Diagnose
Diagnostiske strategier
Diagnostikken bør hovedsageligt bygge på samtaler mellem patienten og lægen
Med udgangspunkt i et klinisk skøn skal man tilstræbe at skelne mellem normale psykologiske reaktioner og psykiatriske tilstande, som kræver specifik behandling
Ved nyopståede psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger bør en palliativ læge konsulteres
Sygehistorie
Psykiske symptomer
Nedstemthed det meste af tiden, særligt om morgenen
Selvbebrejdelser, skyldfølelse og mindreværdsfølelse
Pessimistisk fremtidsperspektiv
Selvmordstanker eller forsøg på selvmord
Tab af interesse og glæde i forhold til ting, som normalt kan vække personens glæde, f.eks. at få besøg af børnene
Reduceret koncentration, opmærksomhed og hukommelse
Ubeslutsomhed
Depression følges ofte af angst
Symptomregistrering
Kliniske fund
Målinger1
OBS: Ved kort forventet levetid bruges skemaer ikke, da det belaster patienten og får ikke konsekvenser
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Patientens tidligere psykiske reaktioner afdækkes
Blodprøver: hæmoglobin, ioniseret Ca2+, B12 vitamin, TSH. Se i øvrigt depression (OBS: Ved kort forventet levetid tages ikke blodprøver)
Restlevetid vurderes
Differentialdiagnoser
Depression skal skelnes fra tristhed, ulykkelighed eller "ked-af-det-hed" pga. fremskreden kræft2
Cerebral sygdom kan give psykiske ændringer, men også disponere til depression
Gennemgå medicin (f.eks. kortikosteroider kan indimellem give depression) og alkoholanamnese
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen3
Restlevetiden afgør, om medicinsk behandling skal opstartes
Antidepressive lægemidler skal altid følges af samtaler og opfølgning
Tillæg af benzodiazepiner i opstartsfasen med antidepressiva kan være indiceret, hvis søvnvanskeligheder eller angst er fremtrædende træk
Valg af antidepressiva afgøres af forventelige bivirkninger og andre symptomer, der har behov for lindring samtidig4
Vedrørende start af behandling
Samtaleterapi opstartes tidligt, gerne fra diagnosetidspunktet
Der skal lægges vægt på, om symptomerne forværres eller er stabile. Ved manglende bedring bør man forsøge medikamentel antidepressiv behandling
To ugers symptomvarighed er et almindeligt kriterium for at starte medikamentel behandling
Som led i en palliativ indsats kan det dog være rimeligt at starte medikamentel behandling af depression noget hurtigere
Hvis forventet restlevetid er omkring en måned eller der under opstartes medicinsk behandling ikke, da der ikke forventes effekt inden dødens indtræden
Håndtering i almen praksis
Praktiserende læge diagnosticerer og opstarter både ikke-medikamentel og evt. medikamentel behandling. Opfølgning og proaktivitet er vigtig
Selvmordsrisiko skal vurderes løbende som ved depression hos ikke-kræftpatienter
Ikke-medicinsk behandling
Råd
Medicinsk behandling
Dokumentation af effekt hos denne patientgruppe er meget begrænset
Det er rimeligt at vælge antidepressiva ud fra bivirkningsprofil således, at lægemidlet ikke bidrager til at forværre andre gener
Generelt anbefales SSRI som førstevalg til kræftpatienter på grund af god bivirkningsprofil og få interaktionsproblemer
Valget kan også tage udgangspunkt i, at visse antidepressiva kan have gunstig effekt på patientens øvrige symptomer og problemstillinger4 :
Dosering
Generelt anbefaler man at starte med lav dosis af et antidepressiva - ca. halvdelen af normaldosis, og nøje titrere op til vedligeholdelsesdosis
Opfølgning
Patienten bør følges nøje, og hvis ingen effekt ses efter 4-6 uger, bør seponering overvejes. Man bør evt. vurdere anvendelse af et antidepressivum med en anden farmakologisk profil, eller henvise til et tværfagligt, specialiseret palliativt team eller psykiater ved isoleret svær depression
Henvisning
Opfølgning
Baggrundsoplysninger
Definition
Depression ved fremskreden sygdom
Patienter med fremskreden sygdom kan have flere typer af psykiske problemer
De mest almindelige er depression, angst, delirium, belastningsreaktion og tilpasningsreaktion1
I ICD-10-klassifikationen defineres depression som en tilstand med flere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag i de sidste 14 dage. Depressionsdiagnosen hviler altså på et rent deskriptivt sygdomsbillede uden hensyn til mulige årsager. Man skelner mellem depressive kernesymptomer og depressive ledsagesymptomer
Forekomst
Forekomsten af psykiske gener er væsentligt højere hos alvorligt syge end i den generelle befolkning
Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig, og hvordan man måler det
I tidligere studier er der fundet en hyppighed på 10-20% blandt patienter med fremskreden kræftsygdom1
Depression kan somme tider manifestere sig som somatiske symptomer, såsom udtalt smerte, fysiske utilpashed eller vejrtrækningsbesvær
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Link til vejledninger