Mitochondrie-antistof (AMA)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Målingen af anti-mitokondrielle antistoffer er bruges til diagnosticering af autoimmune leversygdomme, især primær biliær cholangitis (PBC)

Definition

  • Bestemmelse af mitokondrie-antistoffer er indiceret ved mistanke om autoimmun leversygdom1,2
  • anti-mitokondrielle antistoffer (AMA) er autoantistoffer af typen IgG, som specifikt er rettet mod mitokondrieantigener
    • Mitokondrieantigener findes især i lever, thyreoidea, pancreas og nyrer
  • Koncentrationsbestemmelse af anti-mitokondrie antistoffer i serum, målt i enh./ml
  • Relaterede analyser: P-Glat muskel-antistof (SMA)

Synonymer

  • Anti-mitokondrie antistoffer; mit antistof; anti-M2

Indikationer3,4

  • Mistanke om primær biliær cirrose
  • Mistanke om autoimmun kronisk aktiv hepatitis
  • Indikation for leverbiopsi
  • Uklart billede ved leversygdom, hvor virushepatitis kan udelukkes

Fortolkninger

Positiv for AMA-antistof

(andel positive i %)

  • Primær biliær cirrose: 95 %
    • Konfirmeres ved undersøgelse for specifikke antistoffer mod pyruvatdehydrogenase subenhed E2
    • I modsætning til andre cirroser ses også højt IgM niveau (80 %)
  • Autoimmun kronisk aktiv hepatitis: 5 – 10 %
  • Høj titer kan ses ved anden leversygdom: 1 %
  • Reumatoid arthritis: <10 %
    • Ved positiv AMA er sygdommen ofte ledsaget leveraffektion
  • Systemisk sklerodermi
  • Sjögrens syndrom 
  • Systemisk lupus erythematosus
  • Thyreoideasygdom
  • Perniciøs anæmi 
  • Autoimmun hæmolytisk anæmi
  • Raske bloddonorer: 1 - 2 %

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • AMA antistoffer kan påvises hos 1 – 3 % af raske donorer

Biokemisk baggrund

  • Anti-mitokondrielle antistoffer (AMA) er autoantistoffer af typen IgG, som specifikt er rettet mod mitokondrieantigener
  • AMA betydning for Primær biliær cirrhose (PBC)patogenesen involverer et komplekst samspil af genetiske, miljømæssige og immunologiske faktorer
    • Primær biliær cirrhose (PBC) er en typisk organ-specifik autoimmun sygdom, der især rammer midaldrende kvinder. De udvikler en kronisk og progressiv inflammatorisk proces, der fører ødelæggelser af de intrahepatiske galdeganges epithelceller (cholangiocyterne)
    • Kronisk inflammation og ødelæggelse af de små galdegange i leveren, fører til kolestase (forringet galdestrøm) og i sidste ende leverskade
    • AMA, der er specifikt rettet mod E2 delen af 2-oxoacid dehydrogenase enzymerne, især den 74-kd E2 subunit af pyruvat dehydrogenase komplekset (PDC-E2) og høje titre af disse kan påvises hos 90% til 95% of patienterne med PBC
    • Der er en stærk genetisk komponent til PBC, da sygdommen ofte forekommer i familier. Der er påvist association til HLA-typer, der disponerer til PBC
    • De præcise miljømæssige triggere ikke er fuldt ud forstået, men menes at være vigtige for at starte den autoimmune proces. Mulige triggere kan være infektioner, eksponering for visse toksiner og muligvis kostfaktorer
    • Hos prædisponerede individer fører dette samlet til, at immunsystemet fejlagtigt genkender mitokondrierne i levercellerne som fremmede og igangsætter en autoimmun respons, hvor T-cellerne får B-cellerne til at producere antistoffer rettet mod forskellige mitokondrielle antigener

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • På samme rør kan udføres SMA-antistof

Referenceintervaller/svarafgivelse

P-Mitochondrie-antistof (AMA)

  • Negativ: <13 enh./ml (metodeafhængig)
  • Positive: ≥13 enh./ml

Svarafgivelse

  • Som talværdi i enh./ml

NPU-koder og -navne

  • NPU09332

Navne

  • Langt navn
    • P—Mitochondrie-antistof(IgG); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
  • Kort navn
    • Mitokondrie-IgG;P

Analysetest

  • ELISA teknik med oprensede mitokondriepartikler som antigen

Opfølgning på unormale resultater

  • Indikation for leverbiopsi mhp. diagnose
  • Ved kronisk hepatitis hos unge kvinder med negativ SMA og AMA bør der udføres ANA- og ANCA screening

Kilder

Referencer

  1. Nilsson-Ehle P (red). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Meda F, Zuin M, Invernizzi P, Vergani D, Selmi C. Serum autoantibodies: a road map for the clinical hepatologist. Autoimmunity. 2008; 41.; 27-34. Vis kilde
  4. Hu CJ, Zhang FC, Li YZ, Zhang X. Primary biliary cirrhosis: What do autoantibodies tell us?. World J Gastroenterol. 2010; 16.; 3616-3629. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen