Delirium ved fremskreden kræft

Mette Asbjørn Neergaard

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Delirium er en tilstand karakteriseret ved akut indsættende og fluktuerende ændringer i den mentale tilstand

  • Kliniske kendetegn er nedsat evne til at fastholde opmærksomhed, usammenhængende tankegang og tale, nedsat hukommelse og ændret bevidsthedsniveau (svingende fra agiteret til sløv og ukontaktbar)

  • Der anbefales at bruge Confusion Assessment Method (CAM) til at stille diagnosen

Behandling

  • Rolige, velkendte omgivelser. Indlæggelse undgås så vidt muligt

  • Udredning ift. udløsende faktorer (infektion, hypercalcæmi, smerter, mv.)

  • Ved forpinthed opstartes antipsykotisk behandling. Haloperidol er førstevalg. Ved bivirkninger/kontraindikationer vælges risperidon eller olanzapin

Henvisning

  • Ved vedvarende forpinthed trods ovenstående, kan der henvises til et palliativt team eller hospice, hvis patienten er ved livets afslutning

Diagnose

Diagnostiske strategier

  • Ved mistanke kan diagnosen stilles ved at bruge Confusion Assessment Method (CAM)1 

  • Diagnostikken skal søge at klargøre den underliggende årsag, da delirium er potentielt reversibelt

  • En undtagelse er terminalt delirium som led i dødsprocessen

Symptomer og tegn på delirium

  • Delirium kan vise sig som glemsomhed, desorientering, ændret humør og opførsel

  • Agitation ses hos nogle (15-45%)

  • Hypoaktivitet ("stille delirium") ses også og er sværere at diagnosticere

  • Tilstanden er karakteriseret ved en akut debut

  • Kognitive forandringer:

    • Forstyrret opmærksomhed, tab af korttidshukommelse, svækket koncentrationsevne, desorientering mht. tid, sted og egne data

  • Forandret perception

    • Skiftende synshallucinationer er almindelige

    • Diffuse og skiftende paranoide fortolkninger af indtryk

  • Humørforandringer

    • Patienterne kan være triste og give indtryk af depression

    • Ofte irritabilitet og svingende humør

  • Forandret aktivitet

    • Patienterne er ofte mindre aktive end sædvanligt, stille, tilbagetrukket og langsomme bevægelser

    • Patienterne kan også være præget af hyperaktivitet og foretagsomhed, f.eks. hvor patienten forsøger at komme væk fra seng/rum eller fjerne imaginære dyr og lignende

Kliniske fund

  • Symptomerne kan være svage, og det er vigtigt at bruge Confusion Assessment Method (CAM)1 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hos patienter med delirium, som ikke er uafvendeligt døende, skal patienten gennemgås ift. udløsende årsager, f.eks infektion

  • Der tages evt. blodprøver: Hbg, infektionstal, væsketal, inkl. ioniseret Ca2+

Andre undersøgelser hos sygehusspecialist

  • Ved forpinthed trods behandling kan der henvises til et palliativt team - eller til hospice, hvis patienten er ved livets afslutning

Differentialdiagnoser

  • Demens

    • Starter sjældent akut og der er ikke de samme hurtige skift og døgnvariation i mentale status

Behandling

Behandlingsmål

  • Revertere delirium, hvis muligt

Generelt om behandlingen

  • Det vigtigste tiltag er at forsøge at identificere og eventuelt korrigere udløsende faktorer

  • Der bør først være fokus på nonfarmakologiske tiltag, og først derefter på farmakologiske tiltag

  • Et andet centralt mål er at sørge for patientens sikkerhed 

Miljøtiltag / Nonfarmakologisk behandling2

  • Sørg for rolige, kendte omgivelser, ting og personer

  • Tidlig mobilisering, undgå immobilisering

  • Følg med kostindtag og væskebalance

  • Sørg for nødvendige hørelses- eller synshjælpemidler

  • Kontroller/behandle smerter

  • Hold øje med blære og tarmfunktion. Kateter kan være hjælpsomt ved urinvejsretention

  • Revider medicinforbrug (opmærksomhed på f.eks. kortikosteroider, TCA). OBS: Opioider, som gives fast og har været tålt gennem forløbet, giver sjældent anledning til delirium

  • Sørg for opretholdelse af døgnrytme og husk søvnhygiejniske tiltag

Medicinsk behandling

Hvis patienten er forpint af delirium, påbegyndes medicinsk behandling, mens udredning af udløsende faktorer pågår. Der er ikke evidens for, at ét antipsykotikum er bedre end andre3,4

  • Haloperidol er almindeligvis førstevalg, da det er langt billigere end de nye. Der startes med en lille dosis, og der observeres, hvordan patienten reagerer, hvorefter dosis eventuelt gentages. Man behandler så kort tid som muligt og med så lille dosis som muligt for at forhindre evt. parkinsonistiske bivirkninger

  • Andre antipsykotika

    • Kan være effektive ved delirium, og giver færre ekstrapyramidale bivirkninger end haloperidol

    • F.eks. risperidon 0,5-1 mg peroralt 2-3 gange dagligt eller olanzapin 2,5-5 mg peroralt eller subkutant én gang til natten

  • Benzodiazepiner kan tillægges antipsykotika ved hyperaktivt delirium, men er ikke anbefalet til behandling af delirium. F.eks. oxazepam 7,5-15 mg peroralt, lorazepam 1 mg peroralt eller midazolam 1-2,5 mg subkutant efter behov

Anden palliativ behandling

Henvisning

  • Ved forpinthed trods ovennævnte behandling, ved kompliceret samlet symptombillede eller ved pårørende, der ikke magter situationen, kan der henvises til specialiseret palliativ enhed

Opfølgning

  • Der følges op dagligt på effekten af behandlingen af delirium og de udløsende faktorer. Der skal også være et fokus på, om de pårørende magter situationen

Baggrundsoplysninger

Definition

Delirium ved fremskreden sygdom

  • Delirium er en tilstand karakteriseret ved akut indsættende og fluktuerende ændringer i den mentale tilstand. Der er nedsat evne til at fastholde opmærksomhed, forstyrret, usammenhængende tankegang og tale, nedsat hukommelse og ændret bevidsthedsniveau (fra agiteret til sløv)3

  • Tilstanden er langt hyppigst udløst af underliggende somatiske årsager

  • Eventuelle udløsende årsager er vigtige at identificere, da tilstanden i så fald kan være reversibel4

Forekomst

  • Delirium udvikles hos mange i løbet af de sidste leveuger, og kaldes i så fald for terminalt delirium

  • Delirium er også en hyppig komplikation til somatisk sygdom hos uhelbredeligt syge, samt ældre med generelt svækket almentilstand

  • Forekomsten i studier svinger mellem 10% og 80% afhængig af patientpopulationen4

  • Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig

Ætiologi og patogenese

Delirium kan have en række udløsende organiske årsager

  • Lægemidler

    • Kortikosteroider, TCA, psykotrope lægemidler. Opioider, som patienten har fået i længere tid, mistænkes ikke som udløsende årsag

  • Infektioner

    • Urinvejsinfektion, lungebetændelse

  • Alle sygdomme, der kan give cerebral hypoxi

  • Feber

  • Tumor i CNS

  • Metaboliske forstyrrelser

    • Dehydrering, hypercalcæmi, uræmi, anæmi

  • Lægemiddelseponering

    • Benzodiazepiner eller alkohol (abstinenssymptomer)

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne, indlagte patienter. DMCG-PAL. Vis kilde
  2. Nonfarmakologisk forebyggelse af delirium hos patienter ≥65 år. DMCG-PAL 2013. Vis kilde
  3. Farmakologisk behandling af patienter med delirium. DMCG-PAL, 2013. Vis kilde
  4. Jespersen BA. Delirium (Bogkapitel). Neergaard MA, Larsen H. Palliativ Medicin - en lærebog. Munksgaard. 2015.

Fagmedarbejdere

Mette Asbjørn Neergaard

Overlæge, ph.d., klinisk professor, Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Enhed for lindrende behandling & Børn og Unge Team for Lindrende behandling

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen