Resumé
- Antithrombin hæmmer aktiviteten af Faktor IIa (thrombin) og Faktor Xa (det fælles koagulationssystem) og Faktor IXa, XIa og XIIa (det interne koagulationssystem)
- Antithrombins evne til at hæmme Faktor IIa, IXa, Xa, XIa og XIIa er øget >1000 gange, når antithrombin binder heparin
- Der ses øget thrombosetendens ved nedsat antithrombin-aktivitet, hvad enten det skyldes nedsat mængde (type 1) som følge af øget forbrug eller nedsat produktion som følge af mutationer i antithrombin (type 2) mutationer
Definition
- Måling af P-Antitrombin indgår i trombofiliudredning1 og ved mistanke om DIC2,3
- Funktionel aktivitetsmåling (enzymatisk metode) af antitrombin. Indholdet af AT kan også bestemmes ved en immunologisk metode; herved bestemmes mængden af antitrombin, men ikke funktionen. Molekylmasse 58 kDa
Synonymer
- Antithrombin III; AT III; AT; AT(imm.)
Indikationer
- Indgår i trombofiliudredning
- Mistanke om AT mangel
- Spontan venøs trombose/lungeemboli før 50-årsalderen
- Gentagne spontane venøse tromboser
- Tromboser med usædvanlig lokalisation f.eks. arm-, nyre-, cerebral- eller mesenterialvener
- Familiær ophobning af trombosetilfælde
- Gentagne spontane sene aborter
- Familieudredning ved kendt AT mangel
- Der er ikke indikation for at screene unge piger, som ønsker p-piller, hvis familieanamnesen for trombofili er negativ
- Udredning af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)
- Monitorering af AT behandling
- Præeklampsi
- Nefrotisk syndrom
- Svær leversygdom
- Manglende effekt af heparinbehandling
Fortolkninger
- Lave værdier ses ved genetisk betinget eller erhvervet AT mangel; bl.a. ses
- Lave værdier ses ved DIC
- Lave værdier ses ved nefrotisk syndrom, levercirrose og præeklampsi
- Lave værdier kan ses ved langvarig behandling med ufraktioneret heparin
- Høje værdier har ingen klinisk betydning
Biokemisk baggrund
- AT er den vigtigste hæmmer af koagulationskaskaden og dermed af betydning for kontrol af koagulationsprocessen. AT hører til gruppen af serinprotasehæmmere, som kaldes serpiner. AT hæmmer først og fremmest trombin, men også koagulationsfaktor IXa, Xa, XIa og XIIa ved at danne 1:1 komplekser med det aktive enzym. Ved tilstedeværelse af heparin sker der en konformationsændring af AT molekylet, hvilket medfører en 1000 gange øget bindingshastighed
- Den antikoagulerende virkning af ufraktioneret heparin og lavmolekylært heparin udøves via AT. Terapeutisk effekt forudsætter derfor tilstedeværelse af AT i normale mængder
- In vivo binder AT til heparansulfat på endotelcellernes overflade, hvilket sikrer endotelcellernes antitrombotiske overflade
- AT er et glykoprotein, som dannes i leveren
- Ved mangel på AT, erhvervet eller genetisk betinget, øges risikoen for især venøse tromboser betydeligt. Op mod 90 % af patienterne med genetisk betinget AT-mangel vil opleve mindst en venøs trombose før 70-årsalderen
- AT-mangel nedarves autosomalt dominant. 1-3 % af patienterne med dyb venetrombose er heterozygote for en antitrombin gendefekt
- Arveligt betinget AT mangel kan i nogle tilfælde medføre nedsat koncentration og funktion og i andre tilfælde kun nedsat funktion
Prøvetagning
- Veneblodprøve
- Citratplasma - rør med 3,2 % natriumcitrat som antikoagulans - blå prop
- Vigtigt at rørets holdbarhed ikke er udløbet
- Vigtigt at røret fyldes korrekt – til fyldningsmærket
- På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser
- Kan udføres døgnet rundt med kort svartid
- Indgår i trombofiliudredningen sammen med f.eks. protein C og S, Faktor V Leiden polymorfi, lupusantikoagulans mm.
- Trombofiliudredningen bør ikke foregå i den akutte fase, men vente 2-3 måneder og helst foregå i en situation, hvor patienten er ude af antikoagulansbehandling (min. 2 uger). Kan foregå under dække af lavmolekylært heparin
Referenceintervaller
Funktionel test
- 0-30 dage: 0,50-0,90 × 103 int.enh./L
- 30 dage – 16 år: 0,85-1,30 × 103 int.enh./L
- > 16 år: 0,80-1,20 × 103 int.enh./L
- Ved arveligt betinget AT mangel ses ofte værdier på mellem 50-60 % af det forventede niveau, dvs. for voksne omkring 0,50
- Gravide har nedsatte værdier i 3. trimester
NPU-koder og -navne
- NPU10007
- NPU26702
- NPU29992
- NPU54511
Navne
- Langt navn
- P—Antithrombin; arb.stofk.(enz.; IS 93/768; proc.) = ? × 10³ IU/L
- P—Antithrombin; massek.(imm.; proc.) = ? g/L
- Kort navn
- Antitrombin (enz.);P
- Antitrombin (imm.);P (Aut.: DSKB) ;P
Opfølgning på abnorme prøver
- Hvis patienten får påvist genetisk betinget AT mangel, og har haft et eller flere trombosetilfælde, tilrådes (længerevarende) livslang AK behandling
- Genetisk betinget AT mangel kan verificeres ved DNA-undersøgelser
- Hvis patienten får påvist genetisk betinget AT mangel, men ikke har haft trombosetilfælde, tilrådes alligevel antitrombotisk behandling under graviditet og puerperium. Kvinder frarådes brug af p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Det er dog i orden at bruge mini-piller, hormonspiral og hormon-stikpiller i forbindelse med overgangsalderen
- Ved DIC kan der i ganske særlige tilfælde være indikation for at give AT
Særlige forhold Faktor IIa/thrombin baserede vs Faktor Xa baserede antithrombin assays
Aktiviteten af antithrombin måles med enten et Faktor IIa/thrombin baseret assay eller et Faktor Xa baseret assay. Princippet i begge typer assay er ens. Faktor IIa eller Xa tilsættes i overskud til prøven, og når alt antithrombin er bundet til hhv. Faktor IIa eller Faktor Xa, er den tilbageværende mængde Faktor IIa eller Faktor Xa omvendt proortional med mængde af antithrombin i patientprøven. Dette betyder, at hvis der er andet i prøven, der kan hæmme Faktor IIa eller Xa (f.eks. NOAC), vil det betyde, at mængden af antithrombin overvurderes. Direkte Faktor IIa hæmmere (f.eks. dabigatran) kan føre til overvurdering af antithrombin ved brug af Faktor IIa antithrombin assays, mens direkte Faktor Xa hæmmere (f.eks. apixaban, edoxaban og rivaroxaban) kan føre til overvurdering af antithrombin ved brug af Faktor Xa baserede assays.
