Endoskopisk ultralyd

Thue Bisgaard

speciallæge

Basisoplysninger 

Nærværende gennemgang bygger blandt andet på en lang række opdaterede guidelines og litteraturgennemgange samt danske erfaringer1,2,3,4,5

  • Endoskopisk ultralyd (EUS) kan foretages enten ved hjælp af specielle endoskoper (ekkoendoskoper) eller ved hjælp af tynde ultralyds-katetre (miniprober), som føres gennem instrumentkanalen på et almindeligt fleksibelt endoskop
  • Undersøgelsen anvendes ved diagnostik af sygdomme i øvre del af mavetarmkanalen og rektum samt de omkringliggende organer. Metoden kan dog også bruges til undersøgelse af hele tyktarmen
  • EUS relaterede procedurer som biopsitagning og terapeutiske indgreb er nu blevet en meget vigtig del af denne procedure
  • Fordelen ved undersøgelsen er, at man er tæt på de strukturer, som skal undersøges. Højfrekvent ultralyd kan derfor anvendes, hvorved man får et detaljeret ultralydbillede
  • Endoskopisk ultralyd er velegnet til at vurdere en malign tumors lokale udbredelse (T-stadium) og involveringen af regionale lymfeknuder (N-stadium). M-stadium kan også ofte vurderes, fordi nyere EUS udstyr har flere ultralydsfrekvenser

Anvendes især til:

  • Neuroendokrine tumores
  • Colorektal kræft
  • Lungekræft
  • Der er tiltagende evidens for bedre behandlingsresultater ved blandt andet pancreas cancer ved anvendelse af EUS i kombination med AI (Artificial Intelligence)

Undersøgelsen

  • Udføres normalt i let sedation
  • Dybere rus vinder dog stadig større udbredelse, da det er mere patientvenligt, og da dette kan administreres relativt let af erfarent personale
  • Gennemføres som en gastroskopi

Patientforberedelser

  • Ingen forberedelser er påkrævet - udover at patienten er fastende
  • Blødningsstatus skal foreligge før evt. EUS dirigerede punkturer

Komplikationer

  • Undersøgelsen er invasiv
  • Frekvensen af alvorlige komplikationer er under 0,5 %  
  • EUS-staging af patienter med stenoserende øsofaguskræft kan medføre perforation - særligt hvis man, for at kunne udføre en komplet staging, udfører dilatation
  • Komplikationsfrekvensen ved EUS stiger også, hvis man udfører biopsi

Vurdering af unormale fund

Øsofaguskræft

  • EUS er den bedste undersøgelsesmetode til at stadiebedømme patienter med øsofaguskræft - vurderinger som kan være afgørende for valg af terapi og fastlæggelse af prognose
  • Der vil være korrekte vurderinger af T-stadium og N-stadium i de fleste tilfælde, næsten fuldstændigt vedrørende T-stadium
  • Hos ca. 30 % er det ikke muligt at foretage en komplet undersøgelse, fordi stenose forhindrer passage af ekkoendoskopet. Ved hjælp af dilatation eller anvendelse af miniprober kan stadievurderingen dog forbedres

Ventrikelkræft

  • Er den bedste undersøgelsesmodalitet til at bedømme tumors T-stadium
  • Vurderingen er afgørende for terapi og prognose - og kan bidrage til at undgå unødvendigt operativt indgreb
  • Undersøgelsen gør det muligt at bedømme, hvor stor del af ventriklen tumor invaderer - og dermed planlægge et evt. kirurgisk indgreb bedst muligt

Pankreaskræft og pancreascyster

  • EUS, evt. kombineret med biopsi, er vigtige undersøgelsesmetoder ved diagnostik af suspekte forandringer i pankreas og til stadievurderinger af patienter med erkendt pankreaskræft
  • Metoden kan gøre det muligt at påvise forandringer, som det ikke er muligt at se med andre modaliteter, og biopsi gør det muligt at bekræfte diagnosen
  • EUS kan ligeledes anvendes terapeutisk til smertelindring ved nerveblokade
  • Ved pancreascyster anvendes EUS i såvel udredningen som til kontrol af cyster

Mediastinum

  • Med ekkoendoskopet i øsofagus kan mediastinum undersøges godt
  • Det er muligt at påvise forandringer og bioptere fra strukturer i mediastinum. Mediastinoskopi bør ikke længere anbefales  
  • Den hyppigste indikation er vurdering af lymfeknudemetastaser ved lungekræft

Koledokussten

  • EUS' sensitivitet og specificitet ved sten i ductus choledochus er ca. 95 %, men her kan også anvendes magnetisk resonans-kolangiopankreatikografi (MRCP), som ikke er invasiv. Sidstnævnte metode har vist sig svag ved mindre konkrementer (< 5 mm). EUS har vist sig meget nyttig til at afsløre små sten, også i galdeblæren
  • Endoskopisk retrograd kolangio-pankreatikografi (ERCP) gør det muligt at udføre samtidig terapi. Intraductal miniprobesonografi sammen med ERCP kan være nyttig til vurdering af papil tumorer, mindre sten og strikturer
  • I visse tilfælde, hvor ERCP ikke kan lykkes, kan endoskopisk ultralydsvejledt rendezvous teknik være en udvej

Akut og kronisk pankreatitis

  • Ved mistanke om at galdesten forårsager akut pankreatitis, kan EUS bidrage til at afklare, om der er en koledokussten. EUS kan dermed give en bedre vurdering af, om der er behov for ERCP og endoskopisk behandling
  • MRCP er dog førstevalg ved udredning for sten i de dybe galdeveje ved akut pancreatitis
  • I udredningen af kronisk pankreatitis synes ERCP og EUS at være omtrent ligeværdige undersøgelser. EUS kan vurdere både pankreasgangen og parenchymet omkring

Submukøse forandringer

  • Ved submukøse forandringer som er påvist ved vanlig endoskopi, bør EUS være næste undersøgelse. Det skyldes, at metoden kan beskrive lokalisation og begrænsning af forandringerne
  • "On-line" EUS under vanlig endoskopi udføres ofte med miniprober. Derved kan en ny endoskopisk undersøgelse undgås
  • Den diagnostiske sikkerhed øges ved samtidig biopsi

Neuroendrokrine tumorer

  • Disse små, hormonproducerende tumorer er sjældne, og de mest almindelige (insulinomer og gastrinomer) er ofte lokaliseret til pankreas
  • På grund af størrelsen (de kan være mindre end 1 cm) og lokalisationen er EUS velegnet til diagnostik
  • Sensitivitet er høj, og undersøgelsen er CT og MR overlegen

Interventioner ved endoskopisk ultralyd

  • EUS er nu en vigtig procedure, hvor målorganet lokaliseres og punkteres under vejledning af EUS
  • Plexus cøliacus-blokade hos patienter med abdominalsmerter, f.eks. på grund af pankreaskræft eller kronisk pankreatitis, har været forsøgt og vist sig nyttig, særligt ved cancer. Ved kronisk pankreatitis er effekten desværre ofte kortvarig. Man har endnu ikke fundet det bedst egnede middel og dosering for injektion
  • En anden procedure er punktur/drænage af pseudocyster i pankreas. Denne metode er sikker, har god effekt og muliggør drænage af forandringer, som ellers ville være vanskeligt tilgængelige
  • De seneste år er EUS ligeledes blevet en vigtig undersøgelse i forbindelse med behandling af pancreasnekroser, hvor selve nekroserne fjernes transgastrisk

Nyere EUS metoder

  • Nyere EUS-udstyr, både ekkoendoskop og miniprober, bliver i dag i større grad gjort kompatibelt med "almindelige" eksterne ultralydsmaskiner
  • Dette øger den kliniske anvendelse af udstyret og medfører, at flere ultralydsmodaliteter kan benyttes, for eksempel Doppler, som er meget vigtig for at skelne blodkar fra andre strukturer - særligt før punkturer, elastografi (testning af vævshårdhed som kan give information om maligne versus benigne forandringer) og tredimensional afbildning
  • Der er tiltagende evidens for bedre behandlingsresultater ved blandt andet pancreascancer ved anvendelse af EUS i kombination med AI (Artificial Intelligence)

Kilder

Referencer

  1. Chong CC, Pittayanon R, Pausawasdi N, Bhatia V, Okuno N, Tang RS, Cheng TY, Kuo YT, Oh D, Song TJ, Kim TH, Hara K, Chan AW, Leung HHW, Yang A, Jin Z, Xu C, Lakhtakia S, Wang HP, Seo DW, Teoh AY, Ho LK, Kida M. Consensus statements on endoscopic ultrasound-guided tissue acquisition. Guidelines from the Asian Endoscopic Ultrasound Group. Dig Endosc. 2024; 36.; 871-883. Vis kilde
  2. Rodríguez S, García Buey M, Lima Montero M, González-Esteche A, Maté Jiménez J, Pajares García JM. [Importance of endoscopy and biopsy in the diagnosis of activity of chronic inflammatory disease of the large intestine]. Rev Esp Enferm Apar Dig. 1985; 67.; 341-4. Vis kilde
  3. Singh S, Facciorusso A, Vinayek R, Dutta S, Dahiya DS, Aswath G, Sharma N, Inamdar S. Endoscopic Ultrasound-Guided Treatments for Pancreatic Cancer: Understanding How Endoscopic Ultrasound Has Revolutionized Management of Pancreatic Cancer. Cancers (Basel). 2024; 17.. Vis kilde
  4. Podină N, Gheorghe EC, Constantin A, Cazacu I, Croitoru V, Gheorghe C, Balaban DV, Jinga M, Țieranu CG, Săftoiu A. Artificial Intelligence in Pancreatic Imaging: A Systematic Review. United European Gastroenterol J. 2025; 13.; 55-77. Vis kilde
  5. Søndergaard BM, Kovacevic B, Karstensen JG, Kalaitzakis E, Storkholm J, Hansen CP, Vilmann P. [Diagnostic investigation, treatment and follow-up of pancreatic cysts]. Ugeskr Laeger. 2019; 181.. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Thue Bisgaard

dr.med., overlæge i kirurgi, forhenværende professor,

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen