Den klimavenlige praksis

Klimakrisen er også en sundhedskrise

WHO har erklæret klimaforandringerne som den største trussel mod den globale folkesundhed i fremtiden¹. Lægeforeningen arbejder for - og understøtter en - generel reduktion af CO2 i Danmark, og mener at folkesundhed skal indgå i Danmarks klimapolitik, da klimaforandringerne har omfattende sundhedsmæssige konsekvenser²,³. Derudover understreges vigtigheden af mere og løbende forskning på området²,³. Alle sektorer kan hjælpe med at nedsætte klimaaftrykket, også sundhedssektoren, som i Danmark estimeres til at have et klimaaftryk på ca. 6% af det samlede klimaaftryk⁴. Her spiller almen praksis en vigtig rolle. 

Sundhedskonsekvenser af klimaforandringer

Verden over ses alvorlige sundhedskonsekvenser som følge af klimaforandringer, herunder som følge af naturkatastrofer som orkaner og oversvømmelser. Man anslår, at mindst 153 døde ved oversvømmelsen i Tyskland og Belgien i 2021, og oversvømmelserne i Pakistan i efteråret 2022 har medført, at hele 33 millioner mennesker er stærkt berørt af denne klimakatastrofe. 
Lancet Countdown angiver herudover, at sundhedskonsekvenserne interagerer med eksisterende sociale og økonomiske uligheder, hvilket øger uligheden i sundhed yderligere og rammer de fattigste dele af verdens befolkning hårdest². Op mod halvdelen af den globale CO2-udledning kommer således fra de rigeste 10% af verdens population. Nedenfor beskrives hvordan sundheden påvirkes af klimaforandringerne.

Klimarelaterede sygdomme i Danmark 

Luftforurening grundet afbrænding af fossile brændstoffer

Klimaforandringerne skyldes i høj grad luftforurening, som ud over CO2 indeholder skadelige partikler, særligt såkaldte PM2.5 partikler, der med deres mikroskopiske størrelse kan trænge ind i og påvirke organer i kroppen. I Danmark forårsager luftforurening ca. 4.200 for tidlige dødsfald årligt⁵. Dødsfaldene skyldes primært hjerte-kar-sygdom, apopleksi, KOL og lungecancer⁵,⁶. Derudover kan luftforureningen forværre allerede eksisterende sygdomme, som bl.a. diabetes (både type 1 og 2) og demens, samt have negativ indvirkning på fosterudvikling⁶. 

Varmerelaterede dødsfal

I Danmark så man under hedebølgen i sommeren 2018, minimum 250 flere dødsfald end forventet grundet varmen. Hvis CO2-udledningen ikke nedbringes, forventes varmerelaterede dødsfald at stige med cirka 60 % i Europa i 2050².  

Allergi

Et varmere klima giver en længere og mere intens pollensæson, bl.a. fordi varme er attraktivt for invasive og højt allergifremkaldende planter, og CO2-niveauet desuden øger pollenproduktionen⁷. Det kan medføre en væsentlig stigning i både incidens og prævalens af personer med pollenallergi, hvilket kan føre til flere lægebesøg, større medicinforbrug og flere sygedage. Personer med pollenallergi har ofte samtidigt astma, og klimaforandringerne kan derfor betyde hyppigere og værre symptomer for begge disse grupper⁷. 

Infektioner

Mikroorganismers levevilkår påvirkes af klimaforandringerne; bl.a. stiger risikoen for forurenet mad og drikkevand som følge af et varmere og fugtigere klima, og nogle mikroorganismer, der ikke normalt trives på europæiske breddegrader, rykker tættere på at blive endemiske i nord-Europa, f.eks. flåtsygdommene borreliose og Tick borne encephalitis (TBE).
Statens Serum Institut forventer således større TBE-risikoområder over hele landet pga. de stigende temperaturer³. Modsat borreliose-risiko, som kan nedsættes kraftigt ved ikke at lade flåter sidde på huden i mere end 24 timer, så kan TBE overføres allerede fra den inficerede flåt bider sig fast på huden. 

Endvidere forventes udbrud af bakterielle infektioner som f.eks. E. Coli og campylobacter i forurenet mad og drikke også at stige grundet temperaturstigninger og øget nedbør og fugt i Danmark. Ligeledes forudsiges risiko for øget forekomst af bl.a. vibrio vulnificus (havkolera) og cyanobakterier (blågrønalger) i badevandet grundet højere havtemperaturer³. Førstnævnte kan give infektion i sår, der kan sprede sig og udvikle sig til sepsis, imens produktion af toxiner fra cyanobakterier potentielt kan medføre død grundet åndedrætslammelse.

Hudcancer  

Varmere temperaturer vil øge befolkningens udendørsaktivitet, og dermed eksponering for sollys, hvorfor en stigning i forekomsten af hudkræft, specielt malignt melanom og invasivt planocellulært carcinom, kan forekomme i takt med øget mængde UV-stråling. 

Mental sundhed 

The Lancet Countdown og WHO henviser til flere epidemiologiske studier og systematiske reviews, der både finder en forværring af allerede eksisterende psykiske sygdomme og i værste tilfælde en stigning i forekomsten af depression, selvskade eller selvmord grundet perioder med hedebølge, samt som følge af bekymringer om hvad klimaforandringerne kan have af betydning for fremtiden²,⁸. 

Derudover ses psykologiske reaktioner afledt af klimaforandringerne: bl.a. er der i den internationale litteratur beskrevet begreber som klimaangst og klimasorg, samt solastalgia, der kort kan beskrives som en følelsesmæssig tristhed relateret til klimaforandringerne⁹,¹⁰. Disse klimarelaterede lidelser er endnu ubeskrevet i dansk forskningskontekst, men flere og flere danskere og især børn og unge udtrykker bekymring og usikkerhed vedrørende klimaet. Internationalt er der forskning, der peger på et stigende antal patienter – især unge – der diagnosticeres med klimaangst⁸,⁹, ¹¹.  

Samfundets og lægernes fokus på klimaindsatsen 

Omkring halvdelen af den danske befolkning er bekymret for klimaforandringerne, og størstedelen er villige til selv at mindske deres klimaaftryk. Emnet optager også de danske læger - en undersøgelse fra 2022 foretaget op mod folketingsvalget, viste at 68% af de adspurgte læger svarede, at miljø- og klimapolitik var en af de tre vigtigste mærkesager i valgkampen, kun overgået af sundhedspolitik¹². Det samme så man ved folketingsvalget i 2019. 

Vejen til en grønnere almen praksis  

Inspireret af den britiske grønne værktøjskasse Green Impact for Health Toolkit og en gruppe irske klima-interesserede praktiserende lægers infografikker har interessegruppen Grøn Praksis (under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)) udviklet to idékataloger med grønne tips. De indeholder konkrete tiltag, der kan tages i brug i hverdagen i almen praksis. Formålet er at informere og inspirere de praktiserende læger og deres personale til at arbejde mere klimavenligt, uden at sænke kvaliteten og fokus på sundhed og trivsel hos den enkelte patient. Nedenfor tages udgangspunkt i disse grønne tips.

Tiltag i klinikken 

Følgende tiltag kan overvejes i klinikken med henblik på at nedsætte klimaaftrykket. 

Ressourcer

Man kan forsøge at optimere klinikkens forbrug af ressourcer ved at gennemgå klinikkens blodprøvepakker og rekvisitionsadfærd, henvisningsmønstre og receptvaner. Man kan desuden overveje, om engangsprodukter kan udskiftes med genanvendelige produkter¹³; herunder spekler til gynækologiske undersøgelser, da flergangs-spekler har vist at have et væsentlig mindre klimaaftryk end engangsspekler¹⁴.  Der er desuden evidens for, at fokus på kontinuitet, relation og kommunikation øger kvaliteten af behandlingen, samt øger effektiviteten. Dette kan medføre mindre spild og færre konsultationer og henvisninger, hvilket kan være med til at nedsætte klimaaftrykket. 

Grønne mål og visioner

Man kan i klinikken overveje at opstille egne grønne mål mht. indkøb, forbrug, drift, arbejdsgange, krav til leverandørerne, eventuelle investeringer foretaget af praksis mm. Eksempler herpå kunne være grøn frokostordning med en høj grad af lokalproducerede fødevarer, kontakt til leverandørerne om tilvalg af bæredygtige produkter, investering i grøn energi osv. En supplerende mulighed kunne også være at visualisere de bæredygtige tiltag klinikken har valgt, med en informationsplakat til inspiration for patienter i venteværelset, se figur 1. Flere undersøgelser har vist, at læger er i blandt de faggrupper med størst tillid i befolkningen, hvorfor der kan være mulighed for at gå forrest med det gode eksempel. 

Affald

Klinikken er selv ansvarlig for affaldssortering. Man kan således overveje en genbrugs- og affaldspolitik og drøfte, om man kan reducere unødvendigt materiale. Eksempelvis kan man overveje, om man i praksis bør bruge lejepapir ved tørre undersøgelser. Og måske kan man bruge stofklude til desinficering af overflader fremfor engangs-fiberklude. Man kan også forsøge at undgå spild ved at planlægge indkøb. Et for stort lager kan medføre, at man overser datofrist. Der er fra 2023 indført krav om affaldssortering for erhverv. Man kan læse mere om affaldssortering på Miljøministeriets hjemmeside.

Transport

Man kan overveje om nogle konsultationer kan udføres virtuelt, for at undgå lange bilrejser, og klinikken kan drøfte, om det er muligt at cykle på sygebesøg. Derudover kan man se på mulighederne for at forbedre cykelparkering for patienter og personale, så det bliver lettere at tilvælge aktiv transport til klinikken. Ved længere transportafstande for medarbejdere kan man overveje at understøtte samkørsel, offentlig transport til medarbejdere eller anskaffe en ’stationscykel’.

Energi

Klinikken kan overveje, om der kan indføres tiltag, der kan reducere energiforbruget, f.eks. ved at udskifte til LED-lys, slukke for strømmen om natten, evt. via en central strømafbryder, skrue ned for varmen med én grad eller investere i solceller, hvis det er muligt.

Inddrag personalet 

Lad det blive et fælles projekt i klinikken at tænke og handle bæredygtigt og klimavenligt. Overvej evt. om der er behov for at udpege en klima- og miljøansvarlig i klinikken, som har tid og interesse, og kan have overblikket og løbende sætte fokus på f.eks. 3-5 grønne tiltag, som klinikken vil arbejde med de næste 1-2 år. 

Tiltag i mødet med patienten

Lægen behandler patienten med bl.a. medicin, som oftest vil være den største enkelte CO2-udleder fra almen praksis¹⁵. Derudover er lægens opgave at forebygge patienternes sygdomme samt nedsætte risiko for forværring. Nogle af de bedst kendte modificerbare risikofaktorer for sundhedsfremme er kost, rygning og motion. Disse kan være med til både at forebygge og undgå forværring af sygdom, og de kan samtidig have en positiv effekt på klimaet. Samtidig kan en sundere levevis være med til at nedsætte befolkningens klimaaftryk, bl.a. igennem en potentiel nedsættelse af medicinforbrug og kontakter til sundhedsvæsenet, herunder indlæggelser. 

Medicin

Uhensigtsmæssig medicinering er generelt forbundet med negative konsekvenser for patienten og for samfundet. Samtidig er medicin en væsentlig bidrager til klimaaftrykket fra sundhedsvæsenet. Region Midtjyllands klimaregnskab fra 2020 viste, at medicin udgør ca. 25% af hospitalernes samlede klimaaftryk, hvorimod el, vand og varme kun står for ca. 5%¹⁶. Samtidig står de danske praktiserende læger for 88 % af al den receptpligtige medicin, som udskrives i sundhedsvæsenet¹⁷, og de er oftest tovholder for patientens samlede medicinering. Den praktiserende læge har således en helt central rolle i at kunne være med til at reducere klimabelastningen fra sundhedsvæsenet generelt.

Fra år 2000 til år 2012 steg mængden af medicin i Europa, som anvendes til behandling af infektioner samt de mest almindelige kroniske sygdomme med ca. 50 %. Det estimeres, at denne trend fortsætter med at stige grundet flere ældre i befolkningen og nemmere tilgang til medicin. Danmark var desuden blandt et af de lande med det relativt største forbrug af kolesterolsænkende medicin og antidepressiva i 2013.  Det er relevant at kigge på medicinforbruget i almen praksis og i stigende grad overveje brug af ikke-medicinske behandlingsformer, hvor dette findes relevant. Man kan også gøre brug af eksisterende redskaber som seponeringslisten, STOPP/START - sundhed.dk eller søge inspiration fra lignende redskaber i udlandet, f.eks. Quick summaries of evidence-based medicine mv. 

Inhalatorer

Klimamæssigt er der stor forskel på, hvilken type inhalator man vælger at udskrive til patienten. Sammenlignet med en pulverinhalator, har en sprayinhalator således et CO2-aftryk, der er 50-100 gange større over en 10- (el 20-) årig periode, grundet brugen af HFC-gasser i sprayinhalatorer¹⁸. Det er derfor væsentligt, at man som praktiserende læge udskriver pulverinhalatorer i alle de tilfælde, hvor dette ikke er kontraindiceret: f.eks. ved kraftigt nedsat sugekraft eller for mindre børn, hvor der i begge tilfælde bør bruges en spray med spacer.

Ikke-medicinske recepter og tiltag

Der findes mange sundhedstilbud fra kommuner og regioner på sundhed.dk under fanebladet ”Sundhedstilbud”, hvor borgeren enten selv kan henvende sig, eller hvortil den praktiserende læge kan henvise patienten. Det drejer sig bl.a. om stresshåndtering, ’lær at leve med kronisk sygdom’, overvægts-forløb, rygestopkurser, alkoholrådgivning, tilbud om fysisk aktivitet, og naturforløb for fremme af bl.a. mental sundhed. Alt sammen tiltag der kan reducere medicinforbrug og dermed reducere klimaaftrykket. 

Flere forskningsinstitutioner har desuden projekter om hvordan man kan øge befolkningens fysiske og mentale sundhed, herunder det fysiske aktivitetsniveau, bl.a. via de engelske begreber social prescribing og green prescribing, som er tilbud om sociale aktiviteter i lokalområdet, hvortil bl.a. de praktiserende læger kan henvise patienterne, for at styrke deres velvære og sundhed¹⁹,²⁰, ²¹. 

Kost 

Kost og fødevareproduktion står for ca. 25% af samfundets klimaaftryk. The Lancet Planetary Health samt Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Food fremhæver, at en sund, bæredygtig og mere plantebaseret kost både kan reducere CO2-udledning fra landbruget og fra fødevareproduktionen, samt forebygge livsstilssygdomme, som fx hjerte-kar-sygdom, diabetes og cancer ²², ²³. 
EAT Lancet-kommissionen vurderer, at en uhensigtsmæssig kostsammensætning kan føre til for tidlig død pga. kroniske sygdomme, og at en sund og bæredygtig kost kan forbygge 11 millioner tilfælde af for tidlig død om året på verdensplan. 
Ifølge de danske officielle kostråd fra 2021, som er inspireret af EAT Lancet, anbefales det at spise planterigt, varieret og ikke for meget, hvilket gavner både sundhed og klima, se figur 2.

Rygning 

Rygning er den største enkeltstående risikofaktor for op mod 15 forskellige cancerformer, samt for bl.a. hjertekarsygdom, diabetes, KOL, reumatoid artritis og hoftebrud. Tobaksindustrien belaster klimaet både i forbindelse med produktion af cigaretter og ved røgudvikling fra verdens 1,3 mia. rygere. Produktionen af cigaretter udleder årligt, hvad der svarer til tre millioner transatlantiske flyrejser. Herudover er afskovning til plantage-anlæggelse og tobaks-tørrings-areal problematisk for klimaet, da træer optager CO2 fra luften som en del af fotosyntesen. Tobaks-afskovningen alene står for 0,34 procent af det globale klimaaftryk, hvilket overstiger Danmarks og Sveriges samlede klimaaftryk. 

Motion 

Fra Sundhedsstyrelsens rapport ”Den Nationale Sundhedsprofil 2021”, fremgår det, at hele 58 procent af den danske befolkning over 16 år ikke opfylder WHO’s anbefaling om minimum 150 minutters fysisk aktivitet om ugen²⁴. Henholdsvis 68 procent af disse mænd og 73 procent af disse kvinder vil gerne være mere fysisk aktive.  
Fysisk aktivitet nedsætter risiko for sygdom, og påvirker dermed klimaet positivt både direkte og indirekte. Den direkte positive effekt ses, når den fysiske aktivitet udføres som ”aktiv transport” og dermed som et alternativ til f.eks. bilkørsel.  Således viser en dansk beregning, at man sparer samfundet otte kroner, hver gang man cykler en kilometer. Besparelsen skyldes de positive sundhedseffekter ved at cykle i stedet for at tage bilen, bussen eller toget. Ved at vælge en aktiv transport frem for bilen bidrager man herudover til at reducere CO2 -udledningen og luftforureningen.
Den indirekte positive effekt kommer ved, at den nedsatte risiko for sygdom også medfører mindre medicin og færre sundhedsydelser. Dermed nedsættes klimaaftrykket også.

Webreq har udviklet flere forskellige skemaer til almen praksis, bl.a. et KRAM-skema, hvor patienten skal svare på om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen for voksne efterleves. Disse anbefalinger lægger sig op ad WHO, som anbefaler minimum 150 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om ugen for voksne, se figur 3. For børn og unge under 18 år lyder anbefalingen fra både Sundhedsstyrelsen og WHO på minimum 60 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om dagen.

Figur 3. Tre eksempler på anbefalinger fra WHO om fysisk aktivitet. Ud over de tre viste eksempler, har WHO også lavet anbefalinger for gravide/post partum, for voksne og ældre der lever med kroniske sygdomme, for børn og unge som lever med handikap, samt for voksne der lever med handikap. Kilde: WHO guidelines on physical activity and sedentary behaviour, 2020

Box 1. Eksempler og erfaringer fra forskellige grønne praksis i Danmark

Find et netværk 

Der findes etablerede grupper der arbejder med klima og sundhed i Danmark. Derudover er der flere forskningsinitiativer som sætter fokus på området. 

• Grøn Praksis under Dansk Selskab for Almen Medicin
• Læger for Klimaet
• Indsatsområdet grøn praksis under Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
• Forskningsgruppen MOVE på Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus 

Der er gode erfaringer med, at man som lægeklinik kan fremsætte ønsker og påvirke sit indkøbsfirma til at øge udvalget af klimavenlige alternativer i forhold til standardvarer. Flere lægeklinikker er med i en fælles indkøbsforening, der gør det nemmere at samarbejde om grønnere indkøb. 

Søg mere viden

Du kan søge mere viden og holde dig opdateret om koblingen mellem sundhed, klima, bæredygtighed og forebyggelse på mange hjemmesider ud over ovenstående, bl.a. på følgende: 

• WHO: Climate and Health
• Lancet Countdown  
• Planetary Health Alliance 
• Health Care Without Harm
• The EAT-Lancet Commission on Food, Planet, Health 
• Se I øvrigt samling af nyttige links til bæredygtig praksisdrift i Norden 
  fra: Grøn Praksis Workshop, Nordisk Kongres, 2022