Referencer
Hamilton 17 depressionsskala
- Denne udgave af Hamilton består af 17 spørgsmål om symptomer og tegn, som kan være tilstede ved en depressiv tilstand1,2
- Skalaen er objektiv i den forstand, at det er observatøren og ikke patienten, som vurderer. Ved vurderingen af tilstedeværelse og styrke af de enkelte symptomer/tegn, skal undersøgeren bruge sit skøn af patientens tilstand på undersøgelsestidspunktet. Nogle spørgsmål er imidlertid mindre egnet til at blive bedømt som "her og nu" vurdering, f.eks. spørgsmål om vægttab og søvnforstyrrelser. I disse tilfælde skal man foretage sit eget skøn af tilstanden over de 3 sidste dage og frem til interviewet
- Søvnforstyrrelserne vurderes uafhængig af eventuel hypnotisk/sedativ behandling. Selve interviewets varighed bør ikke overstige en halv time
- Af hensyn til eventuel døgnvariation i tilstanden bør undersøgelsen altid foregå på et bestemt tidspunkt, f.eks. mellem kl. 08 og kl. 09.30
- Skalaen er kvantitativ og er udarbejdet for at bedømme alvorligheden af det aktuelle tilstandsbillede. For de enkelte spørgsmål gælder det, at hvert trin i skalaen indeholder de lavere trin, f.eks. omfatter score 3 også 1 og 2
- Ofte udføres testen som et interview med læge eller andet sundhedspersonale som udspørger.
| Navn: | Fødselsdato: |
| Interviewer: | Dato: |
| 1. Nedsat stemningsleje | |
| Ikke til stede. | |
| Let tendens til at være nedstemt, ilde til mode, i dårligt humør. | |
| Klarere tegn til nedsat stemningsleje; virker moderat nedtrykt, men virker ikke håbløs. | |
| Stemningslejet kraftigt nedsat, eventuelt ledsaget af non-verbale tegn (f.eks. gråd). Giver udtryk for håbløshed. | |
| Stemningslejet meget svært nedsat, med klare tegn til håbløshed eller hjælpeløshed. | |
2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser | |
| Dette item dækker reduceret selvagtelse med skyldfølelse. | |
| Ikke præget af nedsat selvvurdering, manglende selvtillid eller skyldfølelse. | |
| Føler sig mindreværdig i forhold til familie, venner eller arbejdsfæller med henvisning til det forhold, at han/hun har været til besvær under den aktuelle depressionstilstand. | |
| Tegn til egentlig skyldfølelse, idet patienten er optaget af forhold fra tiden før den aktuelle depressionstilstand startede (mindre undladelser eller fejl). | |
| Føler at den aktuelle depressionstilstand skyldes undladelser eller fejl i fortiden. Kan dog stadig forstandsmæssigt indse at det næppe er rigtigt. | |
| Skyldfølelserne, med oplevelsen af at den aktuelle depressionstilstand er en straf, kan end ikke forstandsmæssigt korrigeres (vrangforestilling). | |
3. Suicidale impulser | |
| Ingen Ikke til stede. | |
| Patienten føler, at livet ikke er værd at leve, men har intet dødsønske. | |
| Patienten ønsker at dø (f.eks. ikke at vågne op næste morgen), men har ingen aktive planer om at berøve sig livet. | |
| Har usikre, men aktive planer om at berøve sig livet. | |
| Har sikre planer om at berøve sig livet. | |
4. Indsovningsbesvær | |
Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. | |
| Ikke til stede. | |
| Har mindst én aften måttet ligge mere end 1/2 time vågen i sengen, fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn, og indtil søvnen indtraf. | |
| Har hver aften måttet ligge over 1/2 time i sengen fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn. | |
5. Afbrudt søvn | |
Patienten vågner op én eller flere gange mellem midnat og kl. 5 næste morgen. Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. | |
| Ikke til stede. | |
| Er vågnet op én eller to gange inden for de sidste nætter. | |
| Er vågnet op hver nat. | |
6. Søvnforstyrrelser, tidlig morgenopvågning | |
Patienten vågner op før planlagt. Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. | |
| Ikke til stede. | |
| Er en enkelt gang vågnet op en time eller mere før planlagt. | |
| Er konstant vågnet op en time eller mere før planlagt. | |
7. Arbejde og interesser | |
| Ingen problemer. | |
| Været mindre interesseret i de daglige aktiviteter eller følt sig lidt besværet. | |
| Har følt sig noget insufficient i sine daglige aktiviteter. | |
| Har haft svært ved at udføre selv de mere rutineprægede aktiviteter. | |
| Har ikke været i stand til at udføre de rutineprægede aktiviteter uden hjælp. | |
8. Psykomotorisk hæmning | |
| Ikke til stede. | |
| Patientens almindelige motoriske tempo ganske let nedsat. | |
| Klarere tegn til nedsat motorisk tempo, f.eks. moderat nedsat mimik og bevægelse, eller moderat nedsat taletrang. | |
| Interviewet forlænget eller besværligt på grund af kortfattet besvarelse. | |
| Interviewet meget vanskeligt at gennemføre pga. den verbale hæmning og/eller meget nedsatte bevægelsesaktivitet. | |
| 9. Psykomotorisk agitation | |
| Ikke til stede. | |
| Let motorisk uro. F.eks. tendens til at sidde noget uroligt eller tendens til at klø sig i hovedet. | |
| Klarere tegn til motorisk uro med hændervridning, moderat sidde-uro, kan dog forblive siddende. | |
| Patienten må rejse sig op en enkelt gang under interviewet. | |
| Patienten er så rastløs, at han/hun må rejse sig og gå omkring flere gange under interviewet. | |
10. Angst, psykisk komponenter | |
| Ikke til stede. | |
| Let tendens til at være bekymret og bange. | |
| Klarere tegn til psykisk angst; virker moderat bekymret, utryg, eller bange, men dog i stand til at kontrollere utrygheden. | |
| Den psykiske ængstelse og bekymring er så udtalt, at patienten af og til har svært ved at kontrollere sin angst, f.eks. på kanten af panikangst. Påvirker således af og til patientens daglige adfærd. | |
| Den psykiske angst meget udtalt. Påvirker mere konstant patientens daglige adfærd. | |
| 11. Angst, somatisk komponenter | |
Dette item omfatter de fysiologiske eller autonome angstfænomener. Den psykiske anspændthed skal vurderes i item 10. | |
| Ikke til stede. | |
| Let tendens til somatisk angst, f.eks. uro i maven, sved, tremor. | |
| Klarere tegn til somatisk anspændthed. F.eks. moderat udtalt uro i maven, hjertebanken, sved eller tremor. Påvirker dog ikke patientens daglige adfærd. | |
| Den somatiske angst er så udtalt, at patienten har svært ved at kontrollere denne. Påvirker således af og til patientens daglige adfærd. | |
| Den somatiske angst meget udtalt; påvirker mere konstant patientens daglige adfærd. | |
| 12. Gastrointestinale symptomer | |
Symptomerne rammer hele mavetarmsystemet. Mundtørhed, nedsat appetit og træg afføring er blandt de mest hyppige symptomer. Den abdominale uro ('sommerfugle i maven') opfattes som en autonom, somatisk angstmanifestation og skal vurderes i item 11. Oplevelsen af at 'maven forsvinder' er en nihilistisk, paranoid hypokondermanifestation, og skal vurderes i item 15. | |
| Ikke til stede. | |
| Let nedsat appetit, eller normal fødeindtagelse, men maden smager ikke. | |
| Moderat eller svær appetitnedsættelse. Patienten spiser dog stadig, fordi han/hun ved, det er vigtigt. | |
| 13. Generelle somatiske symptomer | |
Denne item omhandler følelsen af træthed, udmattelse, energiløshed, men også diffuse muskelsmerter, f.eks. i nakke eller skulderåg, ryg, eller lemmer. | |
| Ikke til stede. | |
| Let følelse af træthed, muskelsmerter, eller f.eks. hovedpine. | |
| Moderat eller svær træthed eller muskelsmerter. | |
| 14. Seksuelle forstyrrelser | |
Dette item omfatter nedsat seksuel lyst eller interesse. Det er ofte vanskeligt at nærme sig emnet, specielt hos ældre patienter. | |
| Ingen forstyrrelser. | |
| Lette forstyrrelser. | |
| Moderate til svære forstyrrelser. | |
| 15. Hypokondri (somatisering) | |
Omfatter øget optagethed af legemstilstanden. | |
| Ikke til stede. | |
| Let optagethed af kroppens funktioner. | |
| Klarere tegn til bekymring over den somatiske tilstand. Virker moderat bange for at fejle noget legemligt, somatiserer depressionen, men på et 'neurotisk' niveau. | |
| Hypokondrien er mere udtalt. Patienten er således overbevist om at fejle noget legemligt (f.eks. cancerfrygt), men kan dog kortvarigt forstandsmæssigt bringes til at forstå, at dette ikke er tilfældet. | |
| Hypokondrien er så udtalt, at der er tale om en ikke korrigérbar, paranoid forestilling. Denne forestilling har ofte et nihilistisk præg: 'rådner indvendigt', 'maven forsvinder'. | |
16. Sygdomsindsigt | |
Dette item er kun meningsfyldt at vurdere, hvis intervieweren selv mener, at patienten har en depressiv tilstand. | |
| Patienten er enig i, at han/hun har en depression eller lignende mental lidelse. | |
| Patienten føler sig depressiv, men opfatter ikke dette som en sygdom. | |
| Patienten føler sig hverken syg eller stresset. | |
Der bør i dette tilfælde udspørges om paranoid skyldfølelse (item 2) eller om paranoid hypokondri (item 15). | |
17. Vægttab | |
Her bør der så vidt muligt opnås information om legemsvægten målt i kg. | |
| Intet vægttab. | |
| Vægttab mindre end 2 kg. | |
| Vægttab svarende til 2 kg eller mere. | |
Sumscore
Hamilton-score, emne 1 til 17, 0-52 point.
Sum: HAM-D17
- Mellem 13 og 17 = let depression
- Mellem 18 og 24 = moderat depression
- Mellem 25 og 52 = svær depression
Vil du vide mere?
Kilder
Fagmedarbejdere
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af
Lægehåndbogen
