(ANA) screening: Antinukleære antistoffer, Hep-2 celler (mønster)

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • ANA er en screeningsundersøgelse for tilstedeværelse af antinukleære antistoffer
  • Undersøgelsen bruges ved mistanke om bindevævssygdom, eksempelvis Systemisk Lupus Erythematosus, Sjögrens sygdom, sklerodermi eller polymyositis 
  • Hvis screeningsundersøgelsen er positiv, kan der suppleres med undersøgelse af specifikke antinukleære antistoffer, dette er en specialist opgave
  • ANA kan også være positiv hos raske og hos patienter med andre sygdomme eller udløst af visse medikamenter
  • Dialog med udførende laboratorium er vigtigt

Definition

  • Undersøgelsen er en screening for tilstedeværelsen af en række antinukleære antistoffer

Synonymer

  • Synonymer: ANA-screening; Hep-2- ANA screening; ANF; Antinukleær factor; Bindevævssygdom-relateret antistof; ANA; IIF, CTD-Screening

Indikationer1

  • Udførelse af ANA -screening er indiceret hvis ≥ 1 af flg. er til stede:
    • Arthritis (nonerosiv, 2 eller flere led)
    • Serositis (symptomer på eks. pleuritis, pericarditis)
    • Puffy hands
    • Alopeci
    • Lysoverfølsomt hududslæt
    • Proteinuri (persisterende)
    • Anæmi og/eller øvrige immunmedierede cytopenier
    • Hudforandringer  forenelig med SLE, scleroderma, dermatomyositis, vasculitis
    • Raynaud’s fænomen (nylig debut)
    • Orale ulcera 
    • Mundtørhed og/eller øjentørhed
    • Progredierende symmetrisk muskelsvækkelse og vedvarende forhøjede muskelenzymer
    • Neurologiske symptomer (herunder kramper og psykose)
  • Diagnostisk og differentialdiagnostisk udredning af bindevævssygdomme (reumatiske systemsygdomme)
  • Anden autoimmun systemsygdom
    • Kronisk aktiv hepatitis
    • Hypergammaglobulinæm
  • Mistanke om medikamentel udløst LE syndrom (kun IIF metode) 
    • Hydralazin, procainamid og tetracyclin

Skal IKKE tages på baggrund af træthed, rygsmerter eller andre muskel/skeletsmerter alene 

Fortolkninger1,2

  • Analysemetoden til ANA screening (Indirekte immunfluorescens (IIF) eller EliA ANA CTD-screening) har betydning i forhold til anvendelse
    • Metoderne har forskellig sensitivitet og specificitet og forskellig forekomst af falsk positive og falsk negative
    • Kommunikation mellem rekvirent og laboratorium er derfor vigtig for optimal diagnostik

Generelt

  • Positiv ANA skal ses i lyset af et samlet sygdomsbillede og i forbindelse med en nærmere immunologisk karakterisering
  • Positiv ANA i kombination med kliniske fund indikerer reumatisk systemsygdom
  • "Titeren" korrelerer ikke til sygdomsaktivitet eller prognose
  • Tilfældigt fund af positiv ANA har lille informationsværdi
  • ANA findes også hos raske (øget forekomst med stigende alder) og hos patienter med anden sygdom end ANA-associeret bindevævssygdom
  • Ved rekvisition af ANA uden symptomer/klinik tydende på ANA-associeret bindevævssygdom vil der derfor være mange falsk positive resultater

Forekomst i % af specifikke antinukleære antistoffer ved forskellige sygdomme

Antistof mod

Systemisk Lupus
Erythermatosus
(SLE)

Mixed Con-
nective
Tissue
Disease
(MCTD)

Sklero-
dermi
(SCL)

Sjögren
Syndrom
(SS)

Polymyo-
sitis/
Dermato-
myositis

Sm

20-30

 

 

 

 

SSA (anti-Ro)

35

 

 

60-90

 

SSB (anti-La)

10-40

 

 

40-90

 

U1 snRNP

30-70

95-100

 

 

 

Jo-1

 

 

 

 

25-30

Scl-70

 

 

30-70

 

 

Centromer (CENP-B)

 

 

70-80

 

 

dsDNA

60-90

 

 

 

 

Kilde: Pharmacia Diagnostics.

Hyppighed ved forskellige sygdomme af ANA
Specifikke
antistoffer
Systemisk lupus erythematosus60-95 %dsDNA
Andre systemiske bindevævssygdomme
Sklerodemi90 %Anti-Scl-70
Sjögrens syndrom80 %SSA/SSB
Polymyositis40 %Jo1
Rheumatoid arthritis25 %Anti-CCP


Raske personer5 %,
øges med alder

Test baseret på Hep-2-celler:

MønsterSpecificitetSLESjögrens
syndrom
Sklero-
dermi
MCTD
Homogen eller perifer kerne-farvningdsDNA70 %
Histoner

80 % (medika-
menteltLE)

Scl-7015 %
Plettet kerne-farvningSSA66 %50 %
SSB20 %40 %
U1RNP<90 %
Sm-antigen15 %
  • Negativ ANA taler imod SLE
  • Påvisning af antistoffer mod dsDNA er stærkt koblet til SLE og er en risikomarkør for komplikation i form af glomerulonefrit
  • Antistoftiter for dsDNA kan anvendes som sygdomsaktivitetsmarkør
  • Ud fra fluorescensmønster kan der efterfølgende undersøges for specifikke antistoffer

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Undersøgelsen er svagt positiv hos 5 % raske personer, dog hyppigere hos kvinder i klimakteriet og personer > 65 år
  • Kvantitative immun-assays kan kun give positivt resultat med ANA rettet mod et af de 10-12 autoantigener i blandingen
    • En del falsk negative

Fysiologi og biokemi1,2

  • Kerneantistoffer omfatter
    • Antinukleære antistoffer (ANA) 
    • Antistoffer mod dobbeltstrenget DNA (dsDNA) 
    • Antistoffer mod ekstraherbart nukleær antigen (ENA)
  • Ofte vil ANA screening påvise antistoffer mod dsDNA og ENA. ANA kan dog være negativ, men med positiv anti-dsDNA (lav titer) eller anti-ENA (SSA og Jo1)
  • ANA er IgG antistoffer af subklasse 1 og 3
  • ANA er en heterogen gruppe antistoffer, som er rettet mod det store antal strukturer (antigener), som normalt forekommer i cellekernen:
    • dsDNA - Dobbeltstrenget DNA (fosfatdeoxiribose)
    • SSA - Ro-52; Ro-60 ENA
    • SSB - SSB (La) ENA
    • Histon - Histoner-antistof ENA
    • snRNP - U1RPN (ribosomale nucleoprotein) ENA
    • Sm-antigen - Smith´s antistof ENA
    • Jo1 - histidyl-tRNA-yntetase ENA
    • Scl-70 - DNA-topoisomerase ENA
    • Centromer - CENP-B
  • Antistoffer i patientserum binder sig til kerneantigener og blev i begyndelsen påvist med fluorecensmærket antistof rettet mod humant IgG i mikroskop. Nu bruges mest et sandwich immunassay (FEIA), men den mikroskopiske metode ((ANA (mønster, imm.flu.) gruppe;P - NPU29715 )) udføres på nogle Klinisk Immunologiske afdelinger 
  • Beroende på, hvilke autoantistoffer der findes i patientens serum, fremkommer der 8 forskellige mønstre ved mikroskopi. De forskellige mønstre har forskellig specificitet for sygdom
  • Øget koncentration af ANA antistoffer er korreleret med systemisk bindevævssygdom
  • Autoantistoffers betydning for patogenesen er uklar

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • På samme rør kan udføres anti-dsDNA og anti-ENA, udtitrering samt analyse for specifikke antistoffer

Referenceintervaller/svarafgivelse

P-Antinukleær antistof (ANA-EliA) 

  • Negativ: < 0,7
  • Gråzone: 0,7 – 1,0
  • Positiv: > 1,0

P-Antinukleær antistof (ANA-Hep-2)(IIF)

  • Negativ
  • Cut-off > svag positiv
  • Resultatet afgives for hvert mønster som negativt eller positivt
  • Positive svar semikvantiteres i svagt, middel eller stærkt positiv ud fra fluorescensens styrke ved serum fortyndet 1:160

NPU-koder og -navne

  • NPU28402

Navne

  • Kort helterm
    • P—Bindevævssygdom-relateret antistof; arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
  • Brugsnavn
    •  Bindevævssygdom-relateret-Ab[ANA];P

Analysetest4

  • Fluoroenzyme Immuno Assay (EliA) CTD-screening (Connective Tissue Disease-screening)
    • Metoden er automatiseret
    • Metoden vil reagere med specifikke auto-antigener tilsat reagenset (typisk omkring 15 autoantigener)
    • Høj positiv prædiktiv værdi (Meget høj specificitet, lidt lav sensitivitet) og risiko for falsk negative 
  • Indirekte immunfluorescens (IIF) teknik på humane epiteliale celler (Hep-2 celler):      
    • Manuel og ressourcekrævende
    • Her anvendes humane cellelinjer = Hep-2 celler, der er en larynxkarcinomcellelinje. Disse celler har en særlig velegnet kernemorfologi og stor mitoseaktivitet, som gør det muligt at skelne mellem 8 forskellige fluorescensmønstre
    • Denne metode vil afdække reaktioner med et hvilket som helst antigen i Hep-2-cellerne
    • Høj negativ prædiktiv værdi (Høj sensitivitet, lav specificitet) og risiko for falsk positive 

Opfølgning af unormalt prøvesvar

  • Specialistopgave og bør målrettes den kliniske mistanke
  • Det er kun indiceret at udrede svagt positive ANA, såfremt der er bestyrket klinisk mistanke om en ANA-associeret bindevævssygdom
  • Hvis symptomer og kliniske find ikke peger entydigt i en retning, kan der undersøges for et lidt større panel af specifikke antistoffer  
  • Ved negative ANA som ikke stemmer med klinikken, bør der tages kontakt til laboratorium mhp. udredning

Vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Wiik A. Immunologi for klinisk biokemikere: Antinukleære Antistoffer. Klinisk Biokemi Norden. 2009.
  3. Heegaard NH. [Antinuclear antibodies and non-equivalent assays]. Ugeskr Laeger. 2007; 169.; 4481; author reply 4481-2. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen