Kolesterol Non-HDL

Definition

• Kolesterol non-HDL er den del af kolesterol i plasma, der ikke er en del af kolesterol HDL og udgøres af kolesterolindholdet i LDL, VLDL (very low density lipoprotein), IDL (intermediate density lipoprotein), lipoprotein(a) (Lp(a) og kylomikroner, dvs. restkolesterol + LDL. (Se tabel herunder)
• Non- HDL kolesterol - LDL kolesterol betegnes kolesterol remnants
• LDL, kolesterol remnants og Lipoprotein(a), er alle kausalt associeret med risiko for kardiovaskulærsygdom og udgør en betydelig del af non-HDL kolesterol. Derfor er non-HDL kolesterol et godt mål for den arterogene mængde af kolesterol. Non-HDL kolesterol indgår i SCORE2 risikoberegningen ved estimering af 10 års risiko for hjertekarsygdom¹, i DSAMs vejledning og i Dansk Cardiologisk Selskabs forebyggelses guidelines 
• Non-HDL kolesterol beregnes ved at trække HDL kolesterol fra kolesterol, total
• Non-HDL kolesterol måles i millimol per liter (mmol/L)

Synonymer

• Non-HDL kolesterol bruge ofte i daglig tale, da det er mere mundret end "kolesterol non-HDL"

Indikationer

Non-HDL kolesterol bruges til:

• At indgå som del af ”lipidprofilen”  som selvstændig risikomarkør på linje med triglycerid, kolesterol, HDL Kolesterol og LDL kolesterol 
• At vurdere risikoen for hjertekarsygdom mhp. valg af eventuelt forebyggende tiltag
• At udrede for specielle forstyrrelser i lipidstofskiftet ³ (specialistopgave)
• At monitorere effekten af lipidsænkende behandlinger, f.eks. medikamentelle, livsstilsændringer mv. 

Fortolkninger

Generelt

• Der ses biologisk dag-til-dag-variationer af betydelig størrelse, og diagnosen hypercholesterolæmi bør derfor ikke bero på enkeltstående resultater
• Der findes ikke en eksakt værdi, som adskiller risiko fra ikke-risiko-gruppe. Anbefalede kolesterolværdier skal ses i sammenhæng med andre risikofaktorer så som alder, køn, race, familiær disposition, livsstilsfaktorer (fedme, rygning, alkohol mv.) og generel helbredsstatus (bl.a. diabetes, hypertension)
• Ved graviditet: Stigende koncentration til max. 20-25 % over normalniveauet i 30. graviditetsuge
• Forhøjede værdier: ses ved primære hyperlipoproteinæmier. Sekundær hyperlipoproteinæmier med hypercholesterolæmi kan ses ved følgende tilstande: anorexia nervosa, akut intermitterende porfyri, Cushings syndrom, dysproteinæmier, hypothyreoidisme, nefrotisk syndrom, obstruktive leverlidelser og diabetes mellitus
• Forhøjede værdier disponerer til kardiovaskulær sygdom
• Forhøjede værdier, dvs værdier >3,9, mmol indgår i SCORE2. Der er ikke specielle alarm-grænser, men i SCORE2 stiger risikoen ASCVD hver gang non-HDL stiger 1,0 mmol/L - se SCORE2 risikotabellerne i DSAMs vejledning og i Dansk Cardiologisk Selskabs forebyggelses guidelines

Forhøjede værdier set ved

• Overvægt og fedme. Specielt visceralt fedt er associeret med forhøjet non-HDL-kolesterol grundet øget lipolyse og fri fedtsyrefluks til leveren
• Diabetes mellitus type 2, hvor der ofte ses forhøjet non-HDL kolesterol som en del af dyslipidæmien, grundet insulinresistens og forstyrret lipidmetabolisme
• Metabolisk syndrom karakteriseret ved abdominal fedme, hypertension, forhøjede triglycerider, lavt HDL-kolesterol og forhøjet fastende glukose, hvor non-HDL-kolesterol ofte er forhøjet
• Kost med højt indhold af mættet fedt og transfedt og andre kostvaner rige på usunde fedtstoffer der medfører øget syntese af VLDL og LDL i leveren, hvilket forhøjer non-HDL-kolesterol
• Alkoholmisbrug: Overdreven alkoholindtagelse kan øge syntesen af triglycerider og VLDL, hvilket forhøjer non-HDL-kolesterol
• Hypothyroidisme medfører ofte forhøjet totalt kolesterol og non-HDL-kolesterol på grund af nedsat metabolisk clearance af lipoproteiner
• Kronisk nyresygdom: Nedsat nyrefunktion kan påvirke lipidmetabolismen, hvilket fører til forhøjede niveauer af non-HDL-kolesterol
• Familiær hyperlipidæmi, f.eks. familiær kombineret hyperlipidæmi eller familiær hyperkolesterolæmi, kan medføre markant forhøjede non-HDL-kolesterolniveauer
• Inflammatoriske tilstande, f.eks. autoimmune sygdomme som lupus og reumatoid artritis, kan der ses ændret lipidmetabolisme og øget non-HDL-kolesterol
• Alder?

Nedsatte værdier

• Lave værdier af kolesterol non-HDL (< 2 mmol/L) ses sjældent som et symptom på sygdomme, men der er nogle få medicinske tilstande, hvor det kan forekomme. Ofte som led i hypolipidæmi og sjældent isoleret⁴
• Nedsatte værdier: ses ved alvorlig leverbeskadigelse, hyperthyreodisme og kongenit lipoproteinmangel. Bestemmelse af kolesterol i forbindelse med AMI bør ske inden for det første døgn eller efter mindst 3 mdr., idet koncentrationen falder i forbindelse med myokardieinfarkt
• Hyperthyroidisme kan føre til lavere kolesterolniveauer og dermed lavt non-HDL-kolesterol
• Nedsat optagelse ved sygdomme som cøliaki, Mb Crohn eller andre sygdomme som påvirker tarmens evne til at optage lipider og dermed give lavere kolesterolniveauer
• Leversygdomme: Visse typer af alvorlige leversygdomme kan føre til lavere produktion af kolesterol, hvilket sænker non-HDL-kolesterolniveauerne
• Visse former for kræft: hvor stofskiftet påvirkes, så kolesterolniveauerne sænkes
• Malabsorption med reduceret fedtabsorption f.eks. pankreassygdomme, hvor der ses lave kolesterolniveauer
• Genetiske sygdomme, hvor kolesterolproduktionen (og dermed totalt kolesterol) er reduceret, hvilket medfører lave non-HDL-kolesterolniveauer
• Underernæring hvor der ses lave kolesterolniveauer

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Kolesteroler er bundet til lipoproteinerne, der stiger 5-10 % i koncentration ved overgang fra liggende til stående stilling
• Medicin
  
  • øger koncentrationen
    
    • Østrogener enten i forbindelse med graviditet eller substitutionsbehandling
    • Thiazider
    • Nogle betablokkere
• Stress tilstande, f.eks. AKS, operationer, mv.
• Graviditet: Stigende koncentration til max. 20-25 % over normalniveauet i 30. graviditetsuge
• Patient skal have været i habitual tilstand i 3-12 uger

Se i øvrigt afsnittene om prøvetagning for:

• Kolesterol, total
• HDL-kolesterol

Fysiologi og biokemi

• Efter et måltid emulgeres lipider af galdesyrer i tarmens lumen, hvilket faciliterer at lipaserne kan hydrolysere triglycerider til frie fedtsyrer og monoacylglyceroler og at kolesterolestre hydrolyseres til frit kolesterol
• Efter at være optaget i enterocytterne resyntetiseres frie fedtsyrer og kolesterol til triglycerider og kolesterolestre og samles i store kylomikroner
• Kylomikroner frigives fra enterocytterne og transporteres med lymfe og lipidet i chylomikroner spaltes af lipoproteinlipase (i liveren), hvorefter de dannede fedtsyrer optages i vævene, især fedtvæv og muskler
• Hepatisk syntese af VLDL: Hepatocytter syntetiserer very low-density lipoprotein (VLDL) ved at kombinere apolipoprotein B-100 (apoB-100) med triglycerider, kolesterol, fosfolipider og andre lipider. VLDL er rig på triglycerider og udskilles i blodbanen
• Lipolyse af VLDL: I blodbanen hydrolyseres triglyceriderne i VLDL af lipoprotein lipase (LPL), som findes på endotelet i kapillærerne. Denne proces frigiver frie fedtsyrer, som optages af væv til energiproduktion eller lagring
• Omdannelse til IDL og LDL: Efter lipolyse bliver VLDL-partiklerne gradvist mindre og bliver til intermediate-density lipoprotein (IDL). IDL kan yderligere hydrolyseres af hepatiske lipase og omdannes til low-density lipoprotein (LDL)
• LDL-receptor medieret optagelse: LDL transporteres i blodet og binder til LDL-receptorer på celleoverfladen, især i leveren. Efter binding internaliseres LDL via receptor-medieret endocytose og nedbrydes i lysosomer, hvorved kolesterol frigives
• Kolesterol homeostase: Det frigivne kolesterol regulerer cellulære kolesterolniveauer ved at hæmme HMG-CoA reduktase (nøgleenzym i kolesterolsyntese), nedregulere LDL-receptorer og stimulere lagring af kolesterol som kolesterylestre
• Aterogene lipoproteiner: Non-HDL kolesterol inkluderer alle aterogene lipoproteiner såsom VLDL, IDL, LDL og lipoprotein(a). Disse partikler kan bidrage til dannelsen af aterosklerotiske plaques ved at deponere kolesterol i arterievæggene
• Apolipoproteiner og non-HDL: ApoB-100 er det primære apolipoprotein i non-HDL partikler. Det er nødvendigt for VLDL-syntese og fungerer som ligand for LDL-receptorer, hvilket er afgørende for clearance af LDL
• Regulering af VLDL syntese: Insulin regulerer VLDL syntese ved at hæmme apoB-100 sekretion og fremme LPL-aktivitet. Insulinresistens kan føre til øget VLDL-produktion og dermed forhøjet non-HDL kolesterol
• Kolesterolester transfer protein (CETP): CETP medierer overførsel af kolesterylestre fra HDL til VLDL og LDL, hvilket øger non-HDL kolesterol. Høj CETP-aktivitet kan derfor bidrage til dyslipidæmi
• Endogene syntese og kostindtag: Kolesterol syntetiseres endogent i leveren via mevalonatvejen, katalyseret af HMG-CoA reduktase. Kostindtag af mættet fedt og kolesterol kan øge hepatisk kolesterolsyntese og dermed non-HDL kolesterol

Prøvetagning

• Lipidprofil tages som regel uden forudgående faste
• Lipidprofil efter forudgående faste kan undertiden være påkrævet, hvis⁵
  • Ikke fastende triglycerider> 5 mmol/L
  • Pt. har kendt hypertriglyceridæmi og følges i lipidklinik
  • Pt. har haft hypertriglyceridæmisk pancreatitis
  • Pt. er påbegyndt medikamenter, der kan give betydelig hypertriglyceridæmi
• Lipidprofilen tages sammen med andre laboratorietest, der kræver faste eller morgenprøver (fx fasteglukose, terapeutisk lægemiddelovervågning mv.)

Se i øvrigt afsnittene om prøvetagning for

• Kolesterol, total
• HDL-Kolesterol

Signalværdi

Hvad er normalt

• Signalværdi ≥3,9 mmol/L, dvs. værdier herover er forbundet med forhøjet risiko for hjertekarsygdom
• Signalværdien er primært beregnet til brug hos personer > 40 år
• Der bruges ikke ”normalværdier”, men i stedet bruges signalværdier

Patientinformation

• Kolesterol Non-HDL

NPU-koder og -navne

•  NPU29055

• NPU29055 P—Kolesterol+ester(non-HDL); stofk. = ? mmol/L

Brugsnavn

• Kolesterol non-HDL;P