Depression ved kræft

Diagnose

Diagnostiske strategier

• Diagnostikken bør hovedsageligt bygge på samtaler mellem patienten og lægen

• Med udgangspunkt i et klinisk skøn skal man tilstræbe at skelne mellem normale psykologiske reaktioner og psykiatriske tilstande, som kræver specifik behandling

• Ved nyopståede psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger bør en palliativ læge konsulteres

Sygehistorie

• At spørge: "Føler du dig deprimeret?" er en effektiv måde at afklare, om en kræftpatient kan lide af depression^1,2 

Psykiske symptomer

• Nedstemthed det meste af tiden, særligt om morgenen

• Selvbebrejdelser, skyldfølelse og mindreværdsfølelse

• Pessimistisk fremtidsperspektiv

• Selvmordstanker eller forsøg på selvmord

• Tab af interesse og glæde i forhold til ting, som normalt kan vække personens glæde, f.eks. at få besøg af børnene 

• Reduceret koncentration, opmærksomhed og hukommelse

• Ubeslutsomhed

• Depression følges ofte af angst

Symptomregistrering

• Symptom-screening for palliative patienter kan være et nyttigt hjælpemiddel både til at afdække symptomer og følge udviklingen af symptomer

Kliniske fund

Målinger¹

OBS: Ved kort forventet levetid bruges skemaer ikke, da det belaster patienten og får ikke konsekvenser

• Man kan anvende Major Depression Inventory (MDI)

• Hamiltons depressionsskala kan også benyttes

• Man skal ved alle depressionsskemaer være opmærksom på, at de somatiske dele af skalaerne kan være afledt af den fremskredne sygdom og ikke af depression

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Patientens tidligere psykiske reaktioner afdækkes

• Blodprøver: hæmoglobin, ioniseret Ca²⁺, B12 vitamin, TSH. Se i øvrigt depression (OBS: Ved kort forventet levetid tages ikke blodprøver)

• Restlevetid vurderes

Differentialdiagnoser

• Depression skal skelnes fra tristhed, ulykkelighed eller "ked-af-det-hed" pga. fremskreden kræft²

• Cerebral sygdom kan give psykiske ændringer, men også disponere til depression

• Gennemgå medicin (f.eks. kortikosteroider kan indimellem give depression) og alkoholanamnese

Behandling

Behandlingsmål

• Dæmpe depression samt øge livskvalitet

Generelt om behandlingen³

• Restlevetiden afgør, om medicinsk behandling skal opstartes

• Antidepressive lægemidler skal altid følges af samtaler og opfølgning

• Tillæg af benzodiazepiner i opstartsfasen med antidepressiva kan være indiceret, hvis søvnvanskeligheder eller angst er fremtrædende træk

• Valg af antidepressiva afgøres af forventelige bivirkninger og andre symptomer, der har behov for lindring samtidig⁴

Vedrørende start af behandling

• Samtaleterapi opstartes tidligt, gerne fra diagnosetidspunktet

• Der skal lægges vægt på, om symptomerne forværres eller er stabile. Ved manglende bedring bør man forsøge medikamentel antidepressiv behandling

• To ugers symptomvarighed er et almindeligt kriterium for at starte medikamentel behandling

• Som led i en palliativ indsats kan det dog være rimeligt at starte medikamentel behandling af depression noget hurtigere

• Hvis forventet restlevetid er omkring en måned eller der under opstartes medicinsk behandling ikke, da der ikke forventes effekt inden dødens indtræden

Håndtering i almen praksis

• Praktiserende læge diagnosticerer og opstarter både ikke-medikamentel og evt. medikamentel behandling. Opfølgning og proaktivitet er vigtig

• Selvmordsrisiko skal vurderes løbende som ved depression hos ikke-kræftpatienter

Ikke-medicinsk behandling

• Ikke-medicinsk behandling og profylakse mod yderligere psykiske problemer er samtaler med egen læge eller psykolog

• Afspændingsøvelser

• Fysisk aktivitet

Råd

• Tillad emotionelle reaktioner

• Involver patienten i beslutningsdiskussioner om behandling

• Sæt realistiske mål

Medicinsk behandling

• Dokumentation af effekt hos denne patientgruppe er meget begrænset

• Det er rimeligt at vælge antidepressiva ud fra bivirkningsprofil således, at lægemidlet ikke bidrager til at forværre andre gener

• Generelt anbefales SSRI som førstevalg til kræftpatienter på grund af god bivirkningsprofil og få interaktionsproblemer

• Valget kan også tage udgangspunkt i, at visse antidepressiva kan have gunstig effekt på patientens øvrige symptomer og problemstillinger⁴ :

  • Sertralin, paroxetin, escitalopram og citalopram (kan også have effekt på angst)

  • Mirtazapin (kan også have effekt på søvnløshed og appetitløshed)

  • Tricykliske antidepressiva, duloxetin, venlafaxin (kan også have effekt på neurogene smerter)

Dosering

• Generelt anbefaler man at starte med lav dosis af et antidepressiva - ca. halvdelen af normaldosis, og nøje titrere op til vedligeholdelsesdosis

• Opfølgning

• Patienten bør følges nøje, og hvis ingen effekt ses efter 4-6 uger, bør seponering overvejes. Man bør evt. vurdere anvendelse af et antidepressivum med en anden farmakologisk profil, eller henvise til et tværfagligt, specialiseret palliativt team eller psykiater ved isoleret svær depression 

Anden palliativ behandling

Henvisning

• Ved vedvarende symptomer på depression trods behandling skal der overvejes at henvise til et tværfagligt, specialiseret palliativt team (især ved andre samtidige komplekse palliative problemstillinger) eller til psykiater (især ved lang forventet restlevetid og isoleret depressive symptomer)

Opfølgning

• Opfølgning på den medicinske behandling og samtaler er af yderste vigtighed

Baggrundsoplysninger

Definition

Depression ved fremskreden sygdom

• Patienter med fremskreden sygdom kan have flere typer af psykiske problemer

• De mest almindelige er depression, angst, delirium, belastningsreaktion og tilpasningsreaktion¹  

• I ICD-10-klassifikationen defineres depression som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag i de sidste 14 dage. Depressionsdiagnosen hviler altså på et rent deskriptivt sygdomsbillede uden hensyn til mulige årsager. Man skelner mellem depressive kernesymptomer og depressive ledsagesymptomer

Forekomst

• Forekomsten af psykiske gener er væsentligt højere hos alvorligt syge end i den generelle befolkning

• Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig, og hvordan man måler det

• I tidligere studier er der fundet en hyppighed på 10-20% blandt patienter med fremskreden kræftsygdom¹

• Depression kan somme tider manifestere sig som somatiske symptomer, såsom udtalt smerte, fysiske utilpashed eller vejrtrækningsbesvær

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link til vejledninger

• Palliation - Klinisk vejledning for almen praksis, DSAM 2024

• Behandling af klinisk depression - hos patienter > 18 år med en kræftsygdom. DMCG-PAL. 2017

• Palliation | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)