Fagmedarbejdere
CT af pankreas
Basisoplysninger
Om CT
- CT er en forkortelse for Computed Tomography
- CT billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse
- CT teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorernebevæger sig rundt om området, som afbildes, hvorved dannelse af billeder i tværsnit og tre dimensioner (3D) kan opnås
- Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT-skanning undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen
- Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises, hvilket betyder, at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden
- På CT ses luft som sort, knogle som hvid og bløddele ses i forskellige gråtoner
- Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis meget større
CT skanning af pankreas
- CT foretrækkes fremfor ultralyd ved undersøgelse af pankreas, da tarmluft ofte forstyrrer ultralydundersøgelsen
- Pankreas løber lidt skråt opover mod venstre. Hovedet ligger medialt for 2. stykke af duodenum og halen op mod milthilus og toppen af venstre nyre
- Den normale ductus pancreaticus er ofte synlig på CT
Aktuelle indikationer
- Mistanke om malign sygdom i pankreas
- Udredning af ikterus
- Komplikationer til akut og kronisk pankreatitis
Undersøgelsen
- Spiral CT
- Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenkilden og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder
- Multislice CT
- Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere større og mere detaljeret volumen på kortere tid
- Hvis man supplerer med indgift af kontraststof i en vene, kan svulster og inflammatoriske sygdomme fremstilles ved at visualisere gennemblødningen
- Man kan også vurdere en svulst (tumor) ved at følge gennemblødningen over tid (dynamisk CT-scanning)
Procedure
- Placering af patienten
- Patienten undersøges liggende på et leje, som er drevet af en motor og flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb
- Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede
- Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm
- Patienten undersøges liggende på et leje, som er drevet af en motor og flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb
- Patienten skal ligge helt stille
- For at undgå uskarphed på billederne skal patienten så vidt muligt holde vejret under skanningen
- Kontraststof
- Som regel gives intravenøst kontraststof for at adskille de forskellige typer væv bedre
- Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststoffet gives. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast
- Ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes
Forberedelser
- Generelle forberedelser
- Forklar formålet med undersøgelsen, og hvordan den laves
- Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
- Foreligger der en tidligere behandlingskrævende reaktion efter indgift af kontraststof? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?
- Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage før CT-skanning med kontraststof udføres. Hos ambulante patienter uden akut sygdom må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
- Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m2, skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
- Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m2; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m2 før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin
- Er eGFR under 30 ml/min/1,73m2, bør det overvejes, om patienten skal tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er det ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter undersøgelsen. Radiologisk afdeling kan ikke tage sig af dette alene. Forløbet må aftales med henvisende afdeling/læge
- Specielle forberedelser
- Metalgenstande som knapper, lynlås, bælter, smykker etc. skal fjernes fra området, der skal undersøges
- Faste
- Ikke nødvendig, men excessiv indtagelse af føde frarådes
- Medikamenter
- Smertestillende eller beroligende medicin kan gives
- Mange radiologiske afdelinger har ikke beroligende eller smertestillende medicin. Patienten skal have det ordineret af henvisende læge
Særlige forholdsregler
- Aktuelt hvis der skal gives kontraststof
- Allergi
- Tidligere behandlingskrævende reaktion på indgift af jod-holdigt kontraststof
- Akut sygdom (se ovenfor)
Fejlkilder
- Rester af barium fra røntgen kontrast undersøgelser kan skygge for organer i øvre og nedre del af abdomen
- Sådanne undersøgelser skal derfor udføres efter CT
- Hvis patienten bevæger sig eller trækker vejret under undersøgelsen, så forringes billedkvaliteten
- Svær adipositas kan give støjfyldte billeder
Vurdering af CT-skanningen
-
Normale fund
- Pankreas indeholder varierende mængder fedt mellem lobuli og har derfor lidt varierende udseende og tæthed
- Det er nogen variation i form og størrelse
- Abnorme fund
- Carcinom
- 2/3 befinder sig i pankreashovedet og kan aflukke både pankreas- og galdegangen
- Typisk fund ved ultralyd og CT er en lokaliseret fortætning, som deformerer konturerne af kirtlen
- Efter kontraststofinjektion kan de fleste svulster, som giver symptomer, identificeres
- Undtagelse er små svulster ved udløbet af galde-/ pankreasgang (papiltumorer)
- Obstruktiv dilatation af galde- og pankreasgangen ses lige godt med ultralyd som med CT
- Leveren bør undersøges med henblik på metastaser
- Endokrine svulster
- Insulinomer er hyppigst og er ofte vanskelige at se både med ultralyd, CT og MR
- CT-billeder bør tages kort tid efter kontraststofinjektionen, fordi svulsterne og evt. metastaser er hypervaskulære og lader op i arteriel fase
- Angiografi kan nogle gange give gode billeder, fordi svulsten er hypervaskulariseret
- Neoplasmer i tilgrænsende lymfeknuder
- Akut pankreatitis
- Påvisning af akut pankreatitis afhænger af grad af nekrose
- Pankreas er ofte forstørret med uskarpe konturer og reaktion i omkringliggende fedtvæv
- I forløbet af en alvorlig pankreatitis kan der dannes større væskefyldte områder, som repræsenterer abscesser
- Pseudocyster er en komplikation til akut pankreatitis: Vævsnekrose giver lækage af pankreassekret, som samles i cystelignende hulrum i og nær ved pankreas
- Kronisk pankreatitis
- Giver fibrose, kalkudfældninger og pseudocyster
- Pankreasgangen har vekslende stenoser og dilatationer
Opfølgning af unormale fund
- Afhænger af hvilke fund der bliver gjort
- F.eks. ultralyd, MR, ERCP, angiografi
Patientinformation
Animationer
Illustrationer
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af