fleste tilfælde er hensigtsmæssig for helbredelsen, og på den anden side, hvis den bliver af længere varighed, forringer den sygemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet.

Artiklen gennemgår de attester og den helbredsdokumentation, der kan være aktuelt, når lægen bliver anmodet om at attestere sygefravær.

Lægens opgave

Denne balance bliver lægen en del af, når lægen bliver anmodet om at dokumentere, at fraværet er begrundet i sygdom og samtidig angive en prognose for varigheden af eventuelt fortsat sygefravær. Lægeattesten bliver desuden en faktor i en ansættelsesretlig relation. Baggrunden er den, at ulovligt fravær sædvanligvis er afskedigelsesgrund, mens sygefravær er lovligt fravær. Læger bliver kun sjældent involveret i det korte fravær, medmindre der er tale om hyppigt optrædende fravær eller fravær med påfaldende mønster.

Skønt lægen efter autorisationslovens § 20, stk. 2 alene er forpligtet til at afgive erklæring på begæring af offentlig myndighed, må det dog pga. patientens materielle interesse i at kunne dokumentere lovligt fravær, antages, at det samme gælder i sager, hvor arbejdsgiver anmoder om dokumentation for, at fraværet skyldes uarbejdsdygtighed pga. sygdom. Lægeattest ved sygefravær må derfor indgå på linje med det øvrige attestarbejde.

Mulighedserklæringen

Med introduktion af Mulighedserklæringen er lægen i udgangspunktet tildelt en mere proaktiv rolle: Lægen skal her vurdere arbejdsgiverens og den ansattes fælles forslag til fortsat arbejde trods nedsat funktion pga. sygdom. Det er en forudsætning, at funktionsnedsættelsen forventes at være forbigående. Da attesten tager sin begyndelse i en sygefraværssamtale på arbejdspladsen mellem de to parter, og da den ansatte herefter skal medbringe den udfyldte formular til sin læge, vil lægen i almindelighed først se Mulighedserklæringen efter et sygefravær af nogen varighed. En undtagelse er situationen, hvor den ansatte ikke aktuelt er sygemeldt, men hvor sygefraværssamtalen har været afholdt på grundlag af hyppigt sygefravær eller påfaldende fraværsmønster.

Attest om sygdom som lovlig fraværsgrund

Mulighedserklæringen har imidlertid ikke afskåret arbejdsgiver fra at forlange af den ansatte, at denne fremskaffer lægelig dokumentation for, at det aktuelle fravær er lovligt, dvs. at det skyldes sygdom. Her må lægen skrive en friattest, se artiklen Regler for lægeattester.

Det må her være en forudsætning, at arbejdsgiver fremsætter en skriftlig begrundet anmodning, herunder med angivelse af varigheden af det hidtidige fravær. Friattesten kan alene udfærdiges under aktuelt sygefravær.

Lægen kan på sin side ikke attestere andet, end at patienten har oplyst, at det hidtidige fravær var begrundet i sygdom, og at der er – eller ikke er – helbredsmæssig begrundelse for fortsat sygefravær med angivelse af forventet varighed. Lægen kan jf. Helbredsloven ikke videregive diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger (om f.eks. kemoterapi).

Varighedsattest for funktionærer

Det er i Funktionærloven bestemt, at arbejdsgiver efter funktionærens sygefravær af mindst 14 dages varighed kan afkræve denne en såkaldt varighedsattest. Lægen bør forlange skriftlig anmodning. Det skal heraf fremgå, hvor længe fraværet har varet, og at den ansatte er funktionær. Attesten kan udfærdiges af egen læge eller – hvis arbejdsgiver forlanger det – af en speciallæge (i andet end almen medicin), dog efter funktionærens eget valg. Også her kan lægen alene udfærdige en friattest - se artiklen Regler for lægeattester - der angiver en prognose for varigheden af det fortsatte sygefravær. Heller ikke her må der angives diagnoser og lignende.

Lægeerklæring til tjenestemænd

For tjenestemænd gælder særligt, at i sager, hvor længerevarende sygefravær kan medføre pensionering, afskedigelse, forflytning eller lignende, kan ansættelsesmyndigheden forlange en lægeerklæring. Der vil altid foreligge en skriftlig anmodning. Lægeerklæringen udfærdiges af tjenestemandens læge og er en fri attest, se artiklen Regler for lægeattester. Attesten har typisk et indhold og omfang som den socialt-lægelige attest LÆ 145 – Generel helbredsattest, se Socialt-lægeligt samarbejde 2023, side 38.

Der indgår således en objektiv undersøgelse i attesten. Der angives diagnoser og en prognose, særligt for tjenestemandens mulighed for at genoptage sit hidtidige arbejde, i hvilket omfang og hvornår. Der kan efter skøn vedlægges relevante bilag i form af epikriser og resultater af parakliniske undersøgelser. Attesten kan med fordel gennemgås med tjenestemanden inden afsendelsen. Der findes såvel statslige som regionale og kommunale tjenestemænd. Staten anvender altid Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager, som har lægelig konsulentassistance, og kommuner og regioner kan også gøre det.

Når det drejer sig om statstjenestemænd og regionale eller kommunale tjenestemænd, hvor ansættelsesmyndigheden bruger Helbredsnævnet, sendes lægeattesten og eventuel anden helbredsdokumentation som digital post frem til Sekretariatet for Helbredsnævnet (Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg). Alternativt lægges attesten i lukket kuvert med påtegnelsen "Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager" og sendes til samme adresse.

Hvor ansættelsesmyndigheden ikke anvender Helbredsnævnet, skal helbredsoplysningerne sædvanligvis sendes frem til tjenestestedet eller ansættelsesmyndigheden. Her bør lægen lægge attesten i en lukket kuvert med påskriften "Til lægekonsulenten" inden forsendelse til myndigheden. Herved udtrykkes en forventning om en lægelig bedømmelse.

Honorar

Alle de nævnte attester honoreres af rekvirenten efter medgået tid. Mulighedserklæringen, friattesten og varighedsattesten er momsfritaget, mens tjenestemandsattesten tillægges moms.