Laktoseintolerans, genetisk undersøgelse

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Den hyppigste arvelig mutation, der er afgørende for om aktiviteten af laktase nedreguleres efter 3-5 års alderen
  • Undersøgelsen er indiceret ved mistanke om laktoseintolerans med mavesmerter, meteorisme og flatulens, især efter indtagelse af mælkeprodukter1 

Definition

  • Forekomst af nukleotidvarianter i et DNA-element, der styrer aktiviteten af laktase-genet (LCT), og som er afgørende for om aktiviteten af laktase nedreguleres efter 3-5 års alderen
    • DNA-elementet (MCM6) har en enkeltnukleotid polymorfi med tymidin (T) eller cytosin (C) i en position 13910 baser før starten af LCT
      • Undersøgelsen kaldes derfor også "LCT -13910 C/T, sekvensvariation"
    • Genotypen LCT -13910 C/C er den mest almindelige i verden og er associeret med nedregulering af LCT, reduceret laktaseaktivitet i tarmen og laktoseintolerans
      • Hyppigheden er mellem 50 % og 100 % i befolkningerne i Afrika, Asien og Sydamerika
    • Genotyperne LCT -13910 C/T og T/T er de almindeligste i Nordeuropa og i befolkninger af nordeuropæisk oprindelse og medfører persisterende laktaseaktivitet, dvs. laktosetolerans
      • Kun 5-10 % af nordeuropæere har genotypen C/C

Om laktoseintolerans

Synonymer

  • Laktoseintolerance gen; MCM6 minichromosome maintenance deficient 6 (MIS5 homolog, S. pombe) (S. cerevisiae)

Indikationer

  • Undersøgelsen anbefales som den første ved mistanke om primær, genetisk betinget laktoseintolerans hos patienter over ca. 5 år2
  • Da laktaseproduktionen i tyndtarmen er opreguleret i tidlig barnealder uanset genotypen, kan gentesten kun anvendes som en udelukkelsestest, og specificiteten er relativ lav før 6-12 års alderen. Dvs. at selv om børnene har genetisk mulig årsag til intolerans, behøver den ikke at være slået igennem, og man må overveje andre tarmsygdomme som årsag til evt. laktosemalabsorption3
  • Undersøgelsen kan ikke bruges til undersøgelse for den meget sjældne genetiske tilstand med kongenit laktasemangel
  • Ved mistanke om sekundær laktoseintolerans ved gastrointestinal sygdom bør man henvise patienten til en laktosebelastning, jf. guideline fra Dansk Pædiatrisk selskab2

Fortolkninger

  • Genotypen LCT-13910 C/C er associeret med nedregulering af laktase-genet efter 3-4 års alderen og udvikling af laktoseintolerans fra omkring 12 års alderen, dvs. at fundet kan være en god forklaring hos en patient med symptomer på intolerans
  • Omkring 30 % med genotypen har ingen eller kun beskedne symptomer på laktoseintolerans, eller får kun symptomer efter indtagelse af større mængder laktose, fx mere end hvad der findes i 200 ml. mælk
  • I nogle afrikanske populationer findes polymorfier andre steder i nærheden af LCT -13910 positionen (LCT -13907 G/C, -13915 T/G og -14010 C/G). Nogle af de resulterende genotyper kan fuldstændigt ophæve effekten af genotypen LCT -13910 C/C, dvs. at bærerne har laktasepersistens og laktosetolerans

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Ikke relevant

Biokemisk baggrund

  • LCT-13910 C/C er associeret med persisterende ekspression af laktase ændret binding sites i promoteren for laktase. Det fører blandt andre til binding af trascriptionsfacktoren OCT-1, hvorved ekspressionen af laktase stimuleres4

Prøvetagning

  • Veneblod i et EDTA-rør
  • Eventuelt EDTA- eller citratstabiliseret eller kapillærblod, eller et kindskrab
  • Prøvematerialet er holdbart i 4 døgn ved stuetemperatur og 7 døgn ved 4oC
  • Der kan ofte være flere ugers svartid på resultatet, afhængigt af hvor hyppigt analysen udføres på det anvendte laboratorium

Referenceintervaller

  • -13910 C/C

NPU-koder og -navne

  • NPU36715

Navne

  • Langt navn
    • DNA(spec.)-MCM6-gen; sekv.var. = ? 
  • Kort navn
    • MCM6-gen [Lactasepersistens];DNA

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Laktoseintolerens. Vis kilde
  3. Anguita-Ruiz A, Aguilera CM, Gil Á. Genetics of Lactose Intolerance: An Updated Review and Online Interactive World Maps of Phenotype and Genotype Frequencies. Nutrients. 2020; 12.. Vis kilde
  4. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen