Monospot (mononukleose-test)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Hurtig screeningstest for Epstein-Barr virusinfektion
  • Givet adgang til mere specifikke test for EBV (EBV-DNA (pågående virusinfektion), og EBV IgM, EBV VCA IgG og EBV EBNA IgG) er det vigtigt at overveje den/de test, der i den aktuelle kliniske situation bedst og hurtigst afklarer det kliniske spørgsmål

Definition

  • Testen er indiceret ved mistanke om mononukleose1,2
  • Hurtigtest til undersøgelse for forekomsten af Epstein-Barr virus (EBV) specifikke heterofile antistoffer i plasma hos patienter, som mistænkes for at have infektiøs mononukleose
  • Testen er i givet fald typisk positiv 1-2 uger efter symptomdebut, har størst følsomhed 4-6 uger efter symptomdebut og bliver ofte negativ igen 12 uger efter symptomdebut

Synonymer

  • Synonymer; eMNI test, Monospot, Monotest

Indikationer

  • Mistanke om mononukleose 1
  • Undersøgelsen er især relevant, hvis det kliniske billede er mudret, og differentialdiagnoserne er en anden viral tonsilitis, en bakteriel tonsilitis, influenza eller en akut cytomegalovirus (CMV) infektion
  • Og især hvis de differentialdiagnostiske overvejelser inkluderer alvorlige sygdomme, f.eks.:

Fortolkninger

Positiv test

Negativ test

  • Patienten har ikke mononukleose
  • Falsk negative tests er ikke sjældne:
    • Prøven er taget for tidligt i forløbet af en infektion
      • Gentag testen efter 1 uge
    • Prøven er taget for sent i forløbet af en infektion
    • Patienten er under 5 år eller er en ældre person

Hvad viser en differentialtælling og en blodudstrygning?

  • Hvis patienten har mononukleose, vil man ofte finde let til moderat lymfocytose, samt nogle karakteristiske atypiske lymfocytter ved mikroskopi af et blodudstrygningspræparat
  • Man kan få laboratoriet til at udføre undersøgelsen ved at rekvirere en differentialtælling af leukocytter (leukocyttyper) og indsende to blodudstrygningspræparater sammen med blodprøven

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Se afsnittene ovenfor

Biokemisk baggrund

  • De heterofile antistoffer er af typen IgM og kan agglutinere erytrocytter fra heste, kvæg eller får
    • Forekomsten af heterofile antistoffer ved EBV-infektion blev oprindeligt vist i en test med agglutinering af erytrocytter fra får (Paul-Bunnells test)
    • Moderne tests inkluderer et trin, der fjerner heterofile antistoffer som ikke er specifikke for EBV-infektion og er baseret på reaktioner mod erytrocytter fra heste
  • Mononukleose-testen påviser altså ikke antistoffer direkte rettet mod EBV-antigener, men dette kan gøres med andre analyser (se nedenfor)

Prøvetagning og procedure

  • Veneblod i rør uden antikoagulans (tørglas), eller med lithium-heparin eller EDTA
  • Afpipetteret serum eller plasma er holdbart 1 døgn ved stuetemperatur og 2 døgn ved 4oC
  • Nogle tests kan også udføres med kapillærblod
  • Det er vigtigt at udføre testen efter forskriften
  • Husk at kontrollere udløbsdatoen før brug, da gamle tests er upålidelige

Referenceintervaller

  • Ikke påvist

NPU-koder og -navne

  • NPU03946

Navne

  • Langt navn
    • P—Mononucleose-reaktion; arb.k.(0 1) = ? 
  • Kort navn
    • Mononucleose-reaktion;P

Testens egenskaber

  • Testen bliver typisk positiv 1-2 uger efter symptomdebut hos 85-90% af alle mononukleosepatienter i alderen over 5 år
  • Testen er (eller bliver) negativ ca. 12 uger efter symptomdebut, fordi de heterofile IgM-antistoffer forsvinder igen
  • Testen vil sjældnere være positiv hos børn med mononukleose, og sjældnere jo yngre de er
    • Børn under 2 år danner sjældent heterofile antistoffer
    • Under halvdelen af børn under 5 år danner heterofile antistoffer
  • Testen er også sjældnere positiv hos ældre med mononukleose
  • Sensitiviteten er 85 % hos unge og voksne med infektiøs mononucleose og stiger til 98-99 % i perioden fra omkring 1 uge til 3 måneder efter sygdomsdebut
  • Specificiteten er omkring 100 %. Testen kan forblive positiv i op til 1 år

EBV-specifikke antistoffer

  • Analyserne er sjældent indiceret i almen praksis
  • De kan f.eks. være relevante
    • Ved komplicerede kliniske forløb
    • Ved mistanke om en falsk positiv test (se ovenfor)
    • Ved mistanke om en falsk negativ test (se ovenfor), hvis det er vigtigt at få afklaret, om patienten har mononukleose eller ej
    • Hvis man ønsker at undersøge, om en patient tidligere har haft en EBV-infektion
  • IgM- og IgG-antistoffer mod virale capsid antigener (VCA) og IgG-antistof mod EBV nukleært antigen (EBNA) kan bestemmes regionalt
  • EBV (Herpes virus 4) PCR begynder også at blive tilgængelige i den akutte fase, da den indgår i hurtigtestpaneler fx et af meningitis panelerne

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/s. 2010.
  2. Marshall-Andon T, Heinz P. How to use … the Monospot and other heterophile antibody tests. Arch Dis Child Educ Pract Ed. 2017; 102.; 188-193. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen