CT af uterus og ovarier

Basisoplysninger

CT er en forkortelse for Computed Tomography

• CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse
• CT-teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorerne bevæger sig rundt om området, som skal undersøges, hvorved der opbygges billeder i tværsnit og 3D
• Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT-skanning undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen
• Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises. Det betyder, at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden
• Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis meget større

CT af kvindelige kønsorganer

• CT af bækkenet
  • Ved udredning af tumorer vil øvre abdomen som regel  blive medundersøgt
• Enhver palpabel udfyldning i bækkenet vil kunne fremstilles billedmæssigt
• Det er ofte ikke muligt at vurdere, om tumorer er benigne eller maligne. Det kan også i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre, fra hvilket organ svulsten er udgået
• CT-skanning ved kræft bruges først og fremmest til at vurdere behandlingsrespons og evt. recidiv af sygdom. Primær diagnostik foretages primært i gynækologisk regi uden involvering af radiologer (vaginal UL-skanning, biopsi, gynækologisk undersøgelse)
  • Stadieinddeling gøres under det kirurgiske indgreb

Normale fund

• Normal position, størrelse og udseende på organerne, inklusive peritoneum og oment
  • Ingen ascites 
  • Livmoderen kan være omgivet af tarmslynger
• Æggelederne og de brede ligamenter er ikke synlige på CT, normale æggestokke kan være vanskelige at se

Aktuelle indikationer

• Udredning af udfyldninger i det lille bækken
• Ultralydsundersøgelse, oftest transvaginalt, er dog første billeddiagnostiske undersøgelse
• Opfølgning og kontrol af kræftsygdomme i det lille bækken

Undersøgelsen

Spiral CT

• Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenkilden og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder

Multisclice CT

• Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere større og mere detaljeret volumen på kortere tid
• Ved at supplere med indgift af kontraststof i en vene kan tumorer fremstilles ved at visualisere gennemblødningen
• Man kan også vurdere en tumor ved at følge gennemblødningen over tid (perfusionsskanning)

Procedure

Placering af patienten

• Patienten undersøges liggende på et leje, som drevet af en motor flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb
• Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede
• Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm
• Patienten skal ligge helt stille
• For at undgå uskarphed på billederne er det en fordel, at patienten holder vejret, mens der skannes

Kontraststof

• Som regel gives intravenøst kontraststof for at adskille de forskellige typer væv bedre
• Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststoffet gives. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast - ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes

Forberedelser

• Generelle forberedelser
  • Forklar formålet med undersøgelsen, og hvordan den udføres
  • Forklar at klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men næsten alle gennemfører undersøgelsen uden store gener
  • Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling
  • Foreligger der en tidligere behandlingskrævende reaktion i forbindelse med indgift af kontraststof? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?
  • Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage før CT-skanning med kontraststof er aftalt til at blive udført. Hos ambulante patienter (uden akut sygdom) må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel
  • Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73m², skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse
  • Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m²; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73m² før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin
  • Er eGFR under 30 ml/min/1,73m², bør det overvejes, om patienten skal tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jod-holdigt kontraststof. Er dette ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter, hvis man bruger saltvand
• Specielle forberedelser
  • Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker etc. skal fjernes fra området, der skal undersøges
• Faste
  • Anbefales ikke, men excessiv indtagelse af føde frarådes
• Medikamenter
  • Smertestillende eller beroligende medicin kan gives, skal typisk være ordineret af henvisende læge, idet radiologiske afdelinger ikke ligger inde med disse medikamenter
• Forholdsregler
  • Aktuelt hvis der skal gives kontrast
    • Allergi
    • Tidligere behandlingskrævende reaktion ved indgift af jod-holdigt kontraststof 
    • Akut sygdom (se ovenover)

Fejlkilder

• Hvis patienten bevæger sig eller trækker vejret under undersøgelsen, så forringes billedkvaliteten

Vurdering af unormale fund

• Æggestok udfyldninger
  • Cyster på æggestokken ses let
    • Cyster med typisk udseende og en diameter under 4 cm anses som benigne
  • Tumorer
    • Kan være cystiske, solide eller en blanding
    • Tegn på indvækst i nabostrukturer eller metastaser indikerer, at det er en malign svulst
    • I øvrigt er der få sikre kendetegn på malignitet
• Livmodersvulster
  • Myomer ses som sfæriske eller lobulære livmoderfortætninger, men kan på CT være vanskelige at identificere, fordi de har samme tæthed som omgivende myometrium
  • Kræft i livmoderhalsen og livmoderen
    • Livmoderhalskræft kan stadieinddeles med CT, men MR er første valg af undersøgelsesmodalitet
      • Er tumor begrænset til livmoderhalsen, eller strækker den sig ud i parametriet, rektum eller sidevæggene i bækkenet?
      • CT kan også påvise forstørrede lymfeknuder og evt. dilaterede urinledere
    • Endometriekræft behandles med kirurgisk fjernelse af livmoderen, således er billeddiagnostik primært til vurdering af eventuel fjernmetastasering

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af hvilke fund som er gjort
• Relevante undersøgelser er ultralyd, MR, laparoskopi, PET-skanning

Patientinformation

• CT-skanning af indre kvindelige kønsorganer

Animationer

• CT-skanning