Definition
- Undersøgelsen er en screening for tilstedeværelsen af en række antinukleære antistoffer
Synonymer
- Synonymer: ANA-screening; Hep-2- ANA screening; ANF; Antinukleær factor; Bindevævssygdom-relateret antistof; ANA; IIF, CTD-Screening
Indikationer1
- Udførelse af ANA -screening er indiceret hvis ≥ 1 af flg. er til stede:
- Arthritis (nonerosiv, 2 eller flere led)
- Serositis (symptomer på eks. pleuritis, pericarditis)
- Puffy hands
- Alopeci
- Lysoverfølsomt hududslæt
- Proteinuri (persisterende)
- Anæmi og/eller øvrige immunmedierede cytopenier
- Hudforandringer forenelig med SLE, scleroderma, dermatomyositis, vasculitis
- Raynaud’s fænomen (nylig debut)
- Orale ulcera
- Mundtørhed og/eller øjentørhed
- Progredierende symmetrisk muskelsvækkelse og vedvarende forhøjede muskelenzymer
- Neurologiske symptomer (herunder kramper og psykose)
- Diagnostisk og differentialdiagnostisk udredning af bindevævssygdomme (reumatiske systemsygdomme)
- Anden autoimmun systemsygdom
- Kronisk aktiv hepatitis
- Hypergammaglobulinæm
- Mistanke om medikamentel udløst LE syndrom (kun IIF metode)
- Hydralazin, procainamid og tetracyclin
Skal IKKE tages på baggrund af træthed, rygsmerter eller andre muskel/skeletsmerter alene
Fortolkninger1,2
- Analysemetoden til ANA screening (Indirekte immunfluorescens (IIF) eller EliA ANA CTD-screening) har betydning i forhold til anvendelse
- Metoderne har forskellig sensitivitet og specificitet og forskellig forekomst af falsk positive og falsk negative
- Kommunikation mellem rekvirent og laboratorium er derfor vigtig for optimal diagnostik
Generelt
- Positiv ANA skal ses i lyset af et samlet sygdomsbillede og i forbindelse med en nærmere immunologisk karakterisering
- Positiv ANA i kombination med kliniske fund indikerer reumatisk systemsygdom
- "Titeren" korrelerer ikke til sygdomsaktivitet eller prognose
- Tilfældigt fund af positiv ANA har lille informationsværdi
- ANA findes også hos raske (øget forekomst med stigende alder) og hos patienter med anden sygdom end ANA-associeret bindevævssygdom
- Ved rekvisition af ANA uden symptomer/klinik tydende på ANA-associeret bindevævssygdom vil der derfor være mange falsk positive resultater
Forekomst i % af specifikke antinukleære antistoffer ved forskellige sygdomme
Antistof mod | Systemisk Lupus
Erythermatosus
(SLE) | Mixed Con-
nective
Tissue
Disease
(MCTD) | Sklero-
dermi
(SCL) | Sjögren
Syndrom
(SS) | Polymyo-
sitis/
Dermato-
myositis |
Sm | 20-30 | | | | |
SSA (anti-Ro) | 35 | | | 60-90 | |
SSB (anti-La) | 10-40 | | | 40-90 | |
U1 snRNP | 30-70 | 95-100 | | | |
Jo-1 | | | | | 25-30 |
Scl-70 | | | 30-70 | | |
Centromer (CENP-B) | | | 70-80 | | |
dsDNA | 60-90 | | | | |
Kilde: Pharmacia Diagnostics.
Hyppighed ved forskellige sygdomme af ANA
| Specifikke
antistoffer |
| Systemisk lupus erythematosus | 60-95 % | dsDNA |
| Andre systemiske bindevævssygdomme | | |
| Sklerodemi | 90 % | Anti-Scl-70 |
| Sjögrens syndrom | 80 % | SSA/SSB |
| Polymyositis | 40 % | Jo1 |
| Rheumatoid arthritis | 25 % | Anti-CCP |
|
|
|
| Raske personer | 5 %,
øges med alder | |
Test baseret på Hep-2-celler:
| Mønster | Specificitet | SLE | Sjögrens
syndrom | Sklero-
dermi | MCTD |
| Homogen eller perifer kerne-farvning | dsDNA | 70 % | | | |
| Histoner | 80 % (medika-
menteltLE) | | | |
| Scl-70 | | | 15 % | |
| Plettet kerne-farvning | SSA | 66 % | 50 % | | |
| SSB | 20 % | 40 % | | |
| U1RNP | | | | <90 % |
| Sm-antigen | 15 % | | | |
- Negativ ANA taler imod SLE
- Påvisning af antistoffer mod dsDNA er stærkt koblet til SLE og er en risikomarkør for komplikation i form af glomerulonefrit
- Antistoftiter for dsDNA kan anvendes som sygdomsaktivitetsmarkør
- Ud fra fluorescensmønster kan der efterfølgende undersøges for specifikke antistoffer
Fejlkilder (og kilder til normal variation)
- Undersøgelsen er svagt positiv hos 5 % raske personer, dog hyppigere hos kvinder i klimakteriet og personer > 65 år
- Kvantitative immun-assays kan kun give positivt resultat med ANA rettet mod et af de 10-12 autoantigener i blandingen
Fysiologi og biokemi1,2
- Kerneantistoffer omfatter
- Antinukleære antistoffer (ANA)
- Antistoffer mod dobbeltstrenget DNA (dsDNA)
- Antistoffer mod ekstraherbart nukleær antigen (ENA)
- Ofte vil ANA screening påvise antistoffer mod dsDNA og ENA. ANA kan dog være negativ, men med positiv anti-dsDNA (lav titer) eller anti-ENA (SSA og Jo1)
- ANA er IgG antistoffer af subklasse 1 og 3
- ANA er en heterogen gruppe antistoffer, som er rettet mod det store antal strukturer (antigener), som normalt forekommer i cellekernen:
- dsDNA - Dobbeltstrenget DNA (fosfatdeoxiribose)
- SSA - Ro-52; Ro-60 ENA
- SSB - SSB (La) ENA
- Histon - Histoner-antistof ENA
- snRNP - U1RPN (ribosomale nucleoprotein) ENA
- Sm-antigen - Smith´s antistof ENA
- Jo1 - histidyl-tRNA-yntetase ENA
- Scl-70 - DNA-topoisomerase ENA
- Centromer - CENP-B
- Antistoffer i patientserum binder sig til kerneantigener og blev i begyndelsen påvist med fluorecensmærket antistof rettet mod humant IgG i mikroskop. Nu bruges mest et sandwich immunassay (FEIA), men den mikroskopiske metode ((ANA (mønster, imm.flu.) gruppe;P - NPU29715 )) udføres på nogle Klinisk Immunologiske afdelinger
- Beroende på, hvilke autoantistoffer der findes i patientens serum, fremkommer der 8 forskellige mønstre ved mikroskopi. De forskellige mønstre har forskellig specificitet for sygdom
- Øget koncentration af ANA antistoffer er korreleret med systemisk bindevævssygdom
- Autoantistoffers betydning for patogenesen er uklar
Prøvetagning
- Veneblodprøve
- Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
- På samme rør kan udføres anti-dsDNA og anti-ENA, udtitrering samt analyse for specifikke antistoffer
Referenceintervaller/svarafgivelse
P-Antinukleær antistof (ANA-EliA)
- Negativ: < 0,7
- Gråzone: 0,7 – 1,0
- Positiv: > 1,0
P-Antinukleær antistof (ANA-Hep-2)(IIF)
- Negativ
- Cut-off > svag positiv
- Resultatet afgives for hvert mønster som negativt eller positivt
- Positive svar semikvantiteres i svagt, middel eller stærkt positiv ud fra fluorescensens styrke ved serum fortyndet 1:160
NPU-koder og -navne
Navne
- Kort helterm
- P—Bindevævssygdom-relateret antistof; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
- Brugsnavn
- Bindevævssygdom-relateret-Ab[ANA];P
Analysetest4
- Fluoroenzyme Immuno Assay (EliA) CTD-screening (Connective Tissue Disease-screening)
- Metoden er automatiseret
- Metoden vil reagere med specifikke auto-antigener tilsat reagenset (typisk omkring 15 autoantigener)
- Høj positiv prædiktiv værdi (Meget høj specificitet, lidt lav sensitivitet) og risiko for falsk negative
- Indirekte immunfluorescens (IIF) teknik på humane epiteliale celler (Hep-2 celler):
- Manuel og ressourcekrævende
- Her anvendes humane cellelinjer = Hep-2 celler, der er en larynxkarcinomcellelinje. Disse celler har en særlig velegnet kernemorfologi og stor mitoseaktivitet, som gør det muligt at skelne mellem 8 forskellige fluorescensmønstre
- Denne metode vil afdække reaktioner med et hvilket som helst antigen i Hep-2-cellerne
- Høj negativ prædiktiv værdi (Høj sensitivitet, lav specificitet) og risiko for falsk positive
Opfølgning af unormalt prøvesvar
- Specialistopgave og bør målrettes den kliniske mistanke
- Det er kun indiceret at udrede svagt positive ANA, såfremt der er bestyrket klinisk mistanke om en ANA-associeret bindevævssygdom
- Hvis symptomer og kliniske find ikke peger entydigt i en retning, kan der undersøges for et lidt større panel af specifikke antistoffer
- Ved negative ANA som ikke stemmer med klinikken, bør der tages kontakt til laboratorium mhp. udredning
Vejledninger
