Delirium ved kræftsygdomme

Delirium ved kræft

Delirium er en tilstand, som oftest starter pludseligt. Delirium kendetegnes ved forstyrrelser af orientering, opmærksomhed og tankevirksomhed:

• Forstyrret orientering: Patienten bliver forvirret og ved fx ikke, hvor han/hun er, eller hvem der omgiver ham/hende

• Forstyrret opmærksomhed: Patienten kan være sløv og sovende eller meget fysisk urolig

• Forstyrret tankevirksomhed: Patienten kan evt. se syner, høre lyde eller føle sig forfulgt og truet på livet

Grader af delirium ses ofte hos patienter med meget fremskreden kræftsygdom.

Delirium er et tegn på, at centrale og vigtige kropsfunktioner er i udtalt ubalance. Hjernen får ikke den tilførsel af næringsstoffer og ilt, som er nødvendig for normal funktion. Delirium ved kræftsygdom har altså fysiske årsager.

Hvorfor får man delirium?

Delirium kan have en række forskellige årsager:

• Den vigtigste årsag er svækkelse og påvirkning af kroppens funktioner pga. kræftsygdommen

• Infektion, fx en blære- eller lungebetændelse

• Forstyrrelser i blodets salte, væske- eller blodmangel, kan også være udløsende årsager

• Lægemidler, især binyrebarkhormon og lægemidler, der påvirker psyken.

  • Opioider (stærke smertestillende lægemidler, der indeholder morfin eller morfinlignende midler) er ofte under mistanke til at give delirium. Patienten har dog oftest brug for at tage denne medicin, så andre årsager til patientens delirium skal undersøges først

• Pludseligt ophør i behandling med beroligende midler, fx stesolid og lignende præparater, og evt. også alkohol, der kan udløse delirium

• Brug af cannabis eller ophør med brug af cannabis 

• Svulster i hjernen eller spredning fra andre svulster til hjernen kan være skyld i forvirringstilstande

Hvad er symptomerne på delirium?

Delirium fører hos nogle til uro og rastløshed, hos andre til apati og reduceret aktivitet.

Delirium kan også føre til forvrængede sanseindtryk, med hallucinationer med hørelsen eller synet, der kan give anledning til misforståelser og fejltolkninger af situationer. Der kan opstå aggression, fordi den syge føler sig i livsfare og må forsvare sig.

Store humørsvingninger er også typisk, og nogle gange kan det være vanskeligt at skelne delirium fra en egentlig depression. Ved depression vil patienten dog være bevidsthedsklar - det vil sige, at patienten er helt orienteret om tid, sted og sin egen situation.

For både pårørende og personale kan patientens delirium være meget stressende og trist, fordi man oplever, at den syge ikke er sig selv. Det kan opleves som om, at man mister kontakten med den syge.

Hvordan stilles diagnosen delirium ved kræftsygdom?

Lægen vil stille diagnose og eventuelt starte behandling.

Behandling

Målet med behandlingen er at forsøge at genvinde en så normal psykisk tilstand som muligt.

Man kan gøre meget uden medicin. Hvis muligt skal der tænkes på:

• Familie eller nære personer omkring patienten, og kendte genstande i omgivelserne

• Ro

• Fokus på smerte- og angstbehandling

• Hjælpemidler til syn og hørelse

• Fokus på at komme af med urin og funktion af tarmene

Det er også muligt at lindre forvirring og uro med medicin. Antipsykotisk medicin kan have god effekt, og det er ofte værd at forsøge.

Medicin påvirker ikke livslængden, men kan mindske delirium og derved give bedre livskvalitet.

Vil du vide mere?

• Opsøg egen læge, hvis du har mistanke til, at en af dine pårørende har delirium

• Flere palliative enheder har lavet pjecer om delirium

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

• Smertebehandling

• Kvalme og opkast ved kræft

• Forstoppelse ved kræft

• Mundtørhed ved kræft

• Vejrtrækningsbesvær ved kræft

• Afmagring ved kræft

• Depression ved kræft

• Angst ved kræft

• Den sidste tid hjemme

• Palliativ behandling af delirium - for sundhedsfaglige