Ventrikelaspiration

Basisoplysninger

Denne artikel er tilpasset efter en artikel i serien kliniske procedurer i Ugeskrift for Læger, som er godkendt af Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv medicin¹

• Ventrikelaspiration (ventrikeltømning) anvendes, når det er ønskeligt at holde ventriklen tom for indhold og anvendes undertiden ved ved mistanke om f.eks. blødende ulcus og efter endoskopisk behandling (hæmostase) for ventrikel/duodenal blødning. Manglende blod i sonden er dog ingen sikkerhed for, at f.eks. et blødende doudenalt ulcus opdages
• Metoden indebærer, at en sonde/slange føres ned i mavesækken og kobles til et sug
• Ved proceduren kan man forvente at få en del af luften og det flydende indhold op, mens faste og formede partikler kun delvist kan hentes op¹
• Ventrikelaspiration giver således ingen sikkerhed for, at mavesækken er tom

Aktuelle indikationer

• Mekanisk subileus/ileus og/eller postoperativ paralytisk ileus
  • Man skal have udført ventrikelaspiration før anæstesi, men i øvrigt er ventrikelaspiration før kirurgi sjældent indiceret
• Mistanke om blødning i mavetarmkanalen
  • Primært for at vurdere blødningens omfang (der er dog ikke sikkerhed for, at ventrikelsonden vil vise aktivt blødende gastroduodenalt ulcus), en sonde kan også bruges til at mindske retention/blod i ventriklen forud for akut gastroskopi
• Præoperativt ved akut ventrikelkirurgi, f.eks. ved perforeret mavesår eller blødende varicer i spiserør eller mavesæk
• Postoperativt efter visse indgreb, f.eks. efter partiel gastrektomi og ileus
• Intoksikationer 
• Evt. ved kvalme på grund af ventrikelretention
• Patienter med svær livstruende anoreksi og derfor et terapeutisk imperativ med enteral ernæring

Kontraindikationer

• Før ventrikelaspirationen skal patientens luftveje være beskyttet mod inhalation af ventrikelindhold til lungerne
  • Hos den vågne patient beskytter de normale reflekser luftvejene
  • Patienter med nedsat bevidsthed skal være trakealt intuberet før ventrikelaspiration
• Hos patienter, som ikke kan tåle trykstigning intrakranielt, intraabdominalt eller i øjet, skal ventrikelaspiration udføres med forsigtighed og efter nøje afvejning af fordele og ulemper
• Patienter med kendt esophagus striktur
• Patienter med kendte esophagus varicer
• Nyopererede med bariatrisk gastric bypass. Måneder efter operationen er der per se ikke kontraindikation
• Koagulationsforstyrrelser er en relativ kontraindikation, og ventrikelaspiration foretages sikrest via sonde gennem munden

Udstyr

• Engangshandsker
• Kappe eller lignende til at beskytte patienten mod spild
• Nasogastrisk slange eller sonde
  • De fleste er lavet af plastik
  • Størrelse afhænger af patientens størrelse og alder, vanligvis CH 14 eller 16. Jo mindre sonde jo mindre ubehag. Hvis sonden skal blive liggende, vælges en CH 12-14 indført via næsen. Til en patient med ileus bør der som et minimum anvendes CH 16, dobbeltløbet. Vil man sikre tømning ved en forgiftning, nedføres en sonde med størrelsen CH 30 eller 32 via munden
  • Sonden kan være med et eller flere lumina. Fordelen ved en sonde med flere lumina er, at den ikke så let kan suge sig fast i ventrikelvæggen. Derved kan en større del af ventriklen aspireres
• Smøremiddel, f.eks. isvand eller vandopløselig gelé
• Vand til at drikke
• Sprøjte som passer til sonden
• Kapsel til aspireret væske
• Stetoskop
• Sugepumpe
• Lakmuspapir evt.
• Tape
• Affaldspose
• Aktivt kul (ved intoksikation)

Procedure

• Patientforberedelser
  • Patienten informeres om nedlæggelse af sonden
  • Sørg for at patienten placeres i en behagelig og afslappet position med sengens hovedende eleveret 45°, evt. er patienten siddende
  • Mål afstanden fra næsetippen til øreflippen til processus xiphoideus, læg 15 cm til og afmærk slangen
  • Tag handsker på
  • Fjern evt. løse tænder
  • Anbring en kapsel under patientens mund
• Nedføring af sonden
  • Gør sonden blød ved at lade den ligge lidt i varmt vand. Brug gerne lidocain gel på spidsen
  • Vælg det næsebor med bedst luftpassage
  • Før sonden ind gennem næsen (eller gennem munden) langs bunden af næseboret og ned i svælget på en rolig men bestemt måde. Husk at der er et skarpt knæk bagerst i næsesvælget
  • Hold hagen ned og hovedet fremover for at lette passagen af slangen. Bed patienten synke en slurk vand, når slangen når mundsvælget og skub slangen bestemt ned gennem spiserøret
  • Når slangen har nået den beregnede afstand, testes om slangen er i mavesækken
    • Der blæses lidt luft ned i mavesækken, og en anden person lytter med stetoskop over mavesækken
    • Alternativt aspireres lidt indhold, og surhedsgraden testes med lakmuspapir
  • Fæst slangen med tape
• Aspirer maveindhold
  • Gør det enten kontinuerligt eller intermitterende
  • Passende aspirationstryk er 30-40 kPa (225-300 mmHg)¹
  • Pas på at sonden ikke suger sig fast til ventrikelvæggen. Der må aldrig anvendes sug på sonden, mens den flyttes
  • Er der mistanke om, at sonden har suget sig fast, skal der indblæses lidt luft og derefter sikres, at sonden igen er fri af væggen. Evt. kan sonden trækkes lidt op eller ned for at mindske risikoen for igen at suge sig fast
  • Kontroller altid at sonden er korrekt placeret i ventriklen før indgift (stetoskopi over ventriklen/aspiration af ventrikelindhold)

Komplikationer

• Der kan især opstå komplikationer, når sonden anvendes til indgift af væske eller stof. Kontroller derfor altid at sonden er korrekt placeret i ventriklen før indgift
• Mulige komplikationer er vævsskader under nedføring af sonden i form af blødning, fissurer og evt. senere infektioner
• Fejlplacering i luftvejene
• Der kan forekomme vasovagalt udløst bradykardi og evt. synkope