Transferrin (TIBC)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Transferrin er et transportmolekyle for jern, og dets jernmætning er en markør for størrelsen af kroppens jerndepoter
  • Måles som led i vurdering af jernstofskiftet ved både jernmangel (anæmi) og jernophobning (hæmokromatose)

Definition

  • Transferrin bruges ved udredning af anæmi og jernmangel
  • Koncentrationen af transferrin i plasma, målt i mikromol per liter (µmol/L) eller g/L
    • Total ironbinding capacity (TIBC) afhænger af transferrinkoncentrationen i plasma, og er den totale jernbindingskapacitet
    • TIBC = 2 x transferrinkoncentrationen i umol/l, da hvert molekyle af transferrin kan binde 2 jernatomer

Synonymer

  • Plasma- eller serumtransferrin; P-Transferrin; S-Transferrin; Jernmætning

Indikationer1,2

  • Mistanke om jernmangel eller hæmokromatose, se P-Jern
  • Analysen skal altid bestilles sammen med jern
  • Ved mistanke om jernmangel bør man bestille ferritin
  • Det kan også anbefales at bestille C-reaktivt protein (CRP) af hensyn til fortolkningen af resultaterne

Fortolkninger1,2

  • Resultaterne skal fortolkes sammen med jern, og eventuelt ferritin og CRP

Forhøjede værdier (af transferrin)

  • Ses ved jernmangel, hvor transferrinmætningen altid er lav, ofte under 10 %
  • Ses ved østrogenpåvirkning (p-piller, graviditet)
  • Kan ses efter ekscessiv og langvarig jernterapi, hvor transferrinmætningen ofte også er høj

Lave værdier

  • Ses ved akutte og kroniske inflammationer, inkl. tilstande med anæmi
  • Ved underernæring, leverinsufficiens og ved nefrotisk syndrom
  • Ved hæmokromatose kan transferrin være lav eller normal, mens transferrinmætningen altid er høj. Personer med gentagne mållingr med ferritin over normalområdet (200 ug/L for kvinder, 300 ug/L for mænd) og samtidig fastetransferrinmætning > 45 % bør udredes for hæmokromatose
  • Ved tilstande med en øget nedbrydning af hæmoglobin, f.eks. hæmolytisk anæmi, kan transferrinmætningen være høj

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Jern i føden kan påvirke jernmætningsgraden, hvorfor patienten til nogle undersøgelser bør faste

Biokemisk baggrund

  • Transferrin er et transport protein for ferri-jern (Fe3+)3,2,4
  • Transferrin syntetiseres i leveren 
  •  Transferrins jernmætning (transferrinmætning) beregnes som P-Jern/(2 x P-Transferrin), dvs. P-Jern/TIBC
    • Mange danske laboratorier angiver talværdierne som en fraktion, dvs. et tal mellem 0 og 1
    • Andre angiver værdierne i procent, dvs. multiplicerer fraktionen med 100. Det bruges nedenfor

Prøvetagning

Forberedelse

  • Patienten bør være fastende af hensyn til jernbestemmelsen
  • Parenteral jernbehandling giver forhøjet jern og transferrinmætning i indtil 4-6 uger efter injektionen

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma eller serum er holdbart i 8 døgn ved stuetemperatur eller ved 4oC

Referenceintervaller

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, både afhængigt af de anvendte målemetoder, enhed og referencepopulationen

Transferrin (multiplicer med 2 for at få TIBC)

  • Voksne: 24 - 41 µmol/L
  • Gravide: Stigende værdier gennem svangerskabet, frem til 38 - 70 µmol/L ved fødslen5
  • Børn
    • Under 1 år: 16 - 34 µmol/L
  • Ældre: Som for voksne

Transferrinmætning med jern

  • Voksne over 18 år
    • Mænd: 15 - 57 %
    • Kvinder under 50 år: 10 - 50 %
  • Kvinder over 50 år: 15 - 50 %
  • Børn (omtrentlige værdier)6
    • Under 5 år: 7 - 45 %
    • 5 - 10 år: 15 - 40 %
    • 10 - 14 år: 10 - 35 % for drenge, og 2 - 40 % for piger
    • 14 - 19 år: 6 - 35 %

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU04191
  • NPU04133
  • NPU03607

Navne

  • Langt navn
    • Transferrin(Fe-bindingssteder; P)—Jern; stoffr. = ?
    • P—Jernbindingskapacitet; stofk. = ? µmol/L
    • P—Transferrin; stofk. = ? µmol/L
  • Kort navn 
    • Transferrin-mætning;P
    • Jernbindingskapacitet;P
    • Transferrin;P

Kilder

Referencer

  1. Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning. Vis kilde
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PA. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Nilsson-Ehle P (red). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studenterlitteratur. 2012.
  4. Frazer DM, Anderson GJ. The regulation of iron transport. Biofactors. 2014; 40(2).; 206-14. Vis kilde
  5. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med. 2010; 48.; 237-48. Vis kilde
  6. Thomas L. Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main. H-Books Verlagsgesellschaft mbH. 1998.

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen