Albumin stix

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Der er normalt ikke albumin i urinen
  • Albumin i urinen er udtryk for skade på nyrerne eller sygdomme i urinvejene

Definition

  • En hurtig screeningsmetode til kvalitativ eller semikvantitativ undersøgelse af koncentrationen af albumin i urinen  
  • Resultaterne kan (oftest) korreleres til koncentrationer udtrykt i milligram per liter (mg/L) 

Fortolkninger

Indikationer1,2,3,4

  • Mistanke om nyresygdom
  • Kontrol af patienter med risiko for udvikling af nyresygdom, f.eks. patienter med diabetes eller hypertension
  • Kontrol af patienter i behandling med potentielt nefrotoksiske farmaka

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Forurening af urin prøven
  • Urinvejs infektioner kan give udsivning af albumin og dermed falsk positivt svar. Dette ses ved bakterielle infektioner, men kan også ses ved infektion med virus eller svampe
  • Intens fysisk aktivitet kan give kortvarig proteinuri og dermed også albumin i urinen. Den præcise mekanisme er ikke klarlagt
  • Feber/inflammation kan give kortvarig proteinuri og dermed også albumin i urinen. Den præcise mekanisme er ikke klarlagt
  • Lægemidler: Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs), antibiotika og ACE inhibitorer kan påvirke nyrerne og give proteinuri
  • Dehydring (opkoncentrering) kan give falsk positive
  • Overdreven væskeindtagelse (fortynding) kan maskere en albuminuri (falsk negativ)

Biokemisk baggrund

  • Albumin kan ikke filtreres over glomeruli i den raske nyre, og derfor er der stort set intet albumin i urinen
  • Barrieren i glomeruli består af tre lag: Inderst endothelet, så en basal membran og til sidste podocyterner. Det er disse tre lag der udgør filtret, der forhindrer større molekyler i at passere ud i urinen
  • Øget permeabilitet (ændring/ødelæggelse af den normale glomerulus struktur) kan forårsages af f.eks. inflammation, oxidativt stress, forhøjet blodtryk, diabetes, betændelse og cancer i nyrerne
  • Renal tubulær reabsorption: Nyrerne har ydermere et system i tubuli, der kan reabsorbere de stoffer og makromolekyler, der måtte komme i gennem. Det er først, når disse systemers reabsortive kapacitet ikke længere er tilstrækkelige, at der kommer protein/albumin i urinen

Prøvetagning

  • Der bør anvendes morgenurin, men en urinprøve fra ethvert tidspunkt på døgnet ("en spoturin") kan godt anvendes

Referenceintervaller

  • Albumin ikke påvist i urinen

NPU-koder og -navne

  • NPU17997 U—Albumin; arb.k.(proc.) = ?
  • Ofte en del af NPU14924 U—Urin; egenskabsart(liste; stix; proc.) s

Navne

  • Langt navn
    • U—Albumin; arb.k.(proc.) = ?
  • Kort navn
    • Albumin (semikvant);U

Forskellige stix

  • Der findes mange forskellige mærker af urinstix på markedet
  • De er ikke ens med hensyn til hvilke koncentrationer af albumin, der giver et "positivt udslag", eller med hensyn til hvordan skalaerne (trinværdierne) for semikvantitative målinger er konstruerede
  • Nogle stix er specifikt konstruerede til at kunne estimere albuminkoncentrationer i det lave område, der ses ved mikroalbuminuri (dvs. en udskillelse af 30 - 300 mg albumin per døgn), mens andre stix først giver udslag ved højere koncentrationer

Apparater til aflæsning af urinstix

  • De firmaer der producerer stix sælger (ofte) også små apparater, der kan aflæse deres stix og printe en papirstimmel med resultaterne. De fleste kan også sende resultaterne videre til en computer/IT system
  • Det må anbefales praktiserende læger at anskaffe sådanne apparater: De er ikke særligt dyre, og kvaliteten (pålideligheden) af resultaterne er langt bedre end med simpel visuel aflæsning. Ofte vil nærmeste klinisk biokemiske afdeling yde rådgivning i forbindelse med valg af stix-udstyr

Om albumins biokemi og funktioner

Referenceværdi

  • Ikke påviselig albuminuri

Kilder

Referencer

  1. Petersen LJ, Birn H, Ladefoged SA, Randers E, Rehling M, Reinholdt B, Rossing P.
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  3. Hilsted L, Hippe E, Kamper A. Laboratorieundersøgelser. Klinik og biokemi. København. FADL's Forlag. 2010.
  4. Thomas L (red). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main. TH-Books Verlagsgesellschaft mbH. 1998.

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen