(GAD-65) Glutamatdecarboxylase (gad 65)-antistof (IgG)

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Glutamatdecarboxylase-antistof findes hos 90 % af patienter med diabetes mellitus type 1 på diagnosetidspunktet, og kan bruges til at skelne mellem type 1 og type 2 diabetes 
  • Meget høje titre af GAD-65 antistoffer ses desuden hos patienter med stiff person syndrome, cerebellær ataksi, epilepsi og patienter med limbisk autoimmun encefalitis 1,2
  • Findes hos 1 - 2 % raske hvor en del ikke vil udvikle sygdom 

Definition

  • Koncentrationsbestemmelse af glutamatdecarboxylase-antistof (glutamic acid decarboxylase) (GAD-65) i serum, målt i int.enh./L

Synonymer

  • Anti-GAD-65; IgG antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase 65 kD isoform, Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG), GAD-65 antistof, glutamat decarboxylase II antistof, 
    GAD65Ab

Indikationer

  • Differentiering mellem diabetes mellitus type 1 og type 2 og dermed den overordnede diagnostiske klassificering
  • Mistanke om udvikling af diabetes mellitus type 1 hos en patient med diabetes mellitus type 2
  • Bekræfte/understøtte diagnosen af stiff person syndrom, autoimmun encephalitis, cerebellitis, hjernestamme encephalitis og myelitis
  • Verificere øget risiko for organspecifikke neurologiske sygdomme (f.eks. myasthenia gravis, Lambert-Eaton syndrom)
  • Bør ikke måles uden specifik mistanke om en af ovenstående kliniske tilstande, da den kan være falsk positiv ved raske, som ikke vil udvikle sygdommen

Fortolkninger2,3,4,5

  • Let forhøjet titre ses hos 1 - 2 % raske. Specifik titer-niveau skal vurderes ud fra grænseværdier på udførende laboratorium

Positiv for GAD-65-antistof (> beslutningsgrænsen)

  • Positiv GAD-65-antistof sammen med lavt (meget lavt) P-C-peptid klassificerer patienten som diabetes mellitus type 1
    • Kan udvikle absolut insulinmangel
    • Sensitivitet (~80%), specificitet (~99%) og positiv prædiktiv værdi (~60 %)
    • Tilstedeværelse af GAD65-Ab i kombination med andre autoantistoffer mod ß-celle-antigener, øger den positive prædiktive værdi til >95 %
  • GAD-65-antistof kan persistere i mange år, i modsætning til de øvrige ø-celle-autoantistoffer, og er relativt uafhængig af debutalder
  • Kan ofte påvises før kliniske tegn på diabetes mellitus type 1
  • Ses også ved latent autoimmune diabetes in adults (LADA)
  • Sandsynligheden for at diagnosticere diabetes mellitus type 1 øges betydeligt ved samtidig analyse for ø-celle-antistoffer
    • 90 % sandsynlighed for positivt resultat ved en af de to test hos patienter med diabetes mellitus type 1
  • Efter langt sygdomsforløb kan antistofferne falde og blive negative
  • GAD-65-antistof ses ved mange andre autoimmune sygdomme, dog ofte til stede i lav koncentration
    • Behandling af GAD-65 positiv encefalitis og andre GAD-65 positive neurologiske sygdomme bør ske på neurologisk specialafdeling

Meget høje titre af GAD-65-antistof (1000 gange forhøjet)4,5

  • Stiff person syndrome
  • Cerebellær ataksi
  • Epilepsi (med eller uden samtidig limbisk encefalitis)
  • Limbisk encefalitis (Autoimmun encefalitis)

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  •  Findes hos raske, som ikke vil udvikle sygdom senere

Fysiologi og biokemi6,4,2

  • GAD-65-antistof er cirkulerende autoantistoffer mod β-celleantigener (glutaminsyredecarboxylase) i cellerne i de Langerhanske øer i pancreas
    • Findes hos patienter med autoimmun diabetes mellitus, diabetes mellitus type 1
    • Medfører autoimmun inflammation i ø-cellerne i pancreas og dermed ødelæggelse af de insulinproducerende β-celler
  • Glutamatdecarboxylase katalyserer omdannelsen af glutamate til GABA og CO2
  • GAD eksisterer i to isoformer kodende fra to forskellige gener
    • GAD 67 med molekylvægt 67 kD, udtrykkes i hjernen (centralt og i dendritter)  og sikrer et basalt niveau af GABA
    • GAD 65 med molekylvægt 65 kD, udtrykkes i hjernen (præsynapser), hvor det er inaktivt. Ved skift til aktivt stade sker den en hurtig syntese af GABA7. Findes også i pancreasvæv, β-cellerne i Langerhanske øer
  • Da GAD-65 koncentrationen kan falde ved lang tids sygdom, har analysen størst betydning på diagnosetidspunktet
  • Patienter som formodes at have diabetes mellitus type 2, men som er GAD-65- antistof positive, klassificeres som diabetes mellitus type 1 med langsom sygdomsudvikling
    • LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults)
  • I neurologien er GAD antistof associeret med4
    • Encephalomyelitis eller limbisk encefalitis med eller uden samtidig forekomst af cancer 
    • Paraneoplastic cerebellar ataksi (PCD) 
    • Temporallaps epilepsi8
    • Stiff-person syndrom (SPS) og varianter heraf inklusive progressiv encephalomyelitis med rigiditet og myoclonus (PERM)

Prøvetagning

  • Der er relativt kort holdbarhed efter prøvetagning inden centrifugering. Kan typisk ikke rekvireres i almen praksis, da prøven ikke kan transporteres med transportordningen 
  • Veneblodprøve
    • Serum - rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • På samme rør kan udføres ø-celle-antistof

Analysetest

  • Indirekte immunflourescens/ELISA

Referenceintervaller

Der er lokale forskelle i niveauer og grænseværdier. Undersøg derfor reference-værdier for det udførende laboratorium 

P- glutamatdecarboxylase(GAD-65)-antistof (IgG)

  • Negativ: < 10 x 10 int.enh./L (eller IU/L) 
  • Positiv: ≥ 10 x 10 int.enh./L (eller IU/L) 

NPU-koder og -navne

  • NPU26737
  • NPU29550
  • NPU12544
  • NPU12546
  • NPU28627
  • NPU28628
  • NPU54726
  • NPU54727
  • NPU28103

Navne

  • Kort helterm
    • P-Glutamatdecarboxylase(gad65)-Ab
    • Csv—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.k.(proc.) = ?
    • P—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.k.(proc.) = ?
    • P—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.stofk.(ELISA; proc.) = ? (p.d.e.) 
    • Csv—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.stofk.(IRP 97/550; ELISA; proc.) = ? × 10³ IU/L
    • P—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.stofk.(IRP 97/550; ELISA; proc.) = ? × 10³ IU/L 
    • Csv—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.) 
    • P—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.stofk.(proc.) = ? (p.d.e.)
    • Csv—Glutamate decarboxylase 2-antistof(IgG); arb.stofk.(RIA; proc.) = ? (p.d.e.)
  • Brugsnavn
    • Glutam.decarb.(gad65)-IgG;Csv
    • Glutam.decarb.(gad65)-IgG;P

Opfølgning på unormale resultater

  • Behandling som diabetes mellitus type 1
  • Ved uventet negativ resultat undersøges for ø-celle antistoffer

Kilder

Referencer

  1. Budhram A, Sechi E, Flanagan EP, Dubey D, Zekeridou A, Shah SS, Gadoth A, Naddaf E, McKeon A, Pittock SJ, Zalewski NL. Clinical spectrum of high-titre GAD65 antibodies. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2021; 92.; 645-54. Vis kilde
  2. J Lyngby. Laboratoriemedicin. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2010.
  3. Nie DA, Abud A, Serrano-Gonzalez M, Harappanahally G, Patil R. Pediatric stiff limb syndrome with polyautoimmunity of anti-GAD-65, anti-islet cell, and thyroid peroxidase antibodies: A case report and review of literature. J Neuroimmunol. 2022; 367.; 577865. Vis kilde
  4. Budhram A, Sechi E, Flanagan EP, Dubey D, Zekeridou A, Shah SS, Gadoth A, Naddaf E, McKeon A, Pittock SJ, Zalewski NL. Clinical spectrum of high-titre GAD65 antibodies. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2021; 92.; 645-54. Vis kilde
  5. NNBV Subtyper af autoimmun encefalitis. Vis kilde
  6. Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2009.
  7. Dade M, Berzero G, Izquierdo C, Giry M, Benazra M, Delattre JY, Psimaras D, Alentorn A. Neurological Syndromes Associated with Anti-GAD Antibodies. Int J Mol Sci. 2020; 21.. Vis kilde
  8. Daif A, Lukas RV, Issa NP, Javed A, VanHaerents S, Reder AT, Tao JX, Warnke P, Rose S, Towle VL, Wu S. Antiglutamic acid decarboxylase 65 (GAD65) antibody-associated epilepsy. Epilepsy Behav. 2018; 80.; 331-336. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen