Progesteron

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Progesteron er det naturligt forekommende gestagen hos mennesket
  • Den vigtigste funktion er sammen med østradiol at stimulere endometriet til at blive modtagelig for implantation af det befrugtede æg
  • Måling af progesteron bruges ved udredning af menstruationsforstyrrelser, fertilitets udredning, medfødte defekter i steroidstofskiftet og til monitorering af visse tumorer

Definition

  • Analysen anvendes især til vurdering af corpus luteum funktionen ved menstruationsforstyrrelser eller udredning af infertilitet
  • Lavt progesteronniveau eller manglende stigning tyder på svigtende ovulation 
  • Koncentrationsmåling af progesteron i serum, målt i nmol/L

Synonymer

  • Synonymer: Lutealhormon

Indikationer

  • Infertilitetsudredning
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Til at bekræfte ægløsning
  • Mistanke om svigtende gonadefunktion hos kvinder
  • Mistanke om abnorm gonadefunktion hos kvinder
  • Vurdering af corpus luteum funktion

Fortolkninger1

Generelt

  • Analyseresultaterne skal ses i sammenhæng med patientens alder, køn og kliniske symptomer, og for fertile kvinders vedkommende også menstruationscyklus

Høje værdier af S-Progesteron

  • Ægløsning har fundet sted
  • Graviditet
  • Mola hydatidosa
  • Choriocarcinom
  • Lipoid ovarietumor
  • Theca luteincyster
  • Retineret placenta
  • Adrenal hyperplasi
    • 21-, 17- eller 11-beta-hydroxylasemangel
  • Hyperstimulation
  • Levercirrose

Lave værdier af S-Progesteron

  • Anovulatoriske menstruationscykler
  • Truende abort
    • insufficient funktion af corpus luteum eller placenta
  • P-piller
  • Laktation 

Biokemisk baggrund1,2

  • Progesteron er det naturligt forekommende gestagen hos mennesket
    • Den vigtigste funktion er sammen med østradiol at stimulere endometriet til at blive modtagelig for implantation af det befrugtede æg
  • Progesteron dannelsen stimuleres og reguleres af de gonadotrope hormoner fra hypofysen:
    • Især Lutropin (LH), men også i mindre grad follitropin (FSH)
  • Progesteron dannes ud fra pregnenolon overvejende i ovariernes follikler og corpus luteum
    • Progesteron produceres også i små mængder i binyrer og testiklerne
    • Biprodukt i steroidproduktionen
  • Der findes et kompliceret samspil mellem hypothalamus-hypofyse-gonade systemet, hvor høj koncentration af kønshormoner direkte eller indirekte hæmmer udskillelse af gonadotropiner fra hypofysen (negativ feedback)
    • Under menstruationscyklus stiger østradiol kraftigt præovulatorisk. På dette og kun dette tidspunkt udøver østradiol positive feedback på LH og genererer således den dramatiske stigning i LH, som udløser ovulationen
  • Hypofyse-gonadeaksen påvirkes også af andre hormoner
    • Prolaktin
    • Thyroideahormoner
    • Binyrebarkhormoner
  • Progesteron stiger frem til en uge før menstruation

  • Når der indtræder graviditet, vil progesteronkoncentrationen stige først fra corpus luteum og senere hen fra placenta
  • Specielt først i graviditeten har progesteron betydning for at vedligeholde graviditeten
  • Forhøjede niveauer af progesteron hæmmer ovulation og er med til hindre ny graviditet under graviditet og i amme-perioden
  • Relaterede analyser: U-Pregnandiol; 17-hydroxyprogesteron

Generelt

  • Koncentrationen i blodet behøver ikke at være et udtryk for effekten af hormonet i målorganet, da progesteron både har parakrine og endokrine måder at virke på og effekten også kan være afhængig af receptorforhold og lokal metabolisering

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • Tages en uge før forventet menstruation

Referenceintervaller

S-Progesteron

  • Fertile kvinder
    • Follikulær fase: 0,4 – 5 nmol/L
    • Lutealfase: 20 - 100 nmol/L
  • Gravide: 30-750 nmol/L, stigende mod termin
  • Børn/unge
    • Fælles 0 – 10 år: 0,4 – 3,9 nmol/L
    • Drenge 10 – 15 år: 1,0 – 4,4 nmol/L
    • Mænd 15 – 18 år: 2,1 – 10,3 nmol/L
  • Voksne
    • Mænd >18 år: 0,7 – 4,7 nmol/L
    • Postmenopausale: <2,6 nmol/L
  • Hos nyfødte kan ses høje værdier
  • Referenceintervallet er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode på den lokale biokemiske afdeling

NPU-koder og -navne

  • NPU03242

Navne

  • Langt navn
    • P—Progesteron; stofk. = ? nmol/l
  • Kort navn
    • Progesteron;P

Diagnostisk grænseværdi (aktionsgrænse)

  • > 25 nmol/l taget en uge efter ovulation tyder på ovulation og normalfungerende corpus luteum

Illustration

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Nilsson-Ehle P (red). Laurells Klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen