Bruges til at vurdere tyndtarmens evne til at spalte laktose ved udredning for laktoseintolerans (nedsat evne til spalte laktose)
Laktose er opbygget af galaktose og glukose. Derfor kan seriel måling af glukose (15-30 min. interval i 2 timer) efter indtagelse af en standardiseret mængde laktose, bruges som mål for tyndtarmens evne til spalte laktose til galaktose og glukose
En undersøgelse med måling af P-Glukose før og efter indtagelse af laktose for at se, om en patient har en effektiv intestinal laktaseaktivitet, dvs. er i stand til at spalte disakkaridet laktose til monosakkariderne galaktose og glukose
Primær laktoseintolerans er en genetisk betinget enzymdefekt
Sekundær laktoseintolerans er en forbigående reduktion i laktaseaktivitet fx efter gastroenteritis eller anden sygdom, der mindsker tyndtarmens absorptive overflade
Laktosebelastning; Laktosetoleranstest; Mælkesukkerbelastning
Tilstanden er kendetegnet ved abdominalt ubehag og symptomer i form af mavesmerter, meteorisme, flatulens og diarré efter indtagelse af mælk og andre fødevarer med et højt indhold af laktose
Symptomerne skyldes, at uspaltet laktose binder vand i tarmen og forgæres af bakteriefloraen til kortkædede fedtsyrer og gasser
Primær laktoseintolerans ses ved en genetisk betinget nedregulering af laktaseaktiviteten efter 3-4-årsalderen
Se artiklen om genetisk undersøgelse for laktoseintolerans, hvilket anbefales som den første undersøgelse ved mistanke om primær laktoseintolerans
Nedregulering er det almindelige hos størstedelen af verdens befolkning
Hos nordeuropæere og i befolkninger af nordeuropæisk oprindelse findes en hyppig variant af et DNA-element, som styrer aktiviteten af laktasegenet, der medfører, at aktiviteten ikke nedreguleres (laktasepersistens)
Sekundær laktoseintolerans ses ved tilstande med malabsorption, herunder midlertidige, fx hos patienter med gastroenteritis, cøliaki, Mb. Crohn og efter tyndtarmresektioner
Ved mistanke om erhvervet laktoseintolerans er en laktosebelastning første valg
P-Glukose skal stige mindst 1,4 mmol/L i forhold til fasteværdien
En mindre eller manglende stigning, eventuelt kombineret med udvikling af gastrointestinale symptomer, tyder stærkt på laktoseintolerans
Resultatet af undersøgelsen er vanskeligt at vurdere hos patienter med diabetes mellitus
En manglende stigning i P-Glukose kan ses ved forsinket tømning af ventriklen og ved diabetes mellitus
Undersøgelsen bør ikke udføres, hvis patienten har eller har haft en akut diarrésygdom inden for de seneste uger
Patienten skal undgå mejeriprodukter i 3 døgn før undersøgelsen
Dette gælder dog ikke smør, skæreost og skimmeloste, da disse produkter kun indeholder meget lidt laktose
Patienten skal faste 8-10 timer, fraset lidt vand, og skal også afholde sig fra at ryge eller bruge nikotintyggegummi samt undgå fysisk aktivitet i timerne op til undersøgelsen
Patienten skal sidde eller ligge under forløbet og skal observeres for udvikling af abdominale symptomer
Der tages en prøve til måling af fasteglukose
Både denne måling og de følgende foretages typisk på kapillærblod med brug af patientnært udstyr (POCT)
Umiddelbart efter gives 50 g laktose opløst i 400 ml vand, og yderligere 100 ml vand, som skal drikkes inden for 5 min.
Til børn gives 1 g per kg legemsvægt, dog højst 50 g
Der måles P-Glukose efter 15, 30, 45, 60, 90 og 120 min.
Undersøgelsen kan eventuelt standses efter kortere tid, hvis der ses en stigning i P-Glukose på over 1,4 mmol/L i forhold til fasteværdien
NPU02542
Kort helterm
Pt—Lactose-tolerance; egenskabsart (liste; lactose p.o.)
Brugsnavn
Laktose belastning gruppe;Pt
Referencer
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
