Sårbehandling

Mette Mogensen

speciallæge

Basisoplysninger

  1. Vurdering af såret (inspektion)
  2. Aseptisk teknik
  3. Sårdrænage
  4. Fjernelse af suturer mm. efter kirurgi

1. Sårvurdering

  • Formål
    • Vurdere hvilket stadie såret er i (inflammations-, granulationsfase eller epitelialisering), og om der er helingspotentiale
    • Følge sårhelingen evt. med løbende fotodokumentation
    • Sikre at optimale sårbehandlingsprodukter anvendes
    • Sætte realistiske og målbare mål

Udstyr

  • Journalsystem til registrering af fund
  • Evt. målestok til opmåling af sårstørrelse
  • Kamera til at dokumentere sårets form, størrelse og udseende

Procedure

  • Identificer faktorer hos patienten som kan forsinke sårhelingen
    • Dårlig ernæringsstatus?
    • Overvægt?
    • Dehydrering?
    • Ødem?
    • Underliggende sygdom?
    • Medikamenter?
    • Smerter?
    • Rygning?
  • Sårets fase
    • Epitelialiserende?
    • Granulerende?
    • Inflammeret?
    • Fibrinbelagt med nekrotisk væv?
    • Inficeret?
    • Nekrotisk?
  • Såreksudat? Mængde?
  • Vurdere den omgivende hud. Er der irritation og rødme? Måske eksem?
  • Lugter såret? (infektion)
  • Smerteintensitet og behov for smertelindrende medicin?
  • Tidligere behandlinger og effekt af disse?
  • Allergier?
  • Præferencer vedrørende sårbehandlingsprodukter?

Forskellige typer sår

  • Rent overfladisk sår
  • Rent væskende sår
  • Inficeret sår
  • Fistler og caviteter
  • Nekrotiske sår
  • Diabetessår
  • Kroniske venøse bensår
  • Tryksår
  • Immunologske sår ex. pyoderma gangrenosum eller kutan/systemisk vaskulit
  • Infektiøse sår: Mycobakterier, dybe mykoser, leishmaniasis
  • Maligne sår: Melanomer, karcinomer, metastaser

2. Aseptisk teknik

Formål

  • Undgå at introducere patogene mikrober i organismen
  • Aseptiske sårhelingsmidler skal bruges:
    • Til at fjerne sårvæske  
    • Ved tegn på sårinfektion
    • Efter skade mod huden, fx tryksår
    • Under en invasiv procedure som fx kateterisering eller anlæggelse af i.v. kanyle

Udstyr

  • Såret vaskes med lunkent postevand
  • 10 ml sprøjte til skylning af såret
  • Handsker
  • Forklæde, engangs
  • Tape til at fæste bandager/kompresser
  • Evt. udstyr for mekanisk rengøring af sår: saks, pincet, skalpel/ knivblad
  • Sterile kompresser/bandager

Procedure

På hospital

  • Behandlingsmidler (fx cremer)
  • Vandfad, kande, sengeunderlag, vaskeklude og stofble/håndklæde
  • Sterilt skiftesæt (saks, anatomiske pincetter)
  • Fjernelse af gammel bandage  
  • Påføring af nye bandager

Uden for hospital

  • Behandlingen bør foregå i omgivelser, som er rene og tørre
  • For øvrigt som ovenfor

3. Sårdrænage

Formål

  • Hindre ansamling af væske på operations- eller sårstedet, hvilket kan forsinke sårhelingen

Typer sårdrænage til kirurgiske sår

  • Hul plastiktube
    • Dyb drænage
    • Den proksimale ende, som ligger på drænagestedet, har drænagehul og er ofte fikseret og tilknyttet en lukket drænagepose
    • Bruges fx efter større abdominalindgreb for at dræne væskeansamlinger
  • Riflet gummidrænage
    • Overfladisk drænage
    • Som regel direkte ind i bandagen
    • Bruges fx til at drænere et incisionssted
    • Transportabelt vakuum sugedræn
    • Et perforeret plastik-kateter som er forbundet med en steril vakuum sugepose
    • To eller flere dræn kan være forbundet med samme vakuumpose via en Y-forbindelse
    • Bruges til at forhindre dannelsen af hæmatom
    • Fx ved ledkirurgi, operationer i ansigtet eller på halsen, hvor væske kan samle sig hurtigt, fordi det er rigelig blodtilførsel

4. Fjernelse af suturer, agraffer m.m. efter operation

  • Fjernes når såret er helet
  • Fjernes ved infektion i dele af såret

Udstyr

  • Sterile kompresser
  • Sterilt fysiologisk saltvand
  • Steril saks, eller agraf tang

Fjernelse af suturer

  • Rengør kun såret, hvis det er nødvendigt for at finde suturer
  • Vurder om såret er helet, inden suturer fjernes

Forskellige typer sår

  • Sårbehandling skal meget ofte individualiseres, men hovedprincipperne i behandlingen af forskellige typer sår er angivet nedenfor

Rent overfladisk sår

  • Rens med lunkent postevand
  • Dup såret for vand, men lad der være lidt fugtigt i såret 
  • Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret

Sår i inflammationsfase

  • Rens med lunkent postevand
  • Dup såret tørt - undgå at gnide
  • Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
  • Ved skift af bandage gentages processen

Inficerede sår

  • Følg almindelig smitteregime
  • Rens godt med meget lunkent postevand
  • Dup forsigtigt og fjern dødt væv uden at såret begynder at bløde
  • Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
  • Antibiotika
    • Peroralt, fortrinsvis baseret på resistensbestemmelse
  • Kontroller
    • Et inficeret sår skal inspiceres hyppigere end et rent sår

Fistler og kaviteter

  • Rens godt med lunkent postevand
  • Det kan være hensigtsmæssigt at koble et kvindekateter på en stor sprøjte, så du lettere kan kommer til
  • Tør forsigtigt 
  • Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret

Nekrotiske sår

Med gul nekrose

  • Rens godt med lunkent postevand
  • Tør forsigtigt og fjern dødt væv uden at såret begynder at bløde
  • Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
  • Skift når bandagen er mættet
  • Gentage proceduren til såret er rent for dødt væv

Sort nekrose

  • Rens godt med lunkent postevand
  • Tør forsigtigt, undgå at gnide
  • Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
  • Skift når bandagen er mættet
  • Gentage proceduren uden at skære
  • Fortsæt til den sorte nekrose kan løsnes med en en pincet eventuelt randskæring af nekrosen

Diabetessår

  • Fodsår
  • Skyl benet i lunkent postevand eller under håndbruser, vær opmærksom på temperaturen af vandet, husk patienterne ofte har neuropati
  • Tør derefter godt, ikke gnide, brug et rent håndklæde eller en kompres
  • Sonder såret for at vurdere dybde og eventuelt knoglekontakt   
  • Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
  • Diabetessår skal inspiceres hyppigere end andre sår

Kroniske venøse bensår

Virkning af kompressionsbandage, der er hovedbehandlingen:

  • Hindrer ødem via øget vævstryk
  • Hindrer kapillær lækage af blodets bestanddele til det omliggende væv
  • Understøtter muskelpumpen via en ny fascie
  • Gør veneklapper mere kompetente og mindske refluks
  • Mindsker venediameter

Tryksår

Links

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen