Depression ved kræft

Mette Asbjørn Neergaard

Speciallæge

Resumé

  • Diagnostikken bør bygge på en samtale mellem patienten og lægen

  • Symptomskema kan benyttes

  • Diagnostiske depressionsskemaer kan benyttes

Behandling

  • Nonfarmakologiske interventioner er vigtige

  • Valget af medicinsk behandling foretages ud fra en vurdering af forventet restlevetid og andre palliative symptomer

Henvisning

  • Hvis ovenstående ikke lindrer patienten, overvejes henvisning til:

    • Tværfagligt, specialiseret palliativt team - ved komplekse palliative problemstillinger

    • Psykiater - ved lang restlevetid og isolerede depressive symptomer eller

    • Hospice - ved kort restlevetid og komplekse palliative problemstillinger

Diagnose

Diagnostiske strategier

  • Diagnostikken bør hovedsageligt bygge på samtaler mellem patienten og lægen

  • Med udgangspunkt i et klinisk skøn skal man tilstræbe at skelne mellem normale psykologiske reaktioner og psykiatriske tilstande, som kræver specifik behandling

  • Ved nyopståede psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger bør en palliativ læge konsulteres

Sygehistorie

  • At spørge: "Føler du dig deprimeret?" er en effektiv måde at afklare, om en kræftpatient kan lide af depression1,2 

Psykiske symptomer

  • Nedstemthed det meste af tiden, særligt om morgenen

  • Selvbebrejdelser, skyldfølelse og mindreværdsfølelse

  • Pessimistisk fremtidsperspektiv

  • Selvmordstanker eller forsøg på selvmord

  • Tab af interesse og glæde i forhold til ting, som normalt kan vække personens glæde, f.eks. at få besøg af børnene 

  • Reduceret koncentration, opmærksomhed og hukommelse

  • Ubeslutsomhed

  • Depression følges ofte af angst

Symptomregistrering

  • Symptom-screening for palliative patienter kan være et nyttigt hjælpemiddel både til at afdække symptomer og følge udviklingen af symptomer

Kliniske fund

Målinger1

OBS: Ved kort forventet levetid bruges skemaer ikke, da det belaster patienten og får ikke konsekvenser

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Patientens tidligere psykiske reaktioner afdækkes

  • Blodprøver: hæmoglobin, ioniseret Ca2+, B12 vitamin, TSH. Se i øvrigt depression (OBS: Ved kort forventet levetid tages ikke blodprøver)

  • Restlevetid vurderes

Differentialdiagnoser

  • Depression skal skelnes fra tristhed, ulykkelighed eller "ked-af-det-hed" pga. fremskreden kræft2

  • Cerebral sygdom kan give psykiske ændringer, men også disponere til depression

  • Gennemgå medicin (f.eks. kortikosteroider kan indimellem give depression) og alkoholanamnese

Behandling

Behandlingsmål

  • Dæmpe depression samt øge livskvalitet

Generelt om behandlingen3

  • Restlevetiden afgør, om medicinsk behandling skal opstartes

  • Antidepressive lægemidler skal altid følges af samtaler og opfølgning

  • Tillæg af benzodiazepiner i opstartsfasen med antidepressiva kan være indiceret, hvis søvnvanskeligheder eller angst er fremtrædende træk

  • Valg af antidepressiva afgøres af forventelige bivirkninger og andre symptomer, der har behov for lindring samtidig4

Vedrørende start af behandling

  • Samtaleterapi opstartes tidligt, gerne fra diagnosetidspunktet

  • Der skal lægges vægt på, om symptomerne forværres eller er stabile. Ved manglende bedring bør man forsøge medikamentel antidepressiv behandling

  • To ugers symptomvarighed er et almindeligt kriterium for at starte medikamentel behandling

  • Som led i en palliativ indsats kan det dog være rimeligt at starte medikamentel behandling af depression noget hurtigere

  • Hvis forventet restlevetid er omkring en måned eller der under opstartes medicinsk behandling ikke, da der ikke forventes effekt inden dødens indtræden

Håndtering i almen praksis

  • Praktiserende læge diagnosticerer og opstarter både ikke-medikamentel og evt. medikamentel behandling. Opfølgning og proaktivitet er vigtig

  • Selvmordsrisiko skal vurderes løbende som ved depression hos ikke-kræftpatienter

Ikke-medicinsk behandling

  • Ikke-medicinsk behandling og profylakse mod yderligere psykiske problemer er samtaler med egen læge eller psykolog

  • Afspændingsøvelser

  • Fysisk aktivitet

Råd

  • Tillad emotionelle reaktioner

  • Involver patienten i beslutningsdiskussioner om behandling

  • Sæt realistiske mål

Medicinsk behandling

  • Dokumentation af effekt hos denne patientgruppe er meget begrænset

  • Det er rimeligt at vælge antidepressiva ud fra bivirkningsprofil således, at lægemidlet ikke bidrager til at forværre andre gener

  • Generelt anbefales SSRI som førstevalg til kræftpatienter på grund af god bivirkningsprofil og få interaktionsproblemer

  • Valget kan også tage udgangspunkt i, at visse antidepressiva kan have gunstig effekt på patientens øvrige symptomer og problemstillinger4 :

Dosering

  • Generelt anbefaler man at starte med lav dosis af et antidepressiva - ca. halvdelen af normaldosis, og nøje titrere op til vedligeholdelsesdosis

  • Opfølgning

  • Patienten bør følges nøje, og hvis ingen effekt ses efter 4-6 uger, bør seponering overvejes. Man bør evt. vurdere anvendelse af et antidepressivum med en anden farmakologisk profil, eller henvise til et tværfagligt, specialiseret palliativt team eller psykiater ved isoleret svær depression 

Anden palliativ behandling

Henvisning

  • Ved vedvarende symptomer på depression trods behandling skal der overvejes at henvise til et tværfagligt, specialiseret palliativt team (især ved andre samtidige komplekse palliative problemstillinger) eller til psykiater (især ved lang forventet restlevetid og isoleret depressive symptomer)

Opfølgning

  • Opfølgning på den medicinske behandling og samtaler er af yderste vigtighed

Baggrundsoplysninger

Definition

Depression ved fremskreden sygdom

  • Patienter med fremskreden sygdom kan have flere typer af psykiske problemer

  • De mest almindelige er depression, angstdelirium, belastningsreaktion og tilpasningsreaktion1  

  • I ICD-10-klassifikationen defineres depression som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag i de sidste 14 dage. Depressionsdiagnosen hviler altså på et rent deskriptivt sygdomsbillede uden hensyn til mulige årsager. Man skelner mellem depressive kernesymptomer og depressive ledsagesymptomer

Forekomst

  • Forekomsten af psykiske gener er væsentligt højere hos alvorligt syge end i den generelle befolkning

  • Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig, og hvordan man måler det

  • I tidligere studier er der fundet en hyppighed på 10-20% blandt patienter med fremskreden kræftsygdom1

  • Depression kan somme tider manifestere sig som somatiske symptomer, såsom udtalt smerte, fysiske utilpashed eller vejrtrækningsbesvær

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Guldin M-B, Jensen AB. Psykiske reaktioner ved alvorlig sygdom (Bogkapitel). Neergaard MA, Larsen H. Palliativ Medicin - en lærebog. Munksgaard. 2015.
  2. DSAM. Palliation. Klinisk vejledning for almen praksis. : DSAM; 2024. Vis kilde
  3. Behandling af klinisk depression - hos patienter over 18 år med en kræftsygdom. DMCG-PAL. 2017. Vis kilde
  4. Rayner L, Higginsson IJ, Price A, Hotopf M. The Management of Depression in Palliative Care: European Clinical Guideline. : EAPC Research Collaborative; 2011. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mette Asbjørn Neergaard

Overlæge, ph.d., klinisk professor, Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Enhed for lindrende behandling & Børn og Unge Team for Lindrende behandling

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen