CT af pankreas

Basisoplysninger

Om CT

• CT er en forkortelse for Computed Tomography
• CT billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse
• CT teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorernebevæger sig rundt om området, som afbildes, hvorved dannelse af billeder i tværsnit og tre dimensioner (3D) kan opnås
• Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT-skanning undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen
• Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises, hvilket betyder, at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden
• På CT ses luft som sort, knogle som hvid og bløddele ses i forskellige gråtoner
• Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis meget større

CT skanning af pankreas

• CT foretrækkes fremfor ultralyd ved undersøgelse af pankreas, da tarmluft ofte forstyrrer ultralydundersøgelsen
• Pankreas løber lidt skråt opover mod venstre. Hovedet ligger medialt for 2. stykke af duodenum og halen op mod milthilus og toppen af venstre nyre
• Den normale ductus pancreaticus er ofte synlig på CT

Aktuelle indikationer

• Mistanke om malign sygdom i pankreas
• Udredning af ikterus
• Komplikationer til akut og kronisk pankreatitis

Undersøgelsen

• Spiral CT
  • Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenkilden og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder
• Multislice CT
  • Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere større og mere detaljeret volumen på kortere tid
  • Hvis man supplerer med indgift af kontraststof i en vene, kan svulster og inflammatoriske sygdomme fremstilles ved at visualisere gennemblødningen
  • Man kan også vurdere en svulst (tumor) ved at følge gennemblødningen over tid (dynamisk CT-scanning)

Procedure

• Placering af patienten
  • Patienten undersøges liggende på et leje, som er drevet af en motor og flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb
    • Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede
    • Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm
• Patienten skal ligge helt stille
  • For at undgå uskarphed på billederne skal patienten så vidt muligt holde vejret under skanningen
• Kontraststof
  • Som regel gives intravenøst kontraststof for at adskille de forskellige typer væv bedre
  • Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststoffet gives. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast
    • Ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes

Forberedelser

• Generelle forberedelser
  • Forklar formålet med undersøgelsen, og hvordan den laves
  • Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
  • Foreligger der en tidligere behandlingskrævende reaktion efter indgift af kontraststof? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?
  • Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage før CT-skanning med kontraststof udføres. Hos ambulante patienter uden akut sygdom må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
  • Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m², skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
  • Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m²; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m² før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin
  • Er eGFR under 30 ml/min/1,73m², bør det overvejes, om patienten skal tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er det ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter undersøgelsen. Radiologisk afdeling kan ikke tage sig af dette alene. Forløbet må aftales med henvisende afdeling/læge
• Specielle forberedelser
  • Metalgenstande som knapper, lynlås, bælter, smykker etc. skal fjernes fra området, der skal undersøges
• Faste
  • Ikke nødvendig, men excessiv indtagelse af føde frarådes 
• Medikamenter
  • Smertestillende eller beroligende medicin kan gives
  • Mange radiologiske afdelinger har ikke beroligende eller smertestillende medicin. Patienten skal have det ordineret af henvisende læge

Særlige forholdsregler

• Aktuelt hvis der skal gives kontraststof
  • Allergi
  • Tidligere behandlingskrævende reaktion på indgift af jod-holdigt kontraststof
  • Akut sygdom (se ovenfor)

Fejlkilder

• Rester af barium fra røntgen kontrast undersøgelser kan skygge for organer i øvre og nedre del af abdomen
  • Sådanne undersøgelser skal derfor udføres efter CT
• Hvis patienten bevæger sig eller trækker vejret under undersøgelsen, så forringes billedkvaliteten
• Svær adipositas kan give støjfyldte billeder

Vurdering af CT-skanningen

• Normale fund
  • Pankreas indeholder varierende mængder fedt mellem lobuli og har derfor lidt varierende udseende og tæthed
  • Det er nogen variation i form og størrelse
• Abnorme fund
• Carcinom
  • 2/3 befinder sig i pankreashovedet og kan aflukke både pankreas- og galdegangen
  • Typisk fund ved ultralyd og CT er en lokaliseret fortætning, som deformerer konturerne af kirtlen
  • Efter kontraststofinjektion kan de fleste svulster, som giver symptomer, identificeres
    • Undtagelse er små svulster ved udløbet af galde-/ pankreasgang (papiltumorer)
  • Obstruktiv dilatation af galde- og pankreasgangen ses lige godt med ultralyd som med CT
  • Leveren bør undersøges med henblik på metastaser
• Endokrine svulster
  • Insulinomer er hyppigst og er ofte vanskelige at se både med ultralyd, CT og MR
  • CT-billeder bør tages kort tid efter kontraststofinjektionen, fordi svulsterne og evt. metastaser er hypervaskulære og lader op i arteriel fase
  • Angiografi kan nogle gange give gode billeder, fordi svulsten er hypervaskulariseret
• Neoplasmer i tilgrænsende lymfeknuder
• Akut pankreatitis
  • Påvisning af akut pankreatitis afhænger af grad af nekrose
  • Pankreas er ofte forstørret med uskarpe konturer og reaktion i omkringliggende fedtvæv
  • I forløbet af en alvorlig pankreatitis kan der dannes større væskefyldte områder, som repræsenterer abscesser
  • Pseudocyster er en komplikation til akut pankreatitis: Vævsnekrose giver lækage af pankreassekret, som samles i cystelignende hulrum i og nær ved pankreas
• Kronisk pankreatitis
  • Giver fibrose, kalkudfældninger og pseudocyster
  • Pankreasgangen har vekslende stenoser og dilatationer

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund der bliver gjort
• F.eks. ultralyd, MR, ERCP, angiografi

Patientinformation

• CT-skanning af bugspytkirtlen

Animationer

• CT-skanning

Illustrationer

• Pankreatitis, CT, akut
• Pankreas, CT, pseudocyste
• Galdestenspankreatitis, CT