Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Transferrin (TIBC)

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 06.01.2014

Definition

  • Transferrin bruges ved udredning af anæmi og jernmangel. Den interessante parameter er transferrin jernmætning. 
  • Transferrin er et transport protein for jern (Fe3+) 1, 2, 3
  • Koncentrationen af transferrin i plasma, målt i mikromol per liter (µmol/L) eller g/L.
  • Synonymer: Plasma- eller serumtransferrin; P-Transferrin; S-Transferrin
    • Total ironbinding capacity (TIBC) er et udtryk for transferrinkoncentrationen i plasma
    • TIBC = 2 x transferrinkoncentrationen i umol/l, da hvert molekyle af transferrin kan binde 2 jernatomer
  • Jernmætningen af transferrin beregnes som P-Jern/(2 x P-Transferrin), dvs. P-Jern/TIBC. I reglen foretager laboratorierne beregningen af transferrins jernmætning (transferrinmætning) 
    • Mange danske laboratorier angiver talværdierne som en fraktion, dvs. et tal mellem 0 og 1
    • Andre angiver værdierne i procent, dvs. multiplicerer fraktionen med 100. Det bruges nedenfor

Referenceintervaller

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, både afhængigt af de anvendte målemetoder, enhed og referencepopulationen.

Transferrin (multiplicer med 2 for at få TIBC)

  • Voksne: 24 - 41 µmol/L
  • Gravide: Stigende værdier gennem svangerskabet, frem til 38 - 70 µmol/L ved fødslen 4
  • Børn
    • Under 1 år: 16 - 34 µmol/L
    • Ældre: Som for voksne

Transferrinmætning med jern (1,2)

  • Voksne over 18 år
    • Mænd: 15 - 57 %
    • Kvinder under 50 år: 10 - 50 %
  • Kvinder over 50 år: 15 - 50 %
  • Børn (omtrentlige værdier) 5
    • Under 5 år: 7 - 45 %
    • 5 - 10 år: 15 - 40 %
    • 10 - 14 år: 10 - 35 % for drenge, og 2 - 40 % for piger
    • 14 - 19 år: 6 - 35 %

Indikationer

  • Mistanke om jernmangel eller hæmokromatose, se P-Jern
  • Analysen skal altid bestilles sammen med jern
  • Ved mistanke om jernmangel bør man bestille ferritin
  • Det kan også anbefales at bestille C-reaktivt protein (CRP) af hensyn til fortolkningen af resultaterne

Prøvetagning

Forberedelse

  • Patienten bør være fastende af hensyn til jernbestemmelsen
  • Parenteral jernbehandling giver forhøjet jern og transferrinmætning i indtil 4-6 uger efter injektionen

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma eller serum er holdbart i 8 døgn ved stuetemperatur eller ved 4oC

Fejlkilder

  • Ingen betydningsfulde

Fortolkning

  • Resultaterne skal fortolkes sammen med jern, og eventuelt ferritin og CRP

Forhøjede værdier

  • Ses ved jernmangel, hvor transferrinmætningen altid er lav, ofte under 10 %
  • Ses ved østrogenpåvirkning (p-piller, graviditet)
  • Kan ses efter ekscessiv og langvarig jernterapi, hvor transferrinmætningen ofte også er høj

Lave værdier

  • Ses ved akutte og kroniske inflammationer, inkl. tilstande med anæmi
  • Ved underernæring, leverinsufficiens og ved nefrotisk syndrom
  • Ved hæmokromatose kan transferrin være lav eller normal, mens transferrinmætningen altid er høj
  • Ved tilstande med en øget nedbrydning af hæmoglobin, f.eks. hæmolytisk anæmi, kan transferrinmætningen være høj   

Kilder

Referencer

  1. Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund: Studenterlitteratur; 2012PubMed
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PA. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010PubMed
  3. Frazer DM, Anderson GJ. The regulation of iron transport. Biofactors 2013 Oct 17;: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/biof.1148/pdfPubMed
  4. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48.PubMed
  5. Thomas L. Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results.. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998.PubMed
  • Nilsson-Ehle P (red.). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 8. udg. Lund: Studentlitteratur, 2003.
  • Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (red.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. 4. udg. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006.
  • Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2010.

Fagmedarbejdere

  • Lars Ødum, led. overlæge, dr. med., Klinisk biokemisk afdeling, Roskilde Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.