Glat muskulatur-antistof (SMA)

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Anvendes ved mistanke om leversygdom, hvor virushepatitis kan udelukkes
  • Er forhøjet og blandt de diagnostiske kriterier for primær biliær kolangitis (tidligere primær biliær cirrose) og Autoimmun hepatitis

Definition

  • Koncentrationsbestemmelse af glat muskel-antistof (Smooth Muscle Antibody) i serum, ved brug af indirekte immunfluorescens teknik (IIF)
  • Antistofferne mod glatte muskelceller er oftest rettet mod  proteinet actin

Synonymer

  • Synonymer: Smooth Muscle Antibody (SMA), Antistof (IgG) mod glat muskel, GMA 

Indikationer1,2,3,4

Fortolkninger5,7,1,2

Positiv for SMA-antistof

  • Stærkt positiv SMA-antistof
    • Autoimmun hepatitis Type 1 (den hyppigste): 85-95 %
    • Primær biliær kolangitis: 90 %
  • Titer-niveau korrelerer med sygdomsaktivitet for autoimmun hepatitis Type 11
  • Middel eller svag positiv
    • Kronisk inflammatorisk sygdom
    • Malign sygdom
  • Akut virushepatitis: 10-30 %
  • SMA er sjældent til stede ved
    • Ekstrahepatisk galdegangsobstruktion
    • Medikamentel-induceret leversygdom
    • Akut alkoholisk leversygdom
    • Hepatom
  • Svag positiv
    • Raske personer: 3-7 %

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • SMA kan påvises hos raske (< 3 %)

Fysiologi og biokemi 5,1

  • Relaterede analyser: P-Mitokondrie-antistof (AMA)
  • SMA antistofferne (IgG) er cirkulerende og primært rettet mod hepatocytcelleoverflade-antigener i form af actin og andre komponenter i cellevæggen og cytoskelet
  • Findes hos mindre end 3 % af normalbefolkningen 
  • Dannelsen af SMA menes at være sekundær til levercelleskaden
  • Høj titer af SMA ses ved autoimmun kronisk aktiv hepatitis og ved biliær cirrose
  • SMA kan af og til erkendes ved ANA-screening (mønster 5)
  • Autoimmun hepatitis deles i to typer
    • Type 1, ca. 90 %, rammer oftere kvinder end mænd, og ses oftere hos patienter med andre autoimmune sygdomme. Er positiv for ANA, SMA eller anti-SLA/LP og er associeret med HLA DR3, DR4 og DR13. Kan debutere i alle aldre og har et variabel klinisk og histopatologisk sværhed
    • Type 2, ca. 10 %, rammer oftest børn eller yngre. Er positiv for Anti-LKM1, anti-LC1 og sjældnere anti-LKM3. Er associeret med HLA DR3 og DR7
      Klinisk og histopatologisk ofte akut, alvorligere og mere avanceret

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • På samme rør kan udføres AMA

Referenceintervaller/svarafgivelse

P-Glat muskulatur antistof (SMA)

  • Negativ

Svarafgivelse

  • Positive svar semikvantificeres i svagt, middel eller stærkt positiv ud fra fluorescens intensiteten ved serum fortyndet 1:20

NPU-koder og -navne

  • NPU12996

Navne

  • Kort helterm
    • P—Glat muskel-antistof(IgG); arb.k.(proc.) = ? 
  • Brugsnavn
    • Glat muskel-IgG [GMA];P

Analysetest

  • Indirekte immunfluorescens teknik (IIF) med snit af glat muskulatur fra rotteventrikel som antigen

Opfølgning på unormale resultater

  • Specialistopgave
    • Indikation for leverbiopsi mhp. diagnose
  • Ved kronisk hepatitis hos unge kvinder med negativ SMA og AMA bør der udføres ANA- og ANCA screening
  • AMA

Kilder

Referencer

  1. Terziroli Beretta-Piccoli B, Mieli-Vergani G, Vergani D. Autoimmmune hepatitis. Cell Mol Immunol. 2022; 19.; 158-176. Vis kilde
  2. Mack CL, Adams D, Assis DN, Kerkar N, Manns MP, Mayo MJ, Vierling JM, Alsawas M, Murad MH, Czaja AJ. Diagnosis and Management of Autoimmune Hepatitis in Adults and Children: 2019 Practice Guidance and Guidelines From the American Association for the Study of Liver Diseases. Hepatology. 2020; 72.; 671-722. Vis kilde
  3. Guideline DSGH. Vis kilde
  4. Bossen L, Ytting H, Jepsen P, Hamberg O, Ott P, Grønbæk H. [New name and new treatments for primary biliary cholangitits]. Ugeskr Laeger. 2018; 180.. Vis kilde
  5. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  6. Tanaka A. Autoimmune Hepatitis: 2019 Update. Gut Liver. 2020; 14.; 430-438. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen