pH i urin

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • pH er i morgenurin er ca. 6 (5,5 - 7,5)
  • Urin pH er varierer normalt fra 4,5 til 8,0
  • Abnormt pH kan skyldes sygdomme (f.eks. i nyrerne, lungerne, metaboliske sygdomme), infektion i blæren, faste eller behandling (f.eks. alkalisering for at øge udskillelsen af forskellige stoffer

Definition

  • Koncentrationen af hydrogenioner (pH) i urin, målt med semikvantitative stix-metoder
  • Vedrørende syrebase-balancen, se eventuelt artiklerne om

Synonymer

  • Urin pH

Indikationer1

Fortolkninger

  • Ved metabolisk acidose falder pH oftest til under 5,3
  • Ved renal tubulær acidose går urin pH ikke under 6,0. Ved pH <5,5 kan distal tubulær acidose almindeligvis udelukkes
  • Ved urinsyrekonkrement bør pH være over 6-6,5, fordi urinsyre er dissocieret til det langt mere opløselige urat

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • pH i urinen kan påvirkes af både lægemidler og føden. Tal evt. med din læge, om hvad du skal afstå fra før prøvetagning
  • Blandt lægemidlerne er kalium citrat, natrium bibarbonat, thiazid diuretika
  • Spis normalt før du skal have målt pH i urinen
  • Høj indtagelse af frugter, grøntsager, og mælkeprodukter (dog ikke ost) kan øge pH i urinen
  • Høj indtagelse af fisk, kød, og ost kan sænke pH
  • Nogle drikker tranebærsaft for at sænke urin pH som profylakse mod urinvejsinfektioner

Biokemisk baggrund

  • Det er vigtigt for kroppen at opretholde et pH ca. = 7,4 i blodet
  • pH i blodet reguleres både af lungerne (udånding af CO2) og nyrerne reabsorberer HCO3 og udskiller syrer
  • Sygdomme i nyrer og lunger påvirker deres evne til at regulere kroppen syrebase status
  • Mange andre sygdomme, diabetiske ketoacidose, iltmangel (hypoksi), hjertesygdomme, forgiftninger etc  påvirker også kroppen pH og dermed også pH i urinen
  • Føden spiller også en stor rolle, se ovenfor

Prøvetagning

  • Friskladt urin, som bør undersøges indenfor 2 timer

Referenceintervaller (normalområde)

  • pH 5-6
    • Vegetarer har typisk en mere alkalisk urin (højere pH), end personer der spiser kød

NPU-koder og -navne

  • NPU02415

Navne

  • Langt navn
    • U—Hydrogen-ion; pH(proc.) = ? 
  • Kort navn 
    • pH;U

Kilder

Referencer

  1. Lane MC, Lloyd AL, Markyvech TA, Hagan EC, Mobley HLT. Uropathogenic Escherichia coli Strains Generally Lack Functional Trg and Tap Chemoreceptors Found in the Majority of E. coli Strains Strictly Residing in the Gut. J Bacteriol. 2006; 188(15).; 5618-25. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen