Depression ved kræft

Depression ved kræft

Personer med fremskreden kræftsygdom kan have flere typer af psykiske problemer. De hyppigste er depression, angst og delirium. 

Hvor hyppigt er det?

Forekomsten af psykiske gener er væsentlig højere hos alvorligt syge end i den generelle befolkning. Ved en alvorlig sygdom kan det dog være svært at skelne mellem en egentlig depression og følelsen af at være nedtrykt og ked af det.

Hvad er symptomerne på denne tilstand?

I vekslende grad optræder symptomer som:

• Konstant tristhed

• Søvnbesvær

• Træthed

• Skyldfølelse

• Lav selvfølelse

• Selvmordstanker

Depression og angst kan sommetider vise sig som kropslige symptomer, f.eks. ved:

• Udtalte muskelspændinger

• Smerter

• Ildebefindende

• Åndedrætsbesvær

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnostikken bør hovedsageligt bygge på samtaler mellem patienten og lægen. Lægen vil evt. bruge et screeningsspørgeskema i samtalen. Med udgangspunkt i sin vurdering vil lægen tilstræbe at skelne mellem normale psykologiske reaktioner, let depression eller middel/svær depression, der kræver særlig behandling.

De hyppigste symptomer og tegn på depression er:

• Tristhed det meste af tiden, men særligt om morgenen

• Skyldfølelse og mindreværdsfølelse

• Pessimistisk fremtidsperspektiv

• Tab af interesser og glæde

• Reduceret koncentration, opmærksomhed, hukommelse og ubeslutsomhed

• Desuden er manglende evne til at føle glæde typisk (f.eks. hvis børnene kommer på besøg)

Depressionen kan være så alvorlig, at der er selvmordstanker eller endda forsøg på selvmord. Det er meget vigtigt, at du fortæller lægen eller andre, hvis du har tanker om selvmord. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage.

Behandling

Målet med behandlingen er at dæmpe depressionen og øge livsglæden.

Ikke-medicinsk behandling

Målrettede samtaler er grundlaget for den ikke-medicinske behandling. Samtalerne kan være med egen læge, psykolog eller psykiater.

Motion kan aflede tankerne, og for mange er det i denne sammenhæng nok bare at gå en tur - eller komme lidt ud.

Medicinsk behandling

Lægen vælger ofte antidepressiv medicin ud fra hvilke bivirkninger, medicinen kan give, så det ikke bidrager til at forværre andre gener. Valget kan også tage udgangspunkt i, at visse former for antidepressiv medicin kan have gunstig effekt på den syges øvrige psykiske problemer, f.eks. angst, søvnløshed, appetitløshed og smerter.

Som patient skal man følges nøje, og hvis der ikke ses nogen effekt efter 4-6 uger, kan dosis af medicinen øges, eller der forsøges skift til et andet antidepressivum.

Hvis man føler en tydelig forværring efter opstart af behandling, skal man også søge læge.

Vil du vide mere?

• Kræftens bekæmpelse - Depression ved en kræftsygdom

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

• Smertebehandling

• Kvalme og opkast ved kræft

• Forstoppelse ved kræft

• Mundtørhed ved kræft

• Vejrtrækningsbesvær ved kræft

• Afmagring ved kræft

• Angst ved kræft

• Delirium ved kræft

• Den sidste tid hjemme

• Palliativ behandling af depression - for sundhedsfaglige