Lægehåndbogen

Syrebase status

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Syre-basestatus anvendes på akut påvirkede patienter til vurdering af graden af respirationsinsufficiens og til vurdering samt kontrol af syre-base-forstyrrelser og respiratorbehandling
  • Syrebase-status udføres oftest på arterielt blod, kapillær blod kan anvendes til børn. Andre prøvetyper anvendes også. Eksempelvis veneblod eller navlesnorsblod. Prøvetypen er vigtig at kende i forbindelse med fortolkning af resultaterne
  • Ved vurdering af patientens pCO2, pH og Base-Excess kan en syrebase forstyrrelse klassificeres som henholdsvis metabolisk eller respiratorisk alkalose eller acidose

Definition

  • Følgende parametre måles: pH, pCO2, pO2, sO2 
  • Beregnede/afledte parametre: Base-Excess, HCO3- (standard bicarbonat), CO2 (total), Lactat, Aniongap, Osmotisk gap
    • Base-Excess er et udtryk for den mængde syre (i mmol/L), som skal tilsættes eller fjernes fra en liter fuldt iltet blod ved en standardiseret pH på 7,40 og pCO₂ på 5,3 kPa (40 mmHg), for at bringe blodets pH tilbage til normal. Det er et mål for den metaboliske komponent i syre-base-balancen. En positiv Base-excess betyder, at der er "overskud af base" i blodet og vil tyde på en metabolisk alkalose 
    • HCO3- (standard bicarbonat): målt bikarbonat (HCO3) anvendes ikke. I stedet anvendes standard bikarbonat, der er bikarbonat-koncentrationen under standard betingelser, dvs. pCO2 =5.3 kPa, 37 oC og pO2 ≥ 13,3 kPa
    • Negativ BE svarer til lav Standard Bikarbonat, og positiv BE svarer til høj Standard Bikarbonat

Synonymer

  • pH: P(aB)-Hydrogen-ion, -log[H+]
  • pCO2: P(aB)-Carbondioxid; kuldioxid; CO2-tension; PaCO2 ; kuldioxidtension
  • Base-Excess: BE; ecf-ctH+ med modsat fortegn; ecf-cBase; Ecv(aB)-Base Excess (aktuel-norm)
  • HCO3-: P(aB)-Hydrogencarbonat; P-cHCO3- ; [HCO3-]; aktuel bikarbonat
  • HCO3- (standard bicarbonat); P-Hydrogenkarbonat (standard); Standard Bikarbonat; SBC 
  • CO2 (total): P(aB)-Carbondioxid (total); TCO2
  • pO2: P(aB)-Oxygen; O2-tension; ilt-tryk
  • sO2: Hb(aB)-Oxygen(O2) mætning; Hb(aB)-Oxygen(O2-SAT) mætning; saturation; iltmætning

Indikationer

  • Diagnostik og kontrol af syre-base forstyrrelser
  • Respiratorbehandling
  • Eksecabationer ved KOL og andre lungesygdomme
    • Øget luftmodstand med alveolær hypoventilation
  • Hyperventilation
  • Mistanke om diabetisk ketoacidose
  • Mistanke om lactatacidose
    • Circulationssvigt med vævshypoxi fx. pga. kardiogent eller hypovolæmisk chok, hvor der er en hurtig produktion af lactat kombineret med en nedsat elimination (leverhypoxi) af lactat
  • Mistanke om forgiftning med acetylsalicylsyre, alkohol, metanol eller ethylenglycol
  • Nyreinsufficiens
  • Diarré og tarmfistler
  • Nyresten med nefrokalcinose pga. distal renal tubulær acidose
    • Hypokaliæmi, manglende evne til at surgøre urinen og metabolisk acidose

Fortolkninger1,2

Strategi ved vurdering af syre-base forstyrrelser

  • Vurderingen af syre-base forstyrrelser kan ske ud fra diagrammer, hvor pH, PCO2 og Base-Excess indgår
    • Inddeling
      • Respiratorisk/metabolisk
      • Acidose/alkalose
      • Akut/kronisk (kompenseret)
  • Vurder først pCO2 for at afgøre om patienten hyper- eller hypoventilerer
  • Vurder derefter pH for at vurdere acidose/alkalose
  • Sidst Base-Excess for at afgøre, om der er et metabolisk element
    • Hvis pCO2 er påvirket uden Base-Excess, tyder det på en akut rent respiratorisk syre-base forstyrrelse
  • Ved ukompliceret moderat metabolisk acidose eller alkalose med normal respiration kan det være tilstrækkeligt at måle CO2 (total) i veneblod
    • Lave værdier tyder på metabolisk acidose
    • Høje værdier tyder på metabolisk alkalose
  • Ved Lactatkoncentration >9 mmol/L er mortaliteten omkring 80 %

Syre-base forstyrrelser klassifikationer

  • Metabolisk alkalose
    • En tilstand med primær stigning i Base-Excess og forhøjet pH, og hvor pCO2 er kompensativt forhøjet på grund af hypoventilation
    • Forekommer fx. ved
      • Tab af mavesaft (opkastninger, ventrikeldrænage)
      • Tab af hydrogenioner via nyrerne (diuretikabehandling, hypokaliæmi, steroidbehandling, hyperaldosteronisme)
      • Tilførsel af base (natriumbicarbonat, natriumcitrat). Der findes ofte hypovolæmi og/eller hypokaliæmi
  • Respiratorisk alkalose
    • En tilstand med et primært fald i pCO2. Ved akut respiratorisk alkalose er der forhøjet pH og normal Base-Excess. Kompensatoriske ændringer medfører faldende Base-Excess og normalisering af pH
    • Forekommer fx. ved
      • Alveolær hyperventilation (psykogen, respiratorbehandling, hypoxæmi, acetylsalicylsyre-forgiftning, feber)
      • Tilstande med hypermetabolisme (sepsis, levercirrose mm.)
  • Metabolisk acidose
    • En tilstand med primært fald i Base-Excess og fald i pH. Kompensatorisk øget ventilation medfører hurtigt et fald i pCO2 og dermed delvis normalisering af pH
    • Forekommer fx. ved
      • Øget syredannelse (ketoacidose ved diabetes og sult, laktacidose ved hypoxi og chok, forgiftninger med acetylsalicylsyre, methanol og ethylenglycol)
      • Tab af bicarbonat (diaré, tarmfistler, tubulær reabsorptionsdefekt)
      • Nedsat udskillelse af syre (nyreinsufficiens, tubulær insufficiens)
  • Respiratorisk acidose
    • En tilstand med primær stigning i pCO2 og fald i pH (akut respiratorisk acidose). Kompensatoriske ændringer medfører i løbet af få dage almindeligvis stigende Base-Excess og delvis normalisering af pH
    • Forekommer praktisk taget altid pga. alveolær hypoventilation, fx. på grund af
      • Øget luftvejsmodstand (obstruktiv lungesygdom, fremmedlegeme, stenose)
      • Hæmning af respirationscentret (morfika, sedativa, ilttilførsel ved kronisk hyperkapni)
      • Sygdom i thoraxvæg eller diafragma
  • Specifik fortolkning
    • pH
      • pH bør vurderes sammen med de øvrige syre-base-variabler, da værdien ikke siger noget om de absolutte mængder af syrer og baser. Dette betyder specielt, at mindre ændringer i pH kan være udtryk for svære forstyrrelser i syre-base balancen
      • Forhøjede værdier (alkalose, baseose) kan skyldes metabolisk alkalose med primær stigning i Base-Excess eller respiratorisk alkalose med primært fald i pCO2. Lave værdier (acidose) kan skyldes metabolisk acidose med primært fald i Base-Excess eller respiratorisk acidose med primær stigning i pCO2
    • pCO2
      • Forhøjede værdier (hyperkapni) kan skyldes respiratorisk acidose med primær stigning i pCO2 eller metabolisk alkalose med primær stigning i pH og Base-Excess og sekundær stigning i pCO2
      • Lave værdier (hypokapni) kan skyldes respiratorisk alkalose med primært fald i pCO2 eller metabolisk acidose med primært fald i Base-Excess, fald i pH og sekundært fald i pCO2. Se også P(aB)-Syre-base-status
    • Base-Excess
      • Forhøjede værdier kan skyldes metabolisk alkalose med primær stigning i pH og kompensatorisk forhøjet pCO2, eller respiratorisk acidose med primær stigning i pCO2 og fald i pH med kompensatorisk stigende Base-Excess
      • Lave værdier kan skyldes metabolisk acidose med primært fald i pH og kompensatorisk fald i pCO2 eller respiratorisk alkalose med primært fald i pCO2 og forhøjet pH og kompensatorisk faldende Base-Excess
    • HCO3-(standard bikabonat)
      • Analysen kan anvendes som screeningstest til bedømmelse af den metaboliske komponent i syre-base-balancen. Forhøjede værdier ses ved metabolisk alkalose og ved kompenseret respiratorisk acidose. For lave værdier ses ved metabolisk acidose og ved kompenseret respiratorisk alkalose
    • pO2
      • Forhøjede værdier (hyperoksi) kan skyldes øget pO2 i inspirationsluften, hyperventilation og fejl ved prøvetagningen (lufteksposition)
      • Lave værdier (hypoksi) kan skyldes nedsat oxygentension i indåndingsluften, alveolær hypoventilation (fx ved obstruktiv lungesygdom, obstruktion af luftveje, thoraxskader, forgiftninger), ventilations- eller perfusionsforstyrrelser (f.eks. atelektase, pneumoni, lungeemboli, ARDS), nedsat iltdiffusion i alveolevæg (fx. ved lungeødem, fibroserende alveolit, interstitiel pneumoni) og højre-venstre shunt
    • sO2
      • Iltmætningen er forholdet mellem antal optagne bindingspladser og det samlede antal bindingspladser for oxygen på hæmoglobin, og er et direkte mål for tilgængeligheden af oxygen i blodet. Lave værdier kan skyldes hypoksi (nedsat pO2) eller nedsat hæmoglobin-oxygen affinitet

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Præanalytiske forhold kan influere på resultaterne
    • Blandet venøst/arterielt blod
    • Luft i arteriesprøjten
    • Dårlig opblanding efter henstand
    • Koagel i arteriesprøjten
    • Hæmolyse
    • Henstand >30 min
    • Patienten ikke i steady state
      • Prøven bør tidligst tages 20 minutter efter ændring af patientens ilttilførsel
    • Væsketilblanding ved prøvetagning fra arteriekateter
      • For at undgå fortynding af prøven skal de skyllevæsker, som bruges i kateteret, fjernes fuldstændig. Det anbefales at fjerne et volumen svarende til 3-6 gange kateterets dødvolumen
  • Patienter med kronisk påvirkning af organer der indgår i reguleringen af syre-base stofskiftet kan have anderledes "normal"-værdier, eksempelvis patienter med kronisk lunge eller nyresygdom

Fysiologi og biokemi1,2

  • Syre-base-forstyrrelser fremkommer, når der er en ubalance mellem input (indtagelse og produktion) og output (elimination) af hydrogenioner
  • pCO2 produktionen er direkte proportional med CO2 produktionen og omvendt proportional med den alveolære ventilation
    • Der produceres 15.000-20.000 mmol CO2 (flygtig syre) pr. døgn primært fra oxidationen af kulhydrater og fedt
    • CO2 sammen med H2O danner kulsyre, som igen spaltes til H+ og HCO3-
  • Dannelsen af ikke-flygtig syre (laktat og ketonstoffer) andrager 1.000 mmol/døgn
    • Laktat dannes ved den anaerobe glykolyse først og fremmest i erytrocytter og skeletmuskulatur
    • Ketonstoffer dannes ved nedbrydningen af frie fedtsyre
      • Ubalance ses ved diabetisk ketoacidose
        • Ofte ledsaget af hyperkaliæmi, da K+ udveksles med H+ mellem cellen og interstitielvæsken
        • Kalium stiger med 0,6 mmol/L for et fald i pH på 0,1
  • Syre-base balancen er tæt reguleret med et pH på 7,4. Værdier udenfor intervallet 7,1-7,6 tolereres dårligt
  • Organismen råder over tre mekanismer som forsvar overfor pH ændringer: Buffersystemer, respiratorisk kompensation, renal kompensation
    • Buffersystemer er et nu og her system og er meget effektivt
      • Den absolut vigtigste er HCO3-, derefter hæmoglobin og i mindre grad albumin, fosfat
      • Erytrocytternes cellemembran er, i modsætning til andre cellemembraner, permeabel for H+ og HCO3-. H+ binder sig til hæmoglobin
    • Respiratorisk kompensation tager timer, før der optræder en ligevægt
    • Renal kompensation er effektiv, men tager dage
      • Udskiller overskud af H+ ved acidose og HCO3- ved alkalose
      • Højt pCO2 stimulerer absorptionen af HCO3- i nyretubuli, og omvendt vil en lav pCO2 øge udskillelsen af HCO3-
  • Aniongap = Na+- (Cl- + HCO3-)
    • Normalt 12 +/- 2 mmol/l
    • Ved metabolisk acidose falder HCO3-
      • Metabolisk acidose med normalt aniongap
        • Gastrointestinale tab
        • Nyreinsufficiens
      • Metabolisk acidose med højt aniongap

Prøvetagning

På sygehus (prøven kan ikke tages i praksis)

  • Arterieblod
    • A. radialis
    • A. femoralis
    • Arteriekateter
    • Kapillærpunktur
  • Arteriepunktur med hepariniseret sprøjte mærket med patientidentifikation
    • Stemplet trækkes tilbage til den ønskede volumen (1 ml), indstiksvinkel 30-45°C
    • Arterieblod betydelig lysere end veneblod
    • Opblanding ved at rulle sprøjten
    • Hvis opbevaring ikke kan undgås, analyseres prøven inden for 30 minutter efter prøvetagning. Stuetemperatur anbefales ved opbevaring
    • Manglende id-mærkning af arteriesprøjten er den hyppigste årsag til indrapportering af utilsigtede hændelser fra de biokemiske afdelinger
  • Ved kapillærprøvetagning kan der arterialiseres ved opvarmning
  • Veneblod

Analyseprincip

  • pH, pCO2 og pO2 måles ved specifikke elektroder
  • Base-Excess beregnes
    • Base-Excess er et udtryk for baseoverskud i hele ekstracellulærvæsken, svarende til en prøve, hvor Hb-koncentrationen i ECV er standardiseret til 3,0 mmol/L
  • HCO3- beregnes ud fra pCO2 og pH som koncentrationen af bicarbonat i plasma efter ækvilibrering med CO2 under standardbetingelser. Analysen er et mål for syre-base balancens metaboliske komponent og er uafhængig af patientens aktuelle respiratoriske status
  • Laktat bestemmes spektrofotometrisk
  • sO2 mængden af iltmættet hæmoglobin måles spektrofotometrisk – oximetri
  • CO2 (total) bestemmes ved enzymatisk metode

Referenceintervaller

  • pH:
    • >0 år: 7,37 – 7,45
  • pCO2
    • 0 d - 30 d: 3,6 - 5,3 kPa
    • 30 d - 1 år: 3,6 - 5,5 kPa
    • 1 år - 18 år: 4,3 - 5,7 kPa
    • >18 år Kvinde: 4,3 - 5,7 kPa
    • >18 år Mand: 4,7 - 6,0 kPa
  • Base Excess
    • 1 d - 3 år: -4,0 - +2,0 mmol/L
    • 3 år - 18 år Kvinde: -3,0 - +2,0 mmol/L
    • 3 år - 18 år Mand: -1,5 - +3,0 mmol/L
    • >18 år Kvinde: -3,0 - +2,0 mmol/L
    • >18 år Mand: -1,5 - +3,0 mmol/L
  • HCO3
    • 0 år - 3 år: 21,8 - 26,2 mmol/L
    • >3 år Kvinde: 21,8 - 26,2 mmol/L
    • >3 år Mand 22,5 - 26,9 mmol/L
  • CO2
    • 0 år - 3 år: 23 - 32 mmol/L
    • >3 år Kvinde: 23 - 32 mmol/L
    • >3 år Mand: 25 -32 mmol/L
  • Lactat
    • >0 år: 0,5 - 2,5 mmol/L
  • pO2
    • 1 år - 18 år: 11,1 - 14,4 kPa
    • 18 år - 40 år: 11,1 - 14,4 kPa
    • >40 år: 9,6 - 13,7 kPa
  • sO2
    • 0 år - 40 år: 0,95 - 0,99
    • >40 år: 0,92 - 0,99

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU12479 Pt(kB)—Syre-base-status; egenskabsart(liste; proc.) 

Der kan indgå mange analyser i overstående liste, de almindeligste er: 

  • NPU03815 Ecv—Base excess; stofk.(aktuel-norm) = ? mmol/L
  • NPU12481 P(kB)—Carbondioxid; tension(37 °C) = ? kPa
  • NPU02410 P—Hydrogencarbonat; stofk.(pCO2 = 5,3 kPa; 37 °C) = ? mmol/L 
  • NPU12490 P(kB)—Hydrogen-ion; pH(37 °C) = ?
  • NPU10197 Hb(Fe; O2-bind.; kB)—Oxygen(O2); mætn. = ?
  • NPU12500 P(kB)—Oxygen(O2); tension(37 °C) = ? kPa 
  • NPU10754 Hb(Fe; tot.; kB)—Oxyhæmoglobin(Fe); stoffr. = ? 
  • Brugsnavne
    • Syrebasestatus gruppe;Pt(kB)
    • De enkelte analyser nævnt ovenfor:
      • Base excess; Ecv
      • pCO2;P(kB)
      • Hydrogencarbonat (standard);P
      • pH;P(kB)
      • O2 sat.;Hb(kB)
      • pO2;P(kB)
      • Oxyhæmoglobin;Hb(tot.;kB)

OBS: Der findes NPU-koder med specifik angivelse af, hvilket blod der måles på. Se analysebeskrivelser fra lokalt laboratorium for nærmere detaljer 

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/. 2010.
  2. Burtis CA, Burtis DE. Tietz Fundamentals of Clinical Chemistry. Kapitel 24. 7 udg. Elsevier. 2015.

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen