Et retligt dokument
Det er en del af lægearbejdet at skrive attester. Derfor gælder de krav, der stilles til lægearbejdet i almindelighed, også arbejdet med at udfærdige lægeattester. Lægeattesten er en faglig udtalelse, der principielt medvirker til at regulere retsforholdet mellem to andre parter. Det kan være mellem en ansat og dennes arbejdsgiver, en borger og kommunen eller mellem en forsikringstager og forsikringsselskabet. Samfundet har derfor opstillet en række regler, en lægeattest skal følge. De vigtigste regler er anført herunder.
Formularattester og friattester
Lægeattester er oftest formularattester, der udfærdiges på en fortrykt formular. Formularerne til de mest anvendte attester er indarbejdet i de praktiserende lægers elektroniske patientjournaler, hvorfra de kan hentes, udfærdiges, udskrives eller sendes og gemmes. De fleste formularattester, f.eks. LÆ-attesterne og FP-attesterne, er aftalt mellem Lægeforeningens Attestudvalg og en anden interessent, her Kommunernes Landsforening, KL og brancheforeningen F&P. Ofte, men ikke altid, er der samtidig aftalt leveringsfrister, honorar og betalingsfrister. Lægeforeningens Attestudvalg har indgået aftaler om mere end 250 formularattester. På Lægeforeningens hjemmeside findes en oversigt i Attestnøglen.
Er der ikke aftalt nogen attestformular, er der tale om såkaldt fri attest. En sådan udfærdiges ”på lægens brevpapir”, idet lægen medtager de oplysninger, fund og vurderinger, som attesttemaet lægger op til.
Kvalitetskrav
En lægeattest skal være uhildet og omhyggelig (Autorisationsloven § 20, stk. 1). Det indebærer, at lægen forholder sig fagligt og neutralt i sin beskrivelse og vurdering af den undersøgtes helbredsforhold uden at favorisere hverken den ene eller den anden part. Sundhedsstyrelsen har desuden i Attestbekendtgørelsen fastsat en række krav til lægeattester:
- Lægeattesten skal angive den undersøgtes navn, personnummer og adresse.
- En friattest skal angive lægens navn, autorisationsID, virksomhedsadresse og eventuelle speciallægetitel. I en formularattest anføres alene de oplysninger, formularen kræver.
- Det skal anføres, om attesten er udfærdiget af den undersøgtes sædvanlige læge.
- Lægen kan alene udtale sig om forhold, hun har fagligt kendskab til.
- Det skal fremgå, hvad der følger af lægens egen undersøgelse, og hvad der stammer fra andre kilder og fra anamnesen.
- Lægen skal alene medtage de forhold, der er relevante i forhold til attestens formål.
- I en formularattest skal lægen ikke svare på mere, end der bliver spurgt om.
- Indholdet skal kunne forstås af ikke-læger.
- Efter undersøgelsen skal attesten sendes inden for rimelig tid. I sager vedr. ansøgning om offentlige ydelser senest 8 uger efter, at lægen har modtaget anmodningen.
Læger er forpligtet til at afgive attest til offentlige myndigheder, når en borger søger eller modtager offentlig ydelse (Autorisationsloven § 20, stk. 2). Denne mere generelle bestemmelse har på det sociale område fundet en praktisk udformning med honorarer og leveringsfrister i form af aftalen Socialt-lægeligt Samarbejde 2023 mellem Lægeforeningens Attestudvalg og KL.
En lægeattest er en del af patientjournalen, og der skal derfor gemmes kopi i journalen.
Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder at udfærdige lægeattest for nærmeste familie, f.eks. kørekortsattest.
Udfærdigelse af erklæringer til offentlige myndigheder kan ikke delegeres til en medhjælp.
Videregivelse af helbredsoplysninger
Når lægen udfærdiger attest, er der tale om videregivelse af helbredsoplysninger til administrative formål. Det forudsætter skriftligt samtykke fra patienten (Sundhedsloven §§ 43, stk. 1 og 44, stk. 1). Sædvanligvis vil det fremgå af anmodningen, at der foreligger samtykke fra patienten. Hvor kopi af samtykket er medsendt, må lægen sikre sig, at det er aktuelt (< 1 år gammelt) og specificeret (det afgrænser de helbredsforhold og/eller den periode, der ønskes oplysninger om). Det gælder f.eks. i sager vedr. forsikring og pension.
Sociale myndigheder, der indhenter helbredsoplysninger, har selv ansvaret for, at lovligt samtykke foreligger. Dette anføres sædvanligvis på anmodningsblanketten. Myndigheden kan i særlige tilfælde indhente helbredsoplysninger uden borgerens samtykke efter Retssikkerhedslovens § 11c. Det skal altid være specifikt anført på anmodningen. Hvor patienten selv anmoder om attesten, f.eks. kørekortattest, ligger samtykket naturligvis heri.
Der gælder særligt det forhold på arbejdsmarkedet, at hvor arbejdsgiver ønsker lægeattest vedrørende en ansat, kan der jf. Helbredsloven som hovedregel alene videregives funktionsoplysninger, men ikke diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger (om f.eks. kemoterapi). Det gælder bl.a ved udfærdigelse af lægeattest ved sygefravær fra arbejdet. Nogle få virksomheder inden for råstofudvinding og transport har fra Arbejdstilsynet dispensation til alligevel at få relevante helbredsoplysninger. Her er der formularattester med redegørelse for dispensationen.
Samlet set gælder om den gode lægeattest:
- Attesten er omhyggeligt udfyldt med de fornødne oplysninger til identifikation af såvel patient som læge. Det er lettest i formularattesterne, men lige så vigtigt i friattester, hvor lægen skal huske sit autorisationsID
- Attesten forholder sig alene til det aktuelle tema, som bør fremgå af anmodningen, eller som ligger klart i attestformularen, f.eks. en kørekortattest
- Attesten medtager alene relevant information, men udelader irrelevant, herunder personlige oplysninger om tredjemand (f.eks. en ægtefælle)
- Det fremgår tydeligt, hvorfra attestens oplysninger stammer
- Fremstilling og vurdering er faglig og neutral
- Attesten er udformet i klart sprog med med danske betegnelser, hvor det er muligt. Det er en god tommelfingerregel at udforme attesten i bevidstheden om, at patienten selv skal læse den. Det vil nemlig ofte være tilfældet i kraft af patientens ret til aktindsigt i den sag, hvori attesten indgår. Det kan derfor være en god idé at gøre patienten bekendt med attestens indhold, hvor det kan lade sig gøre.
- Attesten er udfærdiget og afsendt inden for den aftalte frist – i øvrigt inden for rimelig tid.